Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Æblehaven i Haarby

Assens Kommune



Sygeplejerske til Æblehaven i Haarby

Hos Æblehaven i Haarby har vi pr. 1 september 2024 en ledig stilling som sygeplejerske.

Stillingen er på 32 timer om ugen fordelt på hverdagene i en normperiode på 12 uger.

Hvis der opstår akut behov, kan du også komme til at arbejde en enkelt weekend en gang i mellem, hvor du deltager i den direkte pleje. Det vil dog altid være efter dialog.

Hvem er vi
Æblehaven er et Eden registreret plejehjem. Det betyder, at vi har fokus på, at livet skal være værd at leve hele livet, og hverdagen skal være på beboernes præmisser.

Vi tager udgangspunkt i beboernes ønsker for en god hverdag, hvor der er plads til, at vi er forskellige og har forskellige ønsker, rytmer og individuelle behov.

Vi har 35 beboere fordelt på 4 huse. Hvert hus har 8-9 beboere og sit eget særkende, og vi fungerer som små familier i de enkelte huse.

Vi lægger vægt på, at hvert hus som udgangspunkt har sit eget personale, som er en naturlig del af "familien" i huset sammen med beboerne.

Vi er stolte af at kunne tilbyde en skøn arbejdsplads med et tæt sammenhold, hvor arbejdsglæde og trivsel er grundfundamentet. Det er vi stolte af!

Du vil få dygtige og erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen i deres "familier" og aktivt vil bruge din faglige viden og dig som tæt sparringspartner i hverdagen.

Hvem er du
Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring inden for området, men der er også mulighed for oplæring
  • i din sygepleje tager afsæt i de principper og værdier som Eden Alternative bygger på i mødet med beboerne og deres familier
  • er fagligt velfunderet rundt om den ældre medicinske beboer med meget komplekse lidelser, og bruger din viden aktivt i det daglige i et konstruktivt og tæt samarbejde med øvrige medarbejdere
  • deltager naturligt i den direkte pleje ved komplekse beboere ved behov
  • har sundhedspædagogisk erfaring, som du bruger i formidlingen af sygeplejen som sparringspartner med udgangspunkt i personalegruppens sygeplejefaglige viden
  • søger aktivt den nye viden, der er forudsætningen for, at vi altid er up-to-date med det sidste nye inden for det sygeplejefaglige område
  • bruger din viden som hygiejnenøgleperson aktivt i hverdagen
  • har en høj grad af fleksibilitet i hverdagen, ser hvor der er brug for hjælp, er anerkendende og hjælpsom
  • indgår i et anerkendende arbejdsfællesskab med dine kollegaer på tværs af alle fire huse og sammen med dine øvrige sygeplejerskekolleger i plejeboligerne
  • har fokus på vidensdeling i hverdagen og på tværs af området
  • tilrettelægger din dag fleksibelt, så du både møder dagvagten, og aftenvagt, samt er fleksibel i forhold til sygeplejefaglige opgaver

Vores beboere siger:

"Vi vil gerne have en sygeplejerske, der har tid til os, og som er en naturlig del af vores hverdag”

”Vi drømmer at have en sygeplejerske, som har et smittende humør”

Dine kollegaer på Æblehaven siger:

"Vi har brug for en sygeplejerske, der er til stede, og som vi kan bruge fagligt, når vi har behov for undervisning og sparring”

”Vi glæder os til en kollega som har humoristisk sans, let til latter, og ser muligheder frem for begrænsninger"

Om jobbet
Dine sygeplejerskekolleger siger:

"Vi har et alsidigt og spændende job, der giver mulighed for konstant udvikling, og som er meget bredt og fagligt udfordrende. Det giver tilfredshed, at vi selv er med til at forme stillingen. Vigtigt med sparring på tværs i organisationen."

Hos os vil du:

  • blive den sygeplejefaglige kontakt i alle fire huse og med udgangspunkt i medarbejdernes og beboernes behov skal du være med til at lede, koordinere og udvikle sygeplejen
  • blive koordinator i vores sygeplejefaglige udvikling og skal medinddrage dine kolleger aktivt i projekter, både projekter der kommer udefra, og dem du sætter i gang
  • være ansvarlig for undervisning af personalet i de sygeplejefaglige områder og står for planlægning og afvikling af strukturerede assistent møder
  • få stor mulighed for at udvikle dine kompetencer og vil, som en del af det at være et registreret Eden hjem, komme på en tredages uddannelse i Eden filosofien
  • få undervisning i Nexus omsorgssystem og FMK
  • bliver en del af et fællesskab, hvor vi arbejder naturligt med det fysiske og psykiske arbejdsmiljø
  • blive en del af netværket af sygeplejersker i plejeboligerne med faste møder og herforuden også i netværket af den samlede sygeplejegruppe i kommunalt regi med struktureret undervisning
  • have mulighed for sparring af de fælles kommunale sygeplejersker med superbrugerfunktioner inden for forskellige faglige områder

Du kan også læse mere om jobbet i funktionsbeskrivelse for sygeplejerske på Æblehaven.

Vil du vide mere
Har du har spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret leder Marie Rolver Vestergaard på tlf. 64 74 76 94.

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 5. juli 2024.

Du kan også se mere om, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Flyt til Vestfyn
Tænker du på at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Syrenvej 22, Haarby

Lokation: Haarby

Ansøgningsfrist: 30 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (30.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2591343//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.