Få opslag som dette inden alle andre

Specialpsykolog til psykiatrisk sengeafsnit - affektivt område - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, affektive sengeafsnit S7 og S8 søger specialpsykolog med interesse for diagnostik og behandling af affektive lidelser

Om jobbet

Kliniske arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Daglig stuegang og drift af afsnittet, herunder psykopatologisk diagnostisk udredning, monitorering af symptomatologi og medicineffekt samt stillingtagen til skærmning, skrive epikriser, psykologerklæringer mv.
  • Kliniske psykopatologiske undersøgelses-, behandlings- og forløbsplaner
  • Tværfagligt samarbejde med kommunale instanser og interne ambulatorier
  • Tværfagligt samarbejde med lægerne og plejepersonale tilknyttet afdelingen, rådgivning af plejepersonale i forhold til miljøterapeutiske forløb
  • Supervisions- og vejledningsopgaver monofagligt og tværfagligt, samt debriefing på tværs i organisationen
  • Støttende terapeutiske samtaler
  • Pårørendesamtaler
  • Deltage i koordineringsmøder, tavlemøder og anden mødeaktivitet i afsnittet

Derudover er der mulighed for at:

  • indgå i udviklingen af udrednings- og behandlingstilbud i det affektive område, og bidrage med din viden og kompetencer bredt i organisationen i forbindelse med undervisning og udvikling
  • udvikling af samarbejde med relevante samarbejdspartnere
  • tilrettelægge og indgå i undervisningsprogrammer i forhold til egen faggruppe, øvrigt personale og studerende mv.

Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Om dig
Stillingen ønskes besat med en specialpsykolog i psykiatri med en bred almenpsykiatrisk uddannelse og erfaring, herunder gerne erfaring med psykoterapi og supervision, med interesse for affektive lidelser og undervisning. Du skal have god faglig såvel som personlig gennemslagskraft og mod på at gå nye veje og kunne arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfagligt behandlerteam. Du er kreativ og fleksibel, men samtidig struktureret i arbejdet.

Vi tilbyder:

  • et spændende, ansvarsfuldt og udviklende job
  • et bredt tværfagligt samarbejde
  • inspirerende, engagerede og dygtige kolleger
  • tilknytning til den samlede psykologgruppe i Psykiatrien med mulighed for at være med til at videreudvikle det psykologfaglige indhold
  • mulighed for faglig udvikling herunder efteruddannelse
  • supervision efter behov
  • en arbejdsplads med opmærksomhed på psykisk arbejdsmiljø og engagement
  • Veltilrettelagt introduktionsforløb og mentorordning

Om os
Psykiatrien i Region Nordjylland er i en spændende udvikling, hvor faglig specialisering og øget ambulant behandling længe har været i fokus, og med kvalitetsudvikling og forskning som centrale elementer. Vi er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Det er Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende. Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering.
Psykiatrien i Region Nordjylland er organiseret i disse områder:

  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling

Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.

Ved Psykiatrien i Region Nordjylland er der etableret en forskningsenhed, og forskning er et fremadrettet fokusområde i Psykiatrien.

De affektive sengeafsnit er specialiserede afsnit under Afdelingen for Affektive Lidelser, som varetager udredning og behandling af alle affektive lidelser på både hoved- og regionsfunktionsniveau.
Den ledige stilling er tilknyttet sengeafsnit S7 og S8, som varetager udredning og behandling af affektive lidelser, såsom bipolar affektiv sindslidelse, depressiv enkeltepisode, tilbagevendende/periodisk depression, vedvarende affektive tilstande og andre affektive sindslidelser eller tilstande. Afsnittene har til sammen 32 sengepladser. Fire sengepladser er forbeholdt voksne patienter (fra 18- 30 år) med spiseforstyrrelser.

Personalet i området består af overlæger, afdelingslæger, læger i hoveduddannelse, specialpsykologer, psykologer i specialpsykologuddannelse, sygeplejersker, og social- og sundhedsassistenter samt lægesekretærer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Odeta Jankuviené, e-mail [email protected] – telefon 20259875.

Du kan læse mere om Psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk.

Det praktiske

Stillingen er på fuld tid.
Ansættelse: 1. oktober 2024 eller snares derefter
Ansøgningsfrist: 18. august 2024
Samtaler forventes afholdt 22. august 2024

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590783//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.