Få opslag som dette inden alle andre

KOM OG VÆR MED!! Vi har fokus på høj faglighed, personlig udvikling og work/life balance

Region Hovedstaden



Vi er Afdeling for Intensiv Behandling, afsnit 4131 der varetager den komplekse intensive sygepleje til børn og voksne med bl.a. multitraumer, brandsår, infektionsmedicinske eller hæmatologiske problemer. Endvidere modtager vi patienter efter kompleks planlagt kirurgi, levertransplantationer og kompliceret respiratorbehandling.

Vi arbejder i en højteknologisk verden, med stort fokus på såvel det akutte som den grundlæggende sygepleje. Vores arbejdsdage er afvekslende men samtidig genkendelige. Sygeplejen til den enkelte patient planlægges og udføres ud fra den enkelte patients behov, afdelingens mål for sygeplejen og med respekt for patientens individualitet og integritet.

Hos os vil du opleve en meget nærværende ledelse, der sammen med resten af afdelingen har stor fokus på at DU får en god start i afsnittet. Vi arbejder med åbenhed, konstruktiv feedback og et meget struktureret oplæringsforløb, som vi mener er med til at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø.

Du kan se afdelingens Instagramprofil på @Intensiv4131, for at give dig en fornemmelse af vores afdeling, arbejdsmiljø og sygeplejeopgaver.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et trygt arbejdsmiljø med et stort antal specialuddannede intensive sygeplejersker.
  • Et individuelt praktisk og teoretisk oplæringsforløb der strækker sig over ca. 3 måneder, hvor du er tilknyttet 2-3 kontaktsygeplejersker. Perioden tilpasses efter dine kompetencer og erfaringer.
  • Struktureret undervisning i afdelingen.
  • Løbende mentordage, der strækker sig over flere år. Det kan du læse om her.
  • Planlagt supervision med andre nye kollegaer i afdelingen
  • Høj faglighed og engagerede kollegaer
  • Er du allerede specialuddannet, har vi hos os mulighed for at udvikle dig inden for mange subspecialer.
  • Løbende kompetenceudvikling bl.a. gennem simulation, briefings, teoridage mm.
  • Stor indflydelse på egen vagtplan
  • Specialuddannelse i intensiv sygepleje eller efteruddannelse, hvis du er specialuddannet.
  • En tværfaglig forskningsenhed, hvor fokus er udvikling af den bedst mulige pleje og behandling.
  • Vi arbejder i skiftende vagter.

Vi søger dig, der:

  • Formår at sætte patienten og de pårørende i centrum
  • Der trives i et tværfagligt miljø med fokus på høj faglighed, kvalitet og forskning
  • Er ambitiøs og engageret, og som har mod og lyst til at blive udfordret i din sygepleje
  • Trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
  • Tager ansvar for egen læring og bidrager aktivt til afdelingens fortsatte udvikling
  • Har specialuddannelsen i intensiv sygepleje, eller har mod til at tilegne sig denne

Er du interesseret i at vide mere om afdelingen, har du flere muligheder. Du kan komme på besøg og se afdelingen eller du kan få en følgevagt for at se om det er noget for dig, inden du sender din ansøgning.

Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte:

  • Oversygeplejerske Ruben Krogh på telefon 35458331,
  • Oversygeplejerske Nanna Scott Rohde på telefon 35459420,
  • Oversygeplejerske Susanne Frølander på telefon 35456838

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansættelsen er betinget af en anmærkningsfri børneattest og en gyldig autorisation.

Send ansøgning, cv og autorisation via link senest den 28. juni 2024
Reference og børneattest indhentes ved evt. ansættelse

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 28 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (28.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590865//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.