Få opslag som dette inden alle andre

Rektor

Genitor ApS



Den Danske Filmskole søger en ambitiøs og visionær rektor med stærke lederkompetencer

Den Danske Filmskole er blandt verdens førende uddannelsesinstitutioner inden for film- tv- og computerspilområdet. Vi uddanner unikke fortællere, der som få i verden forbinder kunstnerisk originalitet med de store fortællinger og det brede publikum. Vi forstår filmens unikke evne til at samle og betyde noget for den enkelte og for fællesskabet i et bredere samfundsperspektiv.

Den Danske Filmskole blev grundlagt i 1966 og er Danmarks eneste statslige videregående uddannelse inden for filmproduktion. Vi tilbyder ni uddannelser og har ca. 100 studerende. Derudover udbyder vi kurser, masterclasses og andre brancheevents via vores efteruddannelse, og vi arrangerer filmvisninger og offentlige kulturarrangementer, der sætter kunstneriske, filmpolitiske og samfundsmæssige dagsordener i spil. Vi bedriver kunstnerisk forskning som skaber ny viden og bidrager til udviklingen af nye metoder og pædagogiske praksisser, som et vigtigt fundament for videreudviklingen af vores uddannelser.

Fremtidens Filmskole er en skole, der åbner sig mod verden. Vi lader toppræstation være et hædersmærke, og vi ønsker, at Filmskolen skal være et kunstnerisk, teknisk og håndværksmæssigt centrum, der giver filmiske produktioner den fremtid og den form, vi endnu ikke kender.

Filmskolen har de sidste år været igennem en ambitiøs udviklingsproces med fokus på at styrke uddannelserne, åbne skolen for branche og omverden samt skabe et attraktivt arbejds- og studiemiljø, der danner rammen om et udviklende og tillidsfuldt fællesskab.

Skolens bestyrelse er ved at færdiggøre en strategi for de kommende år, der med afsæt i de sidste års udviklingsproces har fokus på fortsat udvikling af uddannelserne, herunder undersøgelse af indplacering af skolen og uddannelserne i det samlede uddannelsessystem, metodisk udvikling af rekruttering, optag og talentforståelse, forbedre overgangen for de studerende til arbejdsmarkedet samt fortsat fokus på skolen som aktivt og samlende centrum for hele branchen. Alt dette med trivsel, internationalisering, diversitet og bæredygtighed som gennemgående dimensioner.

Stillingen
Rektor har det overordnede ansvar for skolens daglige drift, herunder undervisning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, efteruddannelse, kulturarrangementer, administration, økonomi og regnskab. Rektor er ansvarlig for tilrettelæggelsen og organiseringen af den daglige opgaveløsning samt den daglige ledelse af skolens ca. 60 medarbejdere. En af de vigtigste opgaver for den nye rektor bliver at implementere den nye strategi samt sikre, at Filmskolen også i fremtiden er blandt verdens bedste skoler inden for film- tv- og computerspilområdet.

Kvalifikationer
Som Filmskolens nye rektor skal du være en samlende og tydelig leder, der kan vise retningen og skabe mening og struktur for alle skolens ansatte og studerende. Derudover skal du stå i spidsen for skolens mange eksterne samarbejder. Du skal have mod på en kompleks ledelsesopgave, hvor mange fagligheder og interesser er i spil.

Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du har stærke lederkompetencer og stor ledelseserfaring
  • Du har en empatisk ledelsesstil og særdeles gode samarbejdsevner
  • Du har strategisk forståelse og erfaring med strategiudvikling og –implementering
  • Du har erfaring med ledelse af udviklingsprocesser i komplekse organisationer
  • Du har lyst til at arbejde med unge mennesker
  • Du er en dygtig og inspirerende kommunikator
  • Du har indgående kendskab til filmbranchen og gerne et stort netværk
  • Du har indsigt i kunstneriske udviklingsprocesser og talentudvikling
  • Du har forståelse for politiske beslutningsprocesser

Herudover vil det være en fordel, hvis:

  • Du har interesse for og kendskab til uddannelsesområdet
  • Du har pædagogisk og didaktisk indsigt og uddannelsesmæssige visioner

Det er et krav, at du taler dansk, norsk eller svensk samt engelsk på højt niveau.

Filmskolen betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdspladsen
Filmskolen er en åben, moderne og uformel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på fællesskab og sammenhold i et miljø, hvor kreativitet og kunstnerisk faglighed vægtes højt. Filmskolen er beliggende i et hyggeligt studiemiljø på Holmen i København, og vores nærmeste naboer er Scenekunstskolen, Rytmisk Musikkonservatorium og Arkitektskolen.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er klassificeret i lønramme 37, og vil blive besat på overenskomstvilkår. Ansættelse vil ske på åremål for en periode på 6 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Stillingen ønskes besat den 1. december 2024 eller snarest derefter.

Ansættelsesområdet er Filmskolen, og tjenestestedet er Theodor Christensens Plads 1, København K.

Ansøgning
Ansøgning og CV skal sendes digitalt. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen 'ANSØG' nederst på siden.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 3. september 2024.

Samtaler afholdes i uge 39 og 40. Der kan gøres brug af test.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesleder Louise Vesth på tlf. 21 39 04 13 / [email protected] eller rekrutteringskonsulent Tina Overgaard på tlf. 31 41 05 82 / [email protected].

Du kan få flere oplysninger om Den Danske Filmskole på filmskolen.dk.

Den Danske Filmskole er en kunstskole under Kulturministeriet. Skolen tilbyder Danmarks eneste statslige videregående uddannelse indenfor film- og tv-produktion og er et omdrejningspunkt for udviklingen af dansk film. På den Danske Filmskole uddannes fiktionsinstruktører, dokumentarinstruktører, instruktører af animation og interaktive medier, manuskriptforfattere, tonemestre, fotografer, klippere og producere. Desuden afholder skolen seminarer, symposier og masterclasses og udbyder efteruddannelse til folk i film- og tv-branchen.

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2592972//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.