Få opslag som dette inden alle andre

Mariendal søger pædagog til børnehave/naturbørnehave

Frederiksberg Kommune



Mariendal søger pædagog til børnehave/naturbørnehave

I Mariendal har vi 88 børn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi søger nu en uddannet pædagog til en 37 timers stilling i én af vores to børnehavegrupper.

Vores faste base er i vores smukke, gamle villa på Frederiksberg, som indbyder til kreativitet og fantasifuld leg. Et hus, der emmer af nærvær, historie og fællesskab. De to børnehavegrupper er på skift to uger hjemme i Mariendal og to uger i Naturbørnehaven i Birkerød, hvor der er luft, lys, natur og frihed. Der er derfor både mulighed for at benytte Frederiksbergs mange tilbud og aktiviteter og samtidig få ro og fordybelse i naturen, en kombination som både børn og ansatte ser en stor gevinst i. En stilling som pædagog hos os er fuld af ansvar, frihed og mulighed for udvikling.

Der er en rød tråd gennem alt det, vi gør i Mariendal. Det gavner børnene, der bliver stimulerede, udvikler sig personligt, lærer på en god måde og får en masse rare oplevelser. Og det gavner os voksne, der udvikler os fagligt, altid har udfordringer i vores job, kender vores mål og har frihed til at præge vores egen og børnenes hverdag.
Den røde tråd hedder Reggio Emilia, som vi blandt andet bliver inspireret af ved studietur til Italien og ved løbende dialog om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Mariendal er fuld af liv og projekter med kunst, teater, kreativ skoleforberedelse, udflugter og fejringer af højtider. Og så betyder vores inspiration fra Reggio Emilia, at det altid er smukt og inspirerende at være i vores gamle villa, fordi børnenes glasmalerier, silketryk, lerfigurer og tegninger altid er udstillet i hele huset.

Vi har et stærkt sammenhold i Mariendal. Både i vores børnegrupper, med vores kolleger og et solidt samarbejde med engagerede forældre. Vi glæder os til at få endnu en pædagog med på vores hold.

Ansøgningsfrist
Stillingen er til besættelse den 1. august eller efter aftale. Send din ansøgning inden den 4. juli med dokumentation for uddannelse og relevante data inkl. CV. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger.

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst samt indgået aftale om Ny Løn mellem Kulturdirektoratet og BUPL Frederiksberg. Det er i Frederiksberg Kommune et krav, at der forinden ansættelse fremvises straffeattest.

Vil du vide mere
Er du interesseret i at få mere information er du velkommen til at kontakte souschef Edina Pasalic på tlf. 38 21 01 90 eller besøg vores hjemmeside www.frederiksberg.dk/dagtilbud

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Afdeling: Mariendal

Ansøgningsfrist: 04 July 2024

Placering: Dronning Olgas Vej 6, 2000, Frederiksberg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2593129//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.