Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en fagligt stærk socialpædagog

FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM



Vi søger en ny medarbejder til vores pædagogiske team i Bo/Skole/Job. Vores tilbud er et specialiseret socialpædagogisk bo- og erhvervstræningstilbud for unge med personligheds- og udviklingsforstyrrelser (fx ADHD og ASF) og/eller generelle indlæringsvanskeligheder. Vi vægter evnen til (og giver muligheden for) at tænke ud af boksen, så vi kan levere individuelt tilrettelagte og specialiserede pædagogiske indsatser med et helhedsorienteret fokus.
Du vil blive en del af Bo/Skole/Job’s faste pædagogiske team, som er kendetegnet ved et stort fagligt engagement, høj kvalitet og udbredt samarbejdsånd; og dine arbejdsområder kommer til at indbefatte Bo/Skole/Jobs to kerneydelser:

  • Et internt tilbud for ca. 12 unge mellem 18 og 35 år, som bor på vores kollegie i Silkeborg. De rustes til livet i egen bolig gennem daglig færdighedstræning samt afklares og rustes til uddannelse eller job.
  • Et eksternt tilbud til personer i egen bolig i Silkeborg Kommune, hvor der er særligt fokus på at få hverdags- og arbejdsliv til at fungere under hensyn til den enkeltes ressourcer, ønsker og ansvar.

Som pædagog hos Bo/Skole/Job skal du have et stærkt fokus på at ruste de unge til – så vidt det er muligt – at klare tilværelsen i egen bolig og mestre alle aspekter i livet. På Bo/Skole/Job arbejder vi helheds- og udviklingsorienteret med en miljøterapeutisk tilgang, og vi vægter et fagligt miljø med højt kvalificerede medarbejdere, samt at der leveres en indsats ud over det sædvanlige til vores unge.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Et spændende, udfordrende og alsidigt job.
  • Pædagogiske, faglige og praktiske opgaver.
  • Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling og sparring.
  • Arbejde inden for det relations- og specialpædagogiske område.
  • Mulighed for at samarbejde i teams på tværs af faggrupper.
  • En dynamisk værdibaseret arbejdsplads med mange engagerede medarbejdere, hvor værdier som humor, ærlighed, åbenhed og anerkendelse er i højsæde.

Vi søger og forventer at du:

  • Er udannet pædagog eller har en anden socialfaglig videregående uddannelse, gerne med speciale inden for det specialpædagogiske område.
  • Har lyst og interesse for arbejdet med unge med særlige behov og udfordringer.
  • Kan arbejde selvstændigt og har mod til at handle og træffe beslutninger.
  • Besidder gode samarbejdsevner med det øvrige pædagogiske personale.
  • Er en psykisk robust og ansvarsbevidst person, der kan håndtere en travl hverdag og pressede situationer.
  • Har høj grad af fleksibilitet.
  • Kan og vil bidrage til både det faglige og kollegiale fællesskab med humor og et stort personligt engagement.
  • Arbejder ud fra en optimistisk og anerkendende tilgang.
  • Har gode evner til skriftlig formidling, bl.a. når det kommer til udviklingsplaner, handleplaner eller lign.
  • Har kørekort og gerne egen bil.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til KRAP.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med ASF og ADHD.

Arbejdstiden er fleksibel, og der må påregnes aftenarbejde 2 hverdage om ugen og weekendarbejde hver 4. weekend.

Praktisk vedr. ansættelse

  • Samtaler: Vi holder løbende samtaler.
  • Ansættelsesdato: Snarest muligt.
  • Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer.
  • Løn ifølge SL’s overenskomst.

For yderligere information kontakt forstander, Jelva Fiskbæk på 20 45 80 99.
Du kan også ringe til din måske fremtidige kollega, Maria Jensen på 23 25 91 92.

Afdeling:
Stavangervej 9, Silkeborg

Lokation: Bo/Skole/Job

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


FORENINGEN JYSK BØRNEFORSORG/ FREDEHJEM

Bethesdavej 81, 8200 Aarhus N

I Jysk børneforsorg/Fredehjem har vi flere end 600 ansatte fordelt på selvejende institutioner og på foreningens sekretariat. Vores arbejde er præget af et ønske om at gøre en konkret forskel for udsatte og sårbare medmennesker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2592820//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.