Få opslag som dette inden alle andre

Energiplanlægger, der brænder for matematisk modellering - Added Values

Added Values P/S



15/4-24: Stillingen er netop blevet besat. Vi takker alle ansøgere for interessen.
Hvis du kan se dig selv i de opgaver, vi løser, og i den kultur, vi repræsenterer, så send os en uopfordret ansøgning eller kontakt os. Hvem ved - måske er det lige præcis dig, vi mangler i teamet næste gang.

Vi søger en ingeniør, der vil arbejde i dybden med fremtidens energianlæg.
Har du erfaring med tekniske og økonomiske optimeringsmodeller, og kender du de energipolitiske rammer? Så er du sikkert vores nye kollega.
Hos Added Values bliver du en del af et stærkt team af de absolut dygtigste inden for energiområdet med anvendelse af avancerede model- og analyseværktøjer.

Overordnet set rådgiver vi kunder i energi- og forsyningsbranchen, når de enten skal investere i nye CO2-neutrale energianlæg eller ønsker forbedret driftsoptimering af deres nuværende anlæg. Det er komplekse opgaver, der stiller krav til viden om og erfaring med fleksibel teknologisammensætning, miljørigtige brændsler og synergi med elnet og overskudsvarme.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Tekniske og økonomiske optimeringsmodeller
  • Matematisk modellering
  • Programmering og anvendelse af softwarebaseret analyse og modelleringsværktøjer i fx GAMS eller Python
  • Modellering af teknologier, som indgår i sektorkobling mellem fjernvarmesystemer og elnettet, fjernvarmenet, PtX-anlæg og varmepumper.
  • Modellering og analyse af elnettet og/eller energiproducerende anlæg
  • Energiplanlægning og politiske rammebetingelser

Du får ansvaret for at foretage analyse-, beregnings- og optimeringsopgaver af lokale energisystemer. Du foretager problemanalyser og er med på anlægsbesøg for at sætte dig ind i kundens energi-setup, før forskellige løsningsmuligheder udarbejdes. Du kan anvende modellerings- og simuleringsværktøjer til teknisk analysearbejde. Desuden får du ansvar for at foretage tekniske og økonomiske vurderinger af løsningsforslag ud fra modeller og beregninger.

HØR EVT. LEWE FORTÆLLE lidt om, hvordan han arbejder med energiplanlægning i AVplan (GAMS)

Dine kvalifikationer:
Du har en relevant kandidateksamen inden for energiplanlægning, energiteknologi eller tilsvarende. Du har praktisk og teoretisk erfaring energisektoren. Du er analytisk med sans for detaljen, og du lægger vægt på samarbejde og vidensdeling. Du trives godt i en flad organisation med varierende opgavetyper og opgavevarighed, og du kan arbejde selvstændigt og formår at balancere din tid på flere kundeprojekter samtidig. Du er indstillet på mindre rejseaktivitet i ind- og udland. Vi forestiller os, at du har mindst 3 års erfaring.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde dig et udfordrende job i en virksomhed, der er helt i front inden for beregning og design af CO2-neutrale energianlæg. Altså med den grønne omstilling i fokus.

Du får mulighed for faglig udvikling i et miljø, der sætter medarbejdertrivsel, faglig kvalitet og kundetilfredshed i fokus. Gennem projekterne får du tid til at anvende og udbygge din specialistviden og samtidigt arbejde team-orienteret i et uformelt miljø med plads til og respekt for hinanden.

Dit arbejdssted er i Vejle

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du kontakte:
Adm. direktør, Neino Holm, [email protected] tlf. 2447 9547 eller
Medejer Tommy Mølbak, [email protected] tlf. 24479544

Ansøgning med CV og relevante bilag sendes til
Anna Weis, [email protected] tlf. 61146643

Ansøgningsfrist:
Løbende

(På fotoet ses Thomas og ryggen af Frank. Måske dine nye kolleger ...)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Added Values P/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Added Values P/S

Lysholt Allé 8, 7100 Vejle

Vi designer fremtidens CO2-neutrale energianlæg Vores specialistrådgivning til energibranchen forbedrer forretningen hos kunderne. Vores primære fokusområder er at optimere investeringer i nye anlæg og at optimere driften af eksisterende anlæg I samarbejde med vores kunder i energibranchen vil vi skabe øget værdi både i kundernes investeringer i fremtiden og i deres daglige energiproduktion i nuværende anlæg.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2590994//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.