Få opslag som dette inden alle andre

Botilbuddet Lyngdal søger en uddannet pædagog med funktion som faglig ressource

Region Hovedstaden



Vi ønsker et tværfagligt samarbejde om opgaven, der bl.a. er at finde de gode løsninger, hvor socialfaglige perspektiver og metode går hånd i hånd med den sundhedsfaglige tilgang. Det er altid vigtigt, at vi tager udgangspunkt i borgernes færdigheder, forståelse og evne til at samarbejde.

Lyngdals borgere er udviklingshæmmet voksne med lav kognitiv funktionsalder. De er alle fysisk meget aktive og autismespektrumsforstyrret. De er udfordret med kommunikation, begrænset i sociale færdigheder og kan have udadreagerende adfærd. Dertil kan der være flere forskellige handicap, diagnoser og tilstande, som gør de har støtte behov hele døgnet.

Citat fra kollega; ” godt humør – masser af frisk luft og gratis motion i arbejdstiden samt dejlige beboere og kollegaer.

Om Lyngdal
Lyngdal ligger i Birkerød i naturskønne omgivelser, og vi bruger naturen hver dag.

Lyngdal er et helhedstilbud, hvor målgruppen er voksne udviklingshæmmet med AFS, lav psykisk udviklingsalder, epilepsi, psykiatrisk overbygning og forskellige former for udadreagerende adfærd. Der bor lige nu 23 beboere og vi er ca. 145 fastansatte medarbejdere.

Lyngdal er et §104 og §108 tilbud, og kerneopgaven er at skræddersy et tilbud, så det passer bedst muligt til den enkelte, hvor udvikling og livskvalitet er i højsædet.

Botilbuddet Lyngdal har i 2023 udvidet med nye pladser og har gennemført en ny organisering. Nye beboere er flytte ind, og der skal rekrutteres nye medarbejdere i 2024. Vi er nysgerrige på nye løsninger, hvor f.eks. teknologi anvendes og gør hverdagens informationer lettere tilgængelig.

Om dig

  • Du er uddannet pædagog og har en solid erfaring fra specialområdet, specielt inden for autismespektrum forstyrrelser
  • Du er godt forankret i kendskabet til neuropædagogik, til problemskabende adfærd og til principperne om Low Arousal
  • Du har flair for skriftligt arbejde – det er et særligt drive for dig - og det falder dig naturligt at formidle på skrift
  • Du kan bringe din viden og dine erfaringer i spil i et arbejdsmiljø, hvor vidensdeling er i fokus
  • Du kan se dig selv arbejde med udviklingshæmmede autister,

-hvoraf de fleste har brug for hjælp til personlig pleje, og stiller store krav til en forudsigelig og en struktureret hverdag

  • Du ønsker en rar og lærende arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og styrkelse af sammenhold
  • Du er aktiv, er indstillet på og formår at deltage i aktiviteter med beboerne
  • Du har kørekort til bil, og er ikke bange for at bruge det

Ansvarsområder
Som faglig ressource person består mange af opgaverne i at etablere medejerskab, involvering og forankring af nye vaner og praksis. I samarbejde med din ressourcekollega har du blandt andet ansvar for følgende opgaver:

  • Understøtte kontaktpersonerne i at planlægge, afholde og evaluere pædagogiske udviklingsforløb med beboerne
  • Sikre at årshjul og dokumentation er ens og kontinuerlig
  • Undervisning af de tværfaglige teams i emner; Neuropædagogik, psykisk førstehjælp, magtanvendelse og voldsforebyggelse/konflikthåndtering
  • Bidrage og medvirke til en hensigtsmæssig feedbackkultur, både i skrift og tale
  • Du bliver/er superbruger i vores dokumentationssystem Nexus

Du kan

  • Skabe nærvær i et trygt og udviklende miljø for borgere med behov for forudsigelighed og struktur
  • Understøtte disciplin og loyalitet til at følge de aktivitetsbeskrivelser, der er udarbejdet for hver enkelt beboer
  • Arbejde systematisk og helhedsorienteret, på både personligt og fagligt plan
  • Udvikle og kvalificere teamsamarbejdet ved at drive læreprocesser sammen med ressourcekollega
  • Undervise og faciliterer møder

Vi tilbyder mulighed for et rigtigt spændende job til dig, som ønsker

  • En arbejdstid, som er en blanding af borgerrelaterede dag- og aftenvagter, hvor du har mulighed for indflydelse på eget skema
  • En hverdag, som både består af fastlagte borgertimer samt fleksible timer, som er knyttet til ressourcefunktionen, hvor du har indflydelse på planlægning af timerne
  • En grundig introduktion til Lyngdal, jobbet, funktionen og vores beboere
  • Kurser, læring og udvikling i metodisk og faglig tilgang, med udgangspunkt i neuropædagogik og sanseintegration
  • Dygtige og faglige kollegaer
  • Vi har en lokalaftale med mulighed for 16 timers vagter
  • Aktivt nærvær med fokus på borgerens livskvalitet og udviklingspotentiale i Low Arousal praksis

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til Socialpædagogernes overenskomst på døgn området. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Socialpædagogerne.

Din arbejdstid vil derfor fortrinsvist ligge inden for kl. 06:00 og 23:00. Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for dette tidsrum i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen med blandet dag- og aftenvagter og minimum hver 4. weekend.

Vi indhenter referencer samt udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.

Ansøgning
Kan du se dig som en af vores nye kolleger? Så tøv ikke med at sende din ansøgning hurtigst muligt, dog senest søndag den 21. juli 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Ansættelse gerne den 1. september 2024 eller efter aftale.

Vi skal modtage din ansøgning, CV samt relevante bilag via nedenstående link.

Yderligere information
Har du lyst til at møde os, og se vores fantastiske bosted, vil vi gerne byde på en kop kaffe, til en uforpligtende snak.

Du kan læse mere om os her https://www.densocialevirksomhed.dk/lyngdal/Sider/default.aspx

Du er velkommen til at kontakte

funktionsleder Louise E. Berg på tlf. 2058 6892 i ugerne 24 og 26,

funktionsleder Christina Krindel Larsen på tlf. 2335 0592 i ugerne 28 og 29 eller

funktionsleder Helle B. Hørdum på tlf. 2476 8599 i ugerne 25 og 27

hvis du vil høre mere om stillingen.

Afdeling:
Milnersvej 35B, Hillerød

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Ansøgningsfrist: 21 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590859//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.