Få opslag som dette inden alle andre

IT-konsulent til Testmanagement - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Brænder du for at arbejde med systemer der gør en forskel i en kompleks hverdag? Vil du have indflydelse og ansvar i dagligdagen sammen med dygtige kollegaer hvor I sammen varetager koordinerende opgaver?

Så har vi måske det job du søger!

Vi søger en IT-konsulent til at indgå i Team Koordinering til NordEPJ området, hvor du primært vil få ansvaret for styring og koordineringen af test af NordEPJ, afrapportering på test samt udvikling af vores test processer mhp. automatisering. NordEPJ er regionens elektroniske patientjournal som understøtter en stor del af klinikkens patientbehandling, ift. dokumentation, rekvisition og svar, patientadministration, booking og medicinhåndtering. Der er tale om et stort og forretningskritisk system med høje krav til oppetid. Grundsystemet deles med Region Midt og Region Syd, hvorfor der findes et spændende samarbejde mellem de vestdanske regioner omkring EPJ-udvikling og drift. Det samarbejde ønskes styrket af vores nye kollega. Derudover forventes det at du kan byde ind på andre opgaver som teamet varetager. Det vil typisk være koordinering af for-analyser, planlægning af større opgaver, men din primære opgave er test management. Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Hvad laver vi i NordEPJ Koordinering?
I Team koordinering udføres de tværgående discipliner der knytter sig til NordEPJ. Det vil sige Release management, NordEPJ’s porteføljestyring, koordinering af større tværgående opgaver, ledelsesunderstøttelse og nu står vi og mangler dig til at jonglere med test af NordEPJ. Det er en fast opgave, da vi releaser en ny major version 3 gange årligt, og hertil en række underliggende versioner. Dertil har vi et større antal miljøer, som løbende opdateres. Vores drift team er her en vigtig samarbejdspartner som udførende på opgraderinger.

Team koordinering understøtter i høj grad de resterende drift- og forvaltningsteams i NordEPJ, med koordinering og information på tværs af området, mod vores leverandører, samt til resten af Digitalisering og IT.

Dine arbejdsopgaver i denne stilling vil primært bestå af følgende opgaver:

For NordEPJ området:

  • Udførende på test- koordinering og -styring
  • Anvise og implementere et tilstrækkeligt niveau af test
  • Operationalisering af testprocessen
  • Sikre fokus på Non-Funktionel test
  • Testafrapportering
  • Forvalter på regionens system til styring af test
  • Anvise korrekt anvendelse af testværktøjer
  • Fokus på udvikling og implementering af testmetoder, herunder testautomatisering
  • Ansvar for koordinering og styring af større opgaver

Som Regional testmanager:

  • Ansvarlig for at udarbejde og udvikle regional teststrategi
  • Samarbejde med øvrige procesmanagers omkring standardisering og udvikling af processer

Rollen som teammedlem:
Vi søger en kandidat med den rigtige kombination af kompetencer indenfor styring af test og indsigt eller erfaring i den kliniske verden, hvor systemet anvendes.

Vi forventer at:

  • Du har en relevant erhvervserfaring, hvorigennem du har opbygget indsigt i styring af system test
  • Du er certificeret i ITIL eller har indgående kendskab hertil
  • Er ISTQB certificeret eller har lyst til at certificere sig
  • du har Test management erfaring
  • Du sammen med vores Release manager deltager i Service vindue om natten 3-4 gange årligt.
  • Du har kendskab til eller kan sætte dig ind i forretningens systemer, arbejdsgange og ønsker
  • Du har gode kommunikative evner skriftligt og mundtligt
  • Du er god til at skabe og bevare overblik
  • Du arbejder som del af et hold og vægter samarbejdet med dine kollegaer højt, men kan samtidig drive egne opgaver selvstændigt og løsningsorienteret til aftalt tid

Desuden er det en fordel med:

  • Test management erfaring
  • Kendskab til agile arbejdsformer
  • Kendskab og forståelse for de arbejdsgange som systemerne indgår i.

Ansættelsesforhold:
Der er tale om en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Region Nordjylland tilbyder en attraktiv lønpakke med betalt frokostpause, god pensionsordning og frit valgs-ordning.

Din arbejdsplads vil være på Hadsundvej 190, 9000 Aalborg.

Forventet opstart så hurtigt som muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Om Digitalisering og IT:
Digitalisering og IT er Region Nordjyllands centrale IT-afdeling, hvis hovedopgave er at understøtte, digitalisere og videreudvikle regionens sundhedsydelser samt bidrage til sammenhæng, effektivitet og kvalitet i den samlede opgaveløsning. Digitalisering og IT dækker løsninger inden for sundhedssektoren, specialsektoren, regional udvikling og administrationen, men størstedelen af regionens IT-indsats er koncentreret om sundhedssektoren. Digitalisering og IT har 250 kompetente medarbejdere og er kendetegnet ved åben faglig dialog og en fri omgangstone.

Du kan møde en kommende kollega her

Er du interesseret i at blive en del af vores team? Søg gerne i dag, da vi indkalder til samtaler løbende og fjerner jobannoncen, når vi har fundet de rette kandidater.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vicekontorchef Julie Ravn på telefon: 22728717 eller mail: [email protected]. Alle henvendelser behandles fortroligt.

For at komme i betragtning til stillingen, skal du søge jobbet ved at klikke på SØG JOB. Kun ansøgninger som er sendt via vores hjemmeside tages i betragtning.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2593286//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.