Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig medarbejder til intern revision, behandling af moms efter forskellige ordninger, årsafslutningsopgaver samt deltagelse i udviklingsopgaver på S

Syddansk Universitet (SDU)



Økonomiservice på SDU søger en ny kollega til et spændende og alsidigt job med fokus på intern revision og regnskabsopgaver.

Om jobbet
Som ansat i Controller - en afdeling under Økonomiservice - kommer du til at arbejde i en dynamisk organisation, som løbende tilpasser sig forandringer i den dagsorden og de rammer, der bliver sat for universiteternes drift. En ting, der dog ikke ændrer sig, er Controllers ambition om at sikre udvikling og kvalitet af regnskabsførelsen, det retvisende regnskab og god økonomistyring.

Du kommer til at arbejde selvstændigt efter en grundig introduktion kombineret med input fra dine egne erfaringer, som du eventuelt har med i bagagen. Vi løser også fælles opgaver i afdelingen, hvor du tager det som en selvfølge, at de bedste løsninger findes i tæt samarbejde med de øvrige kolleger i Controller, i Økonomiservice samt med andre nøglepersoner på SDU.

Du vil blandt andet løse opgaver som:
Intern revision

  • Deltage i intern revision af f.eks. rejse- og repræsentationsudgifter og eksternt finansierede projekter
  • Foretage overvågning og behandling af data fra SDU’s Risk modul, som er knyttet op på SDU’s ERP-/økonomisystem Oracle Fusion Cloud
  • Foretage kontrol af privilegerede brugere i ERP-systemet.

Regnskabsopgaver

  • Momsangivelser til Skattestyrelsen og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
  • Årlig opgørelse af momsfradragsprocent og efterangivelse til Skattestyrelsen
  • Momssandsynliggørelse i forbindelse med årsafslutningen
  • Mulighed for at undervise i moms af SDU’s ansatte sammen med SDU’s regnskabschef
  • Mulighed for at hjælpe med momsspørgsmål fra samarbejdspartnere på SDU
  • Regnskabsmateriale bl.a. til SDU’s eksterne revision i samarbejde med dine kolleger til løbende revision og i forbindelse med årsafslutningen

Udviklingsopgaver

  • Bidrage til at optimere forretningsgange og processer i egen afdeling, i Økonomiservice og på tværs af SDU

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse, f.eks. cand.merc.aud., cand.merc., HD(R), HA eller har opbygget et tilsvarende niveau igennem din karriere
  • Du har måske erfaring fra en tilsvarende stilling i en større organisation/virksomhed, fra din nuværende stilling som revisor eller som medarbejder i Skattestyrelsen
  • Du interesser dig for momsområdet eller har erfaring med at arbejde med moms
  • Du har regnskabs- og bogføringsforståelse
  • Du er et talmenneske, rutineret bruger af Excel og har blik for detaljen og kan samtidig lide at behandle større datamængder
  • Du har gode formuleringsevner – både mundtlige og skriftlige
  • Du er selvstændig, tager initiativ og følger opgaverne til dørs
  • Du kan prioritere og arbejde systematisk, også indenfor en stram deadline
  • Du er udviklingsorienteret, men trives også med at have en fast portefølje af driftsopgaver

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job
  • Gode udviklings- og udfoldelsesmuligheder både fagligt og personligt – bl.a. mulighed for deltagelse i universiteternes moms-erfagruppe
  • En moderne arbejdsplads med en vigtig mission og i konstant udvikling
  • Engagerede og dynamiske kolleger
  • Grundig oplæring og introduktion og faglig sparring
  • En alsidig hverdag og mulighed for at vise initiativ og finde løsninger
  • Godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for faste hjemmearbejdsdage
  • Adgang til SDU’s øvrige vifte af medarbejdertilbud

Om Økonomiservice og Controller
Økonomiservice er SDU's centrale økonomiafdeling med 75 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger, en af disse er Controller. Økonomiservice har ansvaret for den økonomiske forvaltning og økonomistyring på SDU. Økonomiservice’ opgave er at servicere fakulteter og øvrige hovedområder, universitetets ledelse samt bestyrelse.

Controller er en afdeling på 7 dygtige, erfarne og engagerede medarbejdere, der løser meget forskelligartede og vigtige opgaver for universitetet. Vi lægger samtidig vægt på at have fokus på digitalisering, procesoptimering og udvikling af vores opgaveløsning og service blandt andet i samarbejde med andre enheder på Syddansk Universitet. Controllers mål er at udføre service og kontrol til sikring af korrekt regnskab på tværs af SDU. Controller er bl.a. ansvarlig for udarbejdelse af SDU’s årsrapport og følger op på regnskabsmæssige interne kontroller og arbejdsgange samt optimerer disse. Afdelingen yder desuden support på universitetets ERP-system samt deltager i udviklingen af dette.

Syddansk Universitet har ca. 4.000 årsværk ansat. Universitetet har uddannelse og forskning på 6 campusser fordelt i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København. Universitetet har en årlig omsætning på knap 4 milliarder.

Det praktiske
Der er tale om en fast stilling på 37 timer/uge.

Tiltrædelse 1. oktober 2024 eller eventuelt tidligere.

Ansøgningsfrist er 11. august 2024 kl. 23.59.59.

Ansættelsessamtaler afholdes den 22. og 26. august 2024.

For yderligere oplysninger om stillingen kan der rettes henvendelse til chefcontroller Heidi Krieber på mail [email protected]. eller telefon 60 11 29 41.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og gældende overenskomst.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2593012//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.