Få opslag som dette inden alle andre

Logistikkonsulent

Region Hovedstaden



Vil du være med til at optimere logistikken på tværs af en af Danmarks største arbejdspladser? Og vil du samtidig være med til at gøre en forskel for sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden? Så se her…
I Logistikrådgivning søger vi lige nu en ny kollega, der brænder for at gøre en forskel, som ønsker at arbejde med mange forskelligartede projekter og som sammen med sine erfarne kollegaer er i stand til at udtænke regionsfælles løsninger på lokale problemstillinger.

For os handler logistik ikke kun om vare. Det handler også om flowet af personale, mad, medicin, prøver, elevatorer med meget mere. Faktisk mener vi at rigtig meget af det, der foregår på et hospital, handler om og er logistik.

Vores projekter spænder fra små opgaver omkring optimeret depotindretning på de enkelte afsnit til store projekter omkring planlægning af logistik i regionens nybyggerier. Derudover er vi ansvarlige for at udarbejde og opdatere regionale standarder for logistik på tværs af hele regionen samt for at sikre vidensdeling internt i regionen.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Afdække, indsamle og analysere data, forretningsprocesser mm. med henblik på optimering af den logistiske effektivitet og sikre rette løsningsvalg – lokalt såvel som regionalt
  • Rådgivning og faglig sparring indenfor logistik- og procesoptimering
  • Deltagelse i bygge- og renoveringsprojekter med fokus på logistikoptimering
  • Granskning og kvalitetssikring af projektmateriale, herunder byggeprogram, dispositionsforslag, projektforslag og udbudsmateriale
  • Indgå i arbejds- og brugergruppemøder i forbindelse med valg af løsninger
  • Sikre at nye logistikløsninger overholder aftalte standarder
  • Projektledelse af mindre opgaver og projekter
  • Dokumentation og afrapportering af egne projekter/opgaver
  • Evt. projektering og implementering af automatiseringsprojekter (efter interesse)

Om afdelingen
Logistikrådgivning er en regional rådgivningsafdeling, der har fokus på at understøtte hospitaler, byggerier og andre interne interessenter med at etablere et sammenhængende, transparent og balanceret forsyningsnetværk i Region Hovedstaden. Vi gør det for at sikre, at det kliniske personale kan bruge deres arbejdstid til patientpleje og for at sikre effektive arbejdsprocesser, som understøtter en sikker forsyningskæde. Derudover arbejder vi løbende på at nedbringe de totale logistikomkostninger i regionen og samlet set på at udvikle logistikområdet til at være en konkurrencedygtig servicepartner.

Vi udvider vores team, da vi ønsker at forankre viden om logistik internt i regionen samt at anvende den på tværs af vores mange lokationer og projekter.

Din profil
Det vigtigt for os, at du som person brænder for logistikudvikling, er god til at håndtere forskellige interessenter i løbet af hverdagen og at du sammen med os andre kan bidrage til udvikling af eksisterende drift såvel som til nytænkning af innovative logistikløsninger.

Derudover skal du trives i et dynamisk miljø med kollegaer fra mange faggrupper hvor der er plads til at fordybe sig i detaljen og samtidigt påvirke den overordnede retning for regionens logistikudvikling.

Desuden forventer vi, at du er serviceminded og er i stand til sammen med os at oversætte kundernes behov til løsninger samt at du overholder indgåede aftaler. Endelig er det vigtigt, at du kommunikerer klart og tydeligt i såvel skriftlig, som visuel kommunikation samt at du er en teamplayer, som er åben og tillidsfuld i din kommunikation.

Hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har, er ikke afgørende for os. Vi har en forventning om, at du har en anvendelsesorienteret og brugbar værktøjskasse ift. procesoptimering og projektledelse af mindre forbedringsopgaver.

Sidst men ikke mindst skal du være nysgerrig på udviklingen af brugbare løsninger både i og udenfor hospitalssektoren så du kan hjælpe os med at identificere og implementere de rigtige løsninger på de enkelte projekter.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et job, hvor du har mulighed på at udvikle dig i en hverdag med en stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen samt frihed til at planlægge dit arbejde.

Hos os får du et job med alsidige opgaver og udfordringer i en organisation hvor vi udvider, udvikler og nytænker for at kunne imødekomme fremtidens krav til kvalitet og effektivitet.

Du får mange kontaktflader i Region Hovedstaden og kommer til at samarbejde med dygtige og dedikerede kollegaer med vidt forskellige fagligheder – både inden for det administrative område og inden for byggeri, ejendomsdrift, transport og logistik.

Vi er en arbejdsplads med et uformelt miljø, højt tempo og korte beslutningsveje.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Vores kontor er fysisk placeret på Herlev Hospital, men du vil indgå i projekter, som er fysisk forankret på mange af regionens forskellige matrikler.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Ansøgningsfrist og kontaktinformation
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og vi afholder derfor løbende samtaler. Din ansøgning skal dog være os i hænde senest onsdag den 3. juli.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos teamleder for Logistikrådgivning Kristian Bille ([email protected]) eller enhedschef for Hospitalslogistik Kristian Kiørboe (kristian.niklas.kiø[email protected]).

Om Center for Ejendomme
Logistikrådgivning er organisatorisk placeret under CEJ Logistik i Center for Ejendomme (CEJ), som er et koncerncenter i Region Hovedstaden.

CEJ har siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri, samt regionens tværgående logistikfunktion. CEJ består i dag af ca. 800 dedikeret medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, med et højt fagligt miljø således, at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Stationsalleen 42, 2., Herlev

Lokation: Koncerncentre

Ansøgningsfrist: 03 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2591770//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.