Få opslag som dette inden alle andre

Stabschef til Grønlands Politi

Justitsministeriet



Justitsministeriet søger en stabschef til Grønlands Politi.

Vil du være med til at præge udviklingen af politiets nordligste og arealmæssigt største kreds, herunder bidrage til at skabe et trygt og sikkert samfund med borgeren i centrum så har du nu en unik mulighed for at blive stabschef i Grønlands Politi.

Du refererer til politidirektøren og indgår sammen med chefpolitiinspektøren og chefanklageren i politikredsens øverste ledelse.

Som stabschef har du det overordnede ansvar for at understøtte politiets og anklagemyndighedens kerneopgaver i forhold til HR, kommunikation, økonomi, controlling, logistik samt Ledelsessekretariatet, der bl.a. varetager den del af den juridiske sagsbehandling, der ikke ligger i anklagemyndigheden. Du skal gennem et tæt og løbende samarbejde mellem de administrative funktioner og politi- og anklagersøjlen i kredsen bidrage til at sikre de bygningsmæssige, logistiske og arbejdsmiljømæssige forudsætninger for en attraktiv arbejdsplads, der skaber rammerne for trivsel og gode resultater.

Stabschefen har det overordnede ansvar for, at politikredsen drives på et solidt økonomisk og personalemæssigt fundament, ligesom du bidrager til den løbende udvikling af politikredsens opgavevaretagelse. I den forbindelse vil du blandt andet være med til at sikre politikredsens implementering af nye politiske initiativer.

Sammen med de øvrige medlemmer af den øverste ledelse sørger du for at sætte retning for kredsens prioriteter samt at have et solidt løbende overblik over alle væsentlige driftsforhold, herunder at politikredsens faglige og økonomiske mål indfries, koordineres og afrapporteres.

Forståelse for politiske processer og prioriteringer er afgørende for den gode resultatskabelse. Du skal være indstillet på at kommunikere åbent om vores aktiviteter til politikredsens mange eksterne interessenter og samarbejdsparter, herunder det politiske niveau i Grønland.

Med blik for hele organisationen skal du omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de enheder, du har ansvaret for. Grønlands Politis strategiske indsatsområder er børn og unge, personfarlig kriminalitet, forebyggelse og den gode arbejdsplads.

Grønlands Politi har ca. 350 medarbejdere og et budget på ca. 250 mio. kr. årligt. Stabschefen har sit arbejdsmæssige udgangspunkt i Nuuk, hvor også resten af Grønlands Politis centrale afdelinger og øverste ledelse er placeret.

Kvalifikationer
Du har som udgangspunkt en relevant videregående uddannelse eksempelvis cand.jur., cand.merc., cand.scient.pol. og/eller politiuddannet kombineret med relevant praktisk erfaring med tilsvarende arbejdsopgaver samt ledelseserfaring fra større − gerne offentlige − organisationer. Indblik i og forståelse for politiets og anklagemyndighedens arbejdsområde er en fordel, men ikke et krav.

Vi lægger endvidere vægt på, at du har kendskab til eller er indstillet på at sætte dig ind i grønlandsk lovgivning, grønlandske samfundsforhold, sproget og den grønlandske kultur.

Du er med din stærke faglighed, gennemslagskraft og personlige integritet en synlig og tillidsvækkende leder, der kan sikre både drift og udvikling af dine ansvarsområder. Din organisatoriske indsigt og forretningsforståelse gør, at du agerer ubesværet i en kompleks og politisk styret organisation, og du lykkes du med at danne gode samarbejdsrelationer på alle niveauer såvel internt som eksternt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske på åremålsvilkår. Du ansættes efter relevant overenskomst. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din ansættelsesform. Løn og tillæg reguleres efter gældende overenskomst eller gældende regler for statens tjenestemænd i Grønland.

Ansættelsesområdet er Grønlands Politi.

Der stilles bolig til rådighed, som du selv skal afholde udgiften til. Størrelsen af boligen vil afhænge af din husstands størrelse. Boligen vil ligge i Nuuk inden for ca. seks km af hovedstationen. Huslejen vil være afhængig af boligens placering, størrelse og stand.

Tiltrædelsesrejse samt flytning af bohave for dig og din familie vil blive betalt efter gældende regler i Grønland. Der kan – afhængigt af øvrige ansættelsesvilkår – være mulighed for feriefrirejser.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til YDERST HEMMELIGT. Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Dit arbejdssted bliver Grønlands Politis hovedstation i Nuuk.

Forventet tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til politidirektør Bjørn Tegner Bay på telefon 00299 587337.

Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk på www.justitsministeriet.dk under Karriere.

Ansøgningen, der stiles til Hans Majestæt Kongen, skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 1. august 2024 kl. 12.00.

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.

Opmærksomheden henledes på, at en ansøger i medfør af tjenestemandslovens § 5, stk. 4, inden ansøgningsfristens udløb skriftligt kan anmode om, at oplysninger fra den ansøgerliste, der kan udleveres til ansøgerne efter tjenestemandslovens § 5, stk. 3, ikke videregives. I givet fald påføres ansøgerlisten et tavshedspålæg ved udleveringen.

Lokation: Grønlands Politi

Ansøgningsfrist: 01 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Justitsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2590793//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.