Få opslag som dette inden alle andre

Marketing koordinator (barselsvikar)

Orifarm Group



Category: Marketing
Country/Region: DK
Location: Odense, DK, 5260

Har du en baggrund som Farmakonom, fra Apotek eller noget tilsvarende, og har du en stærk sans for detaljer samt gode kommunikationsevner? Så er det dig, vi søger som vores nye Marketing Koordinator til Orifarm
Se frem til en afvekslende hverdag med koordinering af kampagner, messer og kædesamarbejder
Til afdelingen, Sales & Marketing, søger vi nu en marketing Coordinator, der er komfortabel med ansvaret for prioriteringer af forskellige opgaver og som trives med at have mange bolde i luften på samme tid.

Som Marketing Koordinator kommer du blandt andet til at lave markedsføringskampagner, kædehåndtering og kommunikation vedrørende over-the-counter produkter.

Øvrige arbejdsopgaver er:

  • Koordinering med kæder, grafiske bureauer, apoteker, dekoratører m.v. for flere af Orifarms produkter
  • Kampagneplanlægning og strategi for vores sortiment både for indeværende og kommende år
  • Have ansvaret for en studentermedhjælper
  • Sikre at vi overholder gældende lovgivninger og krav til kvalitet
  • Budgettering, håndtering af ansøgninger og deadlines

I denne rolle kommer du til at have tætte samarbejder med både interne og eksterne stakeholders. Af interne stakeholders kan Marketing, Salg, Supply og Kvalitetsafdelingerne nævnes. Du kommer til at indgå i et team bestående af 10, hvor du kommer til at referere til Marketing Director, Line Bentsen Zacho.

Serviceminded Farmakonom eller Marketing Specialist med erfaring fra medicinalbranchen
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som Farmakonom eller fra apotek. Du kan dog også være uddannet inden for Marketing, Branding eller Kommunikation, hvor du har beskæftiget dig med disciplinen inden for medicinal industrien eller apotek.

I denne rolle kommer du til at være ansvarlig for både intern og ekstern stakeholder management samt en studentermedhjælper, så det er vigtig at du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, og er komfortabel med at give konstruktiv feedback.

Derudover skal du have en struktureret tilgang til dine opgaver, hvor du evner at skabe overskuelighed i varierende opgaver med skiftende og korte deadlines. I denne rolle er det nødvendigt at beherske stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk.

Om Orifarm
Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

For as many as possible, as healthy a day as possible.

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

Vi opererer indenfor syv forskellige forretningsområder: Over the Counter (OTC), Consumer Healthcare, Generics, Promotional Rx, Unlicensed Medicines, Parallel Import and Clinical Trials Supplies (CTS). Derudover har vi stort fokus på nye forretningsmuligheder og synergetiske M&A for at yderligere at øge vores tilbud.

Vi tilbyder
I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.

Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling. Og når vi opnår gode resultater i fællesskab, er alle medarbejdere, også studentermedhjælpere, selvfølgelig en del af vores bonusordning.

Lokation
Odense

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Orifarm Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Orifarm Group

Energivej 15, 5260 Odense S

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2592921//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.