Få opslag som dette inden alle andre

Dansklærer til fast stilling på Holmegårdsskolen

Hvidovre Kommune



Dansklærer søges til fast stilling på Holmegårdsskolen pr. 1. august 2024 eller snarest derefter.
Brænder du for undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen, for et tæt teamsamarbejde, og i fællesskab at være med til at skabe en motiverende skoledag for vores skønne elever, så er en stilling hos os lige noget for dig!
Vi søger en ny kollega og teamlærer til en fast stilling på vores kommende 8. årgang, hvor vi har en dejlig flok elever og et team som er spændte på at skulle arbejde sammen med en ny kollega.

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet lærer med undervisningskompetence indenfor dansk og gerne historie. Derudover er vi åbne over for forskellige fagkombinationer.

Der er en forventning om, at du ønsker at indgå i et tæt og forpligtende teamsamarbejde omkring planlægningen af både undervisningen og trivselsarbejdet på årgangen, samt bidrage til udvikling af skolen i samarbejde med den samlede personalegruppe som består af både lærere og pædagoger.

Du bliver en del af en samlet skole, med fokus på både årgang, afdeling og den hele skole.

Holmegårdsskolen er beliggende i et villakvarter i Hvidovre nord. Skolen har 565 elever fordelt på 23 klasser fra 0. – 9. årgang, samt SFO fra 0.-3. årgang. Skolen har været under ombygning de seneste år og vi er stolte af vores nye rammer. I fællesskab er vi ved at lære, hvordan vi udnytter de muligheder, der ligger i det nye og inspirerende læringsmiljø, så vi skaber en varieret skoledag.

Eleverne bevæger sig igennem deres skoletid fra indskoling, til mellemtrin til udskoling. Personalet følger børnene fra indskoling til mellemtrin og mellemtrin til udskoling med en flydende overgang på midten, således der altid er kendte voksne omkring børnene.

Vi er en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Fællesskab, demokrati, faglighed og nysgerrighed er hovedoverskrifterne i vores værdigrundlag. Vi har fokus på, at de bedste undervisningsrammer skabes i børnenes læringsmiljø. Derfor er det vigtigt, at du tror på at børnene udvikler sig og lykkedes bedst i fællesskaber. Denne opgave løses i samarbejde mellem team, elever og forældre.

Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam og indgår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Vores forventninger til dig:

  • Du er læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer inden for dine fag
  • Du kan arbejde struktureret og systematisk med elevernes faglige og personlige udvikling
  • Du er ambitiøs på elevernes vegne
  • Du har stærke menneskelige egenskaber: Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
  • Du har et børnesyn, hvor du ser alle børn som værdifulde for fællesskabet
  • Du er hjælpsom, åben og medvirkende til god trivsel
  • Du anskuer forældresamarbejdet som en værdifuld ressource
  • Du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet og gerne med indblik i planlægning og organisering i årgangsundervisningen med henblik på at skabe deltagelsesmuligheder for alle.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer
  • Et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • En organisation der arbejder med ledelses- og kollegaobservationer, med henblik på refleksion over egen undervisningspraksis
  • En skole med dygtige og engagerede faglige vejledere - både indenfor faglighed og trivsel.
  • Et tæt internt samarbejde såvel som et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere.

Stillingen er som udgangspunkt en fastansættelse på fuld tid.

Ansøgningsfrist er tirsdag, den 2. juli 2024.

Du er meget velkommen til at kontakte Jesper Duus, faglig leder for mellemtrin og udskoling på mail: [email protected] eller Stine Lindgren Berger, skoleleder på mail: [email protected] for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside holmegaardsskolen.hvidovre.dk

Afdeling:
Plovheldvej 8, Hvidovre

Ansøgningsfrist: 02 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hvidovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2591099//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.