Få opslag som dette inden alle andre

Software Engineer med fokus på SQL til 'Ad & Distribution Sales'

TV 2 DANMARK A/S



København

Løbende

På TV 2 er vi i en rivende udvikling. Alt bevæger sig hurtigt, og vi er langt på rejsen med at transformere TV-stationen til en vaskeægte mediatech virksomhed – men vi mangler måske dig!
Vi er på udkig efter en erfaren Software Engineer med ekspertise i Microsoft SQL Server, der kan få en central rolle i teamet, der udvikler systemerne, som understøtter TV 2s reklameforretning. Du vil være en nøglespiller i vores transformation til en moderne mediatech virksomhed.

Teamet
Du bliver en del af et højt specialiseret team med et klart defineret fokus. Teamet består af agile coaches, product managers samt frontend- og backend-udviklere, alle dedikerede til at skabe solide og langtidsholdbare softwareløsninger. Vi arbejder produktorienteret og anvender de nyeste teknologier og cloud-løsninger, når det giver mening. Som ny i teamet kan du forvente en uformel tone og et miljø, hvor det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde. Ledelsen er uformel og støtter op om din udvikling og det gode inkluderende miljø.

Rollen
I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med dine kollegaer i udviklingsteamet og interessenter i forretningen for at udvikle og implementere løsninger til at fremme en af Danmarks største reklameforretninger.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Udvikling af backend-løsninger, som er grundstenen i vores tekniske setup
  • Administration og vedligeholdelse af SQL-servere for optimal ydeevne
  • Løsning af kompliceret forretningslogik ved hjælp af stored procedures og T-SQL
  • Bygge datamodeller, der reflekterer forretningslogik
  • Samarbejde mellem forretning og teknologi for at skabe mest mulig værdi for TV 2

Du vil få arbejdssted på vores kontor på Teglholmen i København.

Din profil
Vi søger en kandidat med gode færdigheder inden for Microsoft SQL Server og T-SQL, der er vant til at arbejde i spændingsfeltet mellem forretning og teknologi.

Du skal besidde følgende kvaliteter:

  • 5+ års erfaring med softwareudvikling i Microsoft SQL Server
  • Indgående kendskab til administration af SQL Server
  • Erfaring med datamodellering, der reflekterer forretningslogik
  • Evne til at løse kompliceret forretningslogik med stored procedures og T-SQL
  • God til at samarbejde og kommunikere med både tekniske og ikke-tekniske interessenter

Om TV 2 som arbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder flere end 350 medarbejdere dedikeret til at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX-designere, Product Managers, Entreprise Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg stillingen
Du sender din ansøgning med CV via formularen nedenunder. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet.

Vi gør opmærksom på, at der grundet kommende ferieperiode vil være længere proces end vanligt. Det forventes derfor at afholdelse af samtaler opstartes efter uge 30. Vi takker på forhånd for tålmodigheden.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Troels Munch
Competency Leader

[email protected]

30100280

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2591473//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.