Få opslag som dette inden alle andre

Dedikeret bæredygtighedsprofil til Bygge- og Projektenheden i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune



Er du passioneret omkring bæredygtighed og ønsker at gøre en forskel inden for byggeri og projektledelse? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Hos os får du reel indflydelse på udviklingen af bæredygtighed på strategi og på vores projekter i en travl hverdag med varierende tværfaglige opgaver, politisk bevågenhed og masser af arbejdsglæde.

Du skal arbejde med udvikling af vores indsatser på bæredygtighed, lave politiske oplæg og indgå i samarbejdet om at udvikle strategi for bæredygtighed i byggeriet.

Du arbejder typisk sammen med vores projektledere på de enkelte projekter med henblik på at sikre den bedst mulige bæredygtighedsstrategi og er med fra ideoplæg, indledende undersøgelser til færdigt projekt og afleveringen sammen med rådgivere, entreprenører og alle øvrige involverede parter i vores byggeprojekter. Det er vigtigt, at du kan lide at tage ansvar, kan tænke i helheder og har et godt overblik.

Du forstår at skabe udvikling og standardisering gennem de praktisk orienterede værktøjer indenfor byggeriet som eksempelvis byggeprogrammer, udbudsprocesser, bæredygtighedscertificeringer med videre.

Du får et tæt samarbejde med Klima- og Miljøafdelingen, Byudvikling, Byggeri og Arkitektur og den øvrige forvaltning på rådhuset. Vi er sammen om kerneopgaven; at levere gode byggerier til den rette tid, økonomi og kvalitet. Du kommer til at arbejde sammen med en lang række fagligheder og kan regne med sparring fra dine dygtige kolleger og chef i Bygge- og Projektenheden.

Vi tilbyder dig
• en spændende arbejdsplads med mangeartede opgaver på både store som små projekter
• et unikt tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen på meget højt fagligt niveau
• en dynamisk afdeling med plads til udvikling og baseret på samarbejde og tillid
• et selvstændigt job med stor indflydelse, der giver personligt ejerskab til opgaverne
• et godt og åbent arbejdsmiljø mellem kollegaer og ledelse
• et moderne kontormiljø på et smukt gammelt rådhus, hvorfra du kan cykle rundt til alle dine projekter
• en socialt og fagligt meget aktiv afdeling med fokus på vidensdeling
• en enhed med en god trivsel og et rigtig godt sammenhold.

Vi forventer, at du
• har en stærk faglig baggrund og erfaring indenfor bæredygtighed i byggeriet
• forstår at arbejde i en politisk styret organisation med mange snitflader på tværs
• har erfaring med at arbejde med projektledelse indenfor strategiske udviklingsprojekter
• har erfaring med gennemførelse af et byggeri
• har erfaring med certificeringsordninger og gerne uddannet indenfor DGNB
• kan sætte rammerne for bæredygtighed i et byggeprojekt med fokus på tid og økonomi
• kan samarbejde struktureret i krydsfeltet mellem bestiller, brugere og myndigheder
• har gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt
• har en engageret og proaktiv indstilling til videndeling i organisationen
• har en personlighed, der bidrager aktivt og positivt til både enheden og afdelingen.

Kommunen
Frederiksberg er en ambitiøs og visionær kommune i fortsat vækst. Vi bygger og renoverer hvert år for cirka 250 millioner kroner. Vores byggerier er af høj arkitektonisk kvalitet, ligesom vi har stor fokus på bæredygtighed og klimasikring i vores projekter.

By, Byggeri og Ejendomme
By, Byggeri og Ejendomme er en afdeling under By-, Kultur- og Miljøområdet med ca. 50 medarbejdere fordelt på tre enheder: Byggeri og Arkitektur, Byudvikling samt Bygge- og Projektenheden.
Vi er arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og mange flere. Samarbejdet på tværs af enhederne og mellem de forskellige fagligheder gør afdelingen unik og i stand til at levere en høj faglig kvalitet.
Du vil skulle arbejde i Bygge- og Projektenheden sammen med 11 engagerede, fagligt stolte og energiske kollegaer.
Vi lægger vægt på, at alle trives, på en uformel omgangstone og på, at der er respekt og arbejdsglæde i hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter principperne for ny løn med flekstid.

Ansættelsesprocessen
Du skal søge stillingen via Frederiksberg Kommunes rekrutteringssystem https://job.frederiksberg.dk inden 10. juli 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 33-34 med jobstart 1. oktober 2024.

Kontaktinformationer
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos enhedschef for Bygge- og Projektenheden Eva Boch på [email protected].

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Afdeling: By, Byggeri og Ejendomme

Ansøgningsfrist: 09 July 2024

Placering: Smallegade 1, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2590723//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.