Få opslag som dette inden alle andre

I-Sikkerhedskonsulent til Cyber- og Informationssikkerhed i Region Nordjylland - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Kan du tænke hurtigt, samarbejde og vil du gøre en stor forskel for dine kliniske kolleger og de nordjyske borgere, så har vi et spændende og meningsfuldt job til dig.

Region Nordjyllands Cyber- og Informationssikkerhedsafdeling søger en ny kollega til at hjælpe med at understøtte regionens arbejde med at højne databeskyttelse, herunder databehandleraftaler og brud på persondatasikkerhed.

Din hverdag og dine opgaver:
I rollen som I-Sikkerhedskonsulent vil du være med til at understøtte, at regionens IT-systemer er sikre og overholder gældende lovgivning. Stillingen er placeret i Region Nordjyllands Cyber- og Informationssikkerhedsafdeling, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med resten af teamet, men også have en udadvendt rolle og samarbejde med repræsentanter fra hele organisationen.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte disse områder:

  • Bistå ved indgåelse og vedligeholdelse af databehandleraftaler
  • Håndtere brud på persondatasikkerheden
  • Svare på henvendelser fra kollegaer og håndtering af postkasser
  • Understøtte regionens awareness-kampagner
  • Understøtte teamet i at udarbejde informationssikkerhedspolitikker

Om dig:
Du trives med at være opsøgende i dit arbejde og er god til at koordinere, opbygge og samarbejde med kollegaer på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere.
Du er god til at formulere dig mundtligt og skriftlig, er initiativrig, og kan håndtere forandringer undervejs.
Du går til opgaver med en struktureret og analytisk tilgang og følger opgaver til dørs.
Du trives i et professionelt socialt fællesskab, hvor der er højt til loftet og kan bidrage til fællesskabet.

Det er selvfølgelig en fordel hvis du kommer med erfaring inden for Cyber- og informationssikkerhed, men det er ikke et krav, da der tilbydes relevant oplæring og støtte.

Hos os får du:
Vi tilbyder et arbejde med mening i et dynamisk, uhøjtideligt arbejdsmiljø med gode kollegaer. Derudover har vi en spændende og inspirerende arbejdsplads med fokus på kompetenceudvikling og med gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Om Digitalisering og IT:
Du vil blive ansat i Digitalisering og IT, som er beliggende på Hadsundvej 190, 9000 Aalborg.
Digitalisering og IT har cirka 250 kompetente medarbejdere og har som hovedmål at levere stabil og sikker drift, 24/7/365 til Region Nordjyllands egne ca. 15.000 brugere og 12.000 IT arbejdspladser. Parallelt med det drifter Region Nordjylland flere fællesregionale IT-systemer med ansvar for systemdrift, support og forvaltning.
Læs mere om hvad vi laver i Digitalisering og IT via vores portrætter af digitaliseringsmedarbejdere.

Det praktiske:
Stillingen er en fuldtidsstilling. Der refereres til vicekontorchef Michael Lohff Routhe, som også kan kontaktes for nærmere information eller aftale om en telefonsamtale på [email protected]
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende med jobstart hurtigst muligt.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590781//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.