Få opslag som dette inden alle andre

Er du sygeplejerske – og har en særlig interesse i undervisning og kvalitet samt flair for skriftlige opgaver?

Region Hovedstaden



Vi søger dig, der brænder for en kombination af fordybelse i skriftlige opgaver, der vedrører kvalitet og udvikling samt praktisk undervisning, oplæring og VIP-formidling i vores ambulatorium og sengeafsnit for patienter med lymfekræft og myelomatose: Titlen er sygeplejerske med særligt ansvar for kvalitet.

Du får en hverdag, der veksler mellem administration:

  • Ajourføre VIP’er (vejledninger, instrukser og politikker) samt opdatere eksisterende i samarbejde med afsnittets læger og andre relevante parter
  • Være tovholder på de to afsnits UTH (utilsigtede hændelser), herunder sagsbehandle og følge op med klinisk personale/afd. ledelse
  • Opdatere patientinformation der er relevant for specialet i samarbejde med kommunikationsmedarbejder i Center for Kræft og Organsygdomme (CKO) og webgruppe på Rigshospitalet

og en hverdag, hvor du færdes på afsnittene og:

  • Underviser og vejleder personalet nye som erfarne i VIP, nye patientvejledninger mm
  • Repræsenterer afdelingen i CKO-hygiejnenetværk og facilitere et lokalt samarbejde med afsnittenes hygiejneresursesygeplejersker
  • Tovholder på sygeplejefagligt nyhedsbrev i klinikken
  • Bidrage med data til ledelserne og eget brug i diverse databaser for statistik for hygiejne, patient tilfredshedsundersøgelser mm.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du selv er med til at udvikle dit arbejde sammen med engagerede og dedikerede kollegaer inden for forskellige faggrupper. Det er vigtigt at du både har lyst til at beskæftige dig med den skriftlige dokumentation med ansvar for vejledninger/instrukser og patientmateriale og at du samtidig kan lide at opholde dig i klinikken og undervise personalet og være med til at udvikle både processer og personale.

Vi leder efter dig der har disse kvalifikationer:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Erfaring inden for hæmatologisk eller onkologisk sygepleje eller minimum 4-5 års erfaring i praksis
  • Erfaring med kvalitetsudvikling eller undervisning
  • Erfaring med projektarbejde er en fordel
  • Gerne erfaring med skriftlig formidling og udvikling af pjecer
  • Eventuelt master eller kandidatgrad
  • Behersker dansk skriftligt og mundtligt.

Og de personlige kvalifikationer:

  • Du skal brænde for at formidle og undervise samt være opsøgende
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du arbejder systematisk, og har personlig gennemslagskraft i forhold til kvalitet og udvikling
  • Ønsker at være bindeled mellem mange samarbejdspartnere mono- samt tværfagligt

Om sengeafsnittet – afsnit 5052 og klinik/ambulatorie 2094
Du vil specifikt blive tilknyttet vores sengeafsnit, afsnit 5052 samt klinik/ambulatorie 2094, hvor vi behandler patienter med:

  • Myelomatose, lymfom, og kroniske leukæmier
  • Højdosis kemoterapi med stamcellestøtte
  • Antistofbehandling

Om Afdeling for Blodsygdomme
Afdeling for Blodsygdomme er Region Hovedstadens afdeling for blodsygdomme og den største i Norden. Afdelingen har to sengeafsnit, tre ambulatorier og egen akutmodtagelse til hæmatologiske patienter. Derudover har vi egen Klinisk Forskningsenhed, blodprøvetagning og Callcenter.

Vi er landets største specialiserede afdeling hvad angår udredning og behandling af forskellige typer af blodsygdomme, herunder knoglemarvskræft, akut leukæmi, lymfekræft og godartede blodsygdomme. Vi er en internationalt anerkendt og højt specialiseret afdeling, og vi er via vores kliniske forskningsenhed førende i nye og effektive behandlinger.

Du kan finde mere information om Afdeling for Blodsygdomme her.

Praktiske oplysninger og kontakt:
Stillingen er en stabsfunktion og du vil referere til chefsygeplejersken.

Der er tale om en 37 timers stilling, der ønskes besat pr. 01.09.2024 eller snarest muligt herefter. Der skal forventes weekendvagt hver 6. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Er du blevet nysgerrig på vores afdeling og vil du gerne vide mere om stillingen hos os, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Hanne M. Pedersen på tlf. 3545 1122 eller kvalitetskoordinator Ann-Mari Berthelsen 3545 1774.

Vi vil gerne modtage en ansøgning fra dig inden den 18.08.2024 og vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 18 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590862//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.