Få opslag som dette inden alle andre

Supportkonsulent til Visma Time (vikariat)

Visma Consulting A/S



Vælg et arbejde, der er mere end et job
Ansøg om dette job

Brænder du for at yde kundeservice i verdensklasse? Og er du dygtig til at lytte, knuse problemer og være proaktiv? Så er det dig, vi leder efter.
Vores kunder er vilde med vores tidsregistreringssystem Visma Time, og vi har mega travlt. Derfor søger vi en ny kollega med et kæmpe servicegen og stor interesse for tidsregistrering. Vi har en meget høj kundetilfredshed og er stolte af den service, vi yder til vores kunder.

”Du kommer til at spille en helt central rolle for vores mange kunder. Du kan se frem til en hverdag med stor medbestemmelse og mulighed for at planlægge din egen dag med stor fleksibilitet."

– Morten Flyvholm, leder for afdelingen

Imødekommende, løsningsorienteret og motiveret af at sikre glade kunder

Som konsulent i vores Visma Time team bliver du kundernes professionelle sparringspartner, når de har udfordringer eller har brug for hjælp til Visma Time.

Dine vigtigste arbejdsopgaver er:

  • At give vores kunder en god og professionel service
  • At løse de udfordringer, som vores kunder kontakter os om
  • Konsulentbistand ved mere komplekse sager
  • Løbende at holde dig opdateret på alle vores produkter, så du kan fortælle om det til vores kunder
  • Videndeling med dine kolleger, så vi hele tiden kan forbedre os.

Kunderne er typisk store virksomheder med 200 – 2.000 ansatte.

”Vi deler vores viden med hinanden og vores kunder. Vi har et stærkt team, hvor vi har det sjovt og passer godt på hinanden”

fortæller Time Consultant og din kommende kollega Mads

Passer vi sammen?
Tager du ansvar og er du fuld af gåpåmod og ser muligheder frem for begrænsninger, så er det et rigtig godt udgangspunkt for et samarbejde med os. Du har viljen til at påvirke forretningen og til at udvikle dig, og du kan li’ at blive teknisk udfordret.

Vi forventer at:

  • Du har stor interesse for tidsregistrering
  • Det er en fordel, og bestemt ikke et krav, hvis du har erfaring med support af tidsregistreringssystemer
  • Du har et stort hjerte for kundeservice
  • Du arbejder selvstændigt og effektivt – ingen opgave er for lille eller stor for dig
  • Du agerer hurtigt og overholder deadlines
  • Du trives i et travlt og dynamisk miljø
  • Du er flydende i dansk skrift og tale
  • Du kan begå dig på engelsk, som er vores koncernsprog

”Du er med til at bygge videre på et stærkt fundament. Vi har 85+ kunder på systemet lige nu – og der kommer flere til, så der er masser af vækst og spændende udfordringer i sigte”

fortæller Senior Time Consultant og din kommende kollega Patric.

Sund work-life balance og gode udviklingsmuligheder
Du får stadig tid til familie og venner! Hos os går vi op i, at dit arbejdsliv og privatliv er i harmoni. Derfor har du rig mulighed for at arbejde hjemmefra, når det giver mening. Derudover får du gode karriere- og udviklingsmuligheder, som vi understøtter med din individuelle udviklingsplan, kurser og videndeling på tværs af hele Visma.

Du bliver fri for at smøre madpakke, for vi har den lækreste frokostordning, og når du har spist for meget, kan du gå med dine kolleger i vores eget fitnesscenter og kæmpe dig tilbage til den gode samvittighed. Eller få inspiration til fysisk og mental træning samt kost enten individuelt eller sammen med dine kolleger via vores program Visma Health.

Vil du med på holdet?

Så send os dit CV inkl. en kort motiveret tekst i toppen og fortæl, hvorfor du gerne vil arbejde hos os. Vi holder samtaler løbende, så søg allerede i dag ved at klikke på ”Ansøg om dette job”.

Bemærk, at det er et barselsvikariat og at stillingen derfor er tidsbegrænset til et år fra 1. oktober 2024. Der kan eventuelt blive mulighed for fastansættelse i forlængelse af vikariatet.

Vores mission er at skabe diversitet i vores teams, og vi tilskynder til inklusion, accept og forståelse ved at ansætte personer, der bringer unikke perspektiver til vores virksomhed.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Morten Flyvholm på telefon 42 82 26 60 eller mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din nye arbejdsplads
Carlsberg Byen er hjemstedet for samtlige af Vismas selskaber i hovedstadsområdet. Domicilet på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og har plads til over 1100 medarbejdere. I daglig tale kalder vi domicilet for "Visma House", og det er placeret i gåafstand til både S-tog og metro.

Ud over store lyse kontorlokaler, rummer huset også atrium, gårdhaver, tagterrasser og café.

Få plads blandt et hold af løn- og HR-ildsjæle
Hos Visma Enterprise er vi mere end 165 medarbejdere som servicerer mere end 1.300 kunder og deres 250.000 lønmodtagere. Vores kunder er primært mellemstore og store virksomheder med et behov for digitaliserede HRM-løsninger inden for personale-, løn-, tidsregistrering- og rekrutteringsprocesser.

Vi kan lidt af hvert og brænder for det vi laver. Alle arbejder vi sammen på kryds og tværs for at spille hinanden bedre. For vi tror på, at vi sammen skaber den bedste oplevelse for vores kunder og den bedste arbejdsplads for os alle!

En del af noget meget stort
Visma er en af Europas førende udbydere af software og services, der forenkler og automatiserer administrative forretningsprocesser. Vi er stolte over at være del af Visma-familien, som har ca. 14.000 medarbejdere og 1.100.000 kunder inden for den offentlige og private sektor fordelt over hele verden.

Department Customer Experience Rolle Support Consultant Placeringer Copenhagen - Gærtorvet 1-5 Fjernarbejde: Status Hybrid Ansættelsestype Fuldtid Sub Category Customer Support Application deadline 19. juli 2024 Competencies Customer Success, Customer Experience Company Visma Enterprise A/S

Om Visma Enterprise A/S
I Visma Enterprise tilbyder vi en bred vifte af cloud-baserede softwareløsninger indenfor blandt andet lønadministration, økonomistyring og HR.

Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres forretningsprocesser og opnå øget effektivitet gennem innovative løsninger. Vores løsninger er designet til at være brugervenlige og fleksible, så de kan tilpasses de specifikke behov i hver virksomhed.

Sikkerhed er altid i højsædet. Vi arbejder konstant på at sikre, at vores løsninger lever op til de højeste sikkerhedsstandarder, så vores kunder kan have fuld tillid til, at deres data er beskyttet.

Vores dedikerede team af eksperter står klar til at støtte vores kunder i hele deres rejse med os. Fra implementering og træning til løbende support og opdateringer sørger vi for, at vores kunder får den nødvendige hjælp og vejledning.

Kort sagt er Visma Enterprise mere end bare en softwareleverandør. Vi er en partner, der er dedikeret til at hjælpe virksomheder med at trives og vokse i en stadig mere kompleks og digital verden.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Visma Consulting A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.07.2024
Fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Visma Consulting A/S

Nørregårdsvej 32, 2800 Lyngby

I Visma Consulting arbejder vi året rundt med at digitalisere Danmark. Vi hjælper både offentlige og private virksomheder med at udvikle, modernisere og vedligeholde deres it-løsninger.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2592530//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.