Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren projektleder til IT-udviklingsprojekt ved Steno Diabetes Center Copenhagen

Region Hovedstaden



Har du stærke forudsætninger for at lede udviklingsprojekter på det sundhedsteknologiske område? Og vil du være med til at styrke diabetesbehandlingen ved hjælp af teknologi? Så er du måske vores nye projektleder.
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et af Nordeuropas største diabeteshospitaler. Vi arbejder for at være internationalt førende inden for behandling af personer med diabetes i et sammenhængende sundhedssystem. SDCC har et verdensførende miljø for klinisk diabetesforskning, ligesom der gennemføres store strategiske implementeringsstudier som led i SDCCs kvalitetsudvikling af patientforløb. Vi tilbyder et spændende job i et internationalt diabetesmiljø.

Jobbet
Større anvendelse af avanceret teknologi giver nye muligheder for at løfte behandlingskvaliteten, patientoplevelsen og det fælles patientansvar. Vores nye kollega skal hjælpe os med at accelerere denne udvikling og bidrage til større innovative indsatser, herunder videreudvikling af, hvordan data fra diabetesteknologi anvendes.

Vi har brug for en projektleder, som har masser erfaring med at udvikler systemer i tæt samspil med brugerne samt med den efterfølgende forvaltning af systemløsninger. Vores kollega skal være et multitalent, som kan sikre at komplekse juridiske og forretningskrav omsættes til en driftssikker løsning.

Dine opgaver er:

  • Daglig ledelse af opgaver og projekter knyttet til systemer og dermed sikre fremdrift og overholdelse af leverancer og milepæle i rette tid og med rette kvalitet
  • Videreudvikling og forvaltning af StenoPool, som er et system, der indsamler og udstiller sensor- og pumpedata fra diabetesteknologi til klinikere og patienter.
  • Sikre at mål, forretningsbehov og lovgivning er afstemt
  • Være drivende på involvering af og kommunikation til nationale og regionale interessenter indenfor it, jura m.m.
  • Koordinere ift. øvrige eksterne brugere af systemet, herunder brugere i andre regioner eller regionens øvrige behandlingssteder
  • Ansvarlig for budgetopfølgning og daglig styring systemets økonomi.

Ansvaret for porteføljeledelse, metodeudvikling og sekretariatsstøtte af SBI’er er forankret i SDCCs SBI-team, bestående af en porteføljeleder og 10 medarbejdere. Du bliver en del af dette team, men vil i det daglige arbejde tæt sammen med dem i og uden for SDCC, som indgår i projektet.

Vores forventninger
Vores nye kollega skal have følgende kvalifikationer:

  • Du har en relevant kandidatuddannelse suppleret med en projektlederuddannelse
  • Du har relevant erhvervserfaring med rollen som projektleder for IT-projekter i region H.
  • Du har erfaring med udbud af sundheds-it og kravspecifikation, herunder juridisk og IT-teknisk indsigt
  • Du har erfaring med at etablere og drive systemforvaltning
  • Du har indgående kendskab til behandlingen af personer med diabetes, til udstyret som anvendes i behandlingen og IT-infrastrukturen på området
  • Du har solid erfaring med at involvere fagprofessionelle, ledere og brugere i udviklingsprocessen
  • Du har stærke faglige såvel som personlige forudsætninger for at skabe positive samarbejdsrelationer internt og eksternt
  • Du er en dygtig formidler mundtligt og skriftligt

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. september 2024. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regional overenskomst og forventeligt indplaceret som chefkonsulent.

Ansøgning og yderlige oplysninger
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte porteføljeleder Jeanne Houen på mobil 21 77 41 32.

Ansøgningsfrist er den 19. juli 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 30-31.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen
SDCC er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i forebyggelse, forskning, uddannelse, klinisk forskning og behandling. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der er tilknyttet omkring 12.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls Vej 83, Herlev

Lokation: Steno Diabetes Center Copenhagen

Ansøgningsfrist: 19 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590864//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.