Få opslag som dette inden alle andre

Proces forbedringsleder med fokus på Operations og Logistik

Nomeco A/S



Nomeco
Proces forbedringsleder med fokus på Operations og Logistik

Har du erfaring med projekter og procesforbedringer? Trives du med at have en bred samarbejdsflade? Så er du måske vores nye Proces forbedringsleder!

Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apoteker og hospitaler i Danmark– ligesom vi er lægemiddelindustriens foretrukne strategiske logistikpartner. Vi er specialister i sundhedslogistik, og sikrer, at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Nomeco udvikler sig i tæt dialog med marked og myndigheder, og udviklingen sker på et solidt fundament af viden og værdier.

Om jobbet:
Som Proces forbedringsleder i Operations & Logistics Support hos Nomeco, vil du spille en central rolle i at drive både større og mindre strategiske forbedringer. Dette kan omfatte implementering af nye systemer og processer eller opgradering af eksisterende. Ydermere er der fokus på optimering af driftsopgaver og analyser, der har til formål at øge effektiviteten og opretholde det høje kvalitetsniveau ud mod vores kunder og klienter.

Nomeco arbejder aktivt med LEAN-principper, som integreres i det daglige arbejde.

Din afdeling - Operations & Logistics Support - består af Projektledere, Processpecialister, Supply Chain Analysts, LEAN- og Valideringsspecialister, og spiller en strategisk vigtig rolle med fremadrettet at udvikle og optimere Operations- og logistik processer for Nomeco.

Din primære arbejdsopgave bliver ledelse af procesforbedringer og projekter samt andre udviklingsopgaver inden for Operations og Logistik, i tæt samarbejde med kolleger i hele organisationen, herunder:

  • Analyse, planlægge, udføre og implementere forbedringer eller udviklingsopgaver fra idé til implementering
  • Udarbejde kravspecifikationer samt test- og valideringsplaner i samarbejde med relevante interessenter
  • At sikre opfølgning og styring af leverancer i dine forbedringer og projekter
  • Opfølgning på projektøkonomi og afrapportere til styregruppe
  • Sikre godt samarbejde og engagement i projekter på tværs af organisationen

Kvalifikationer:
Du har sandsynligvis en uddannelse som ingeniør, eller en lignende mellem- eller lang videregående uddannelse, kombineret med nogle års erfaring med procesforbedringer og projektledelse. Du er gerne certificeret projektleder, og har erfaring med LEAN. Kendskab til GDP er en fordel, men ikke et krav.

Vores kommende kollega:
Som person er du opsøgende, struktureret og selvkørende. Du drives af at være en del af en udviklingskultur, hvor løbende forbedringer af vores systemer samt arbejdsgange er en integreret del af hverdagen. Fagligt er du grundig, kvalitetsbevidst og du har et godt øje for mulige forbedringer samt praktisk anvendelse af LEAN-principper.

For at få succes i jobbet skal du have lyst til både at arbejde selvstændigt med analyser, procesforbedringer og projekter, men også til at arbejde ”på tværs” i virksomheden og være med til at sikre øvrige afdelingers involvering og engagering i projekterne. Du skal være proaktiv og god til at kommunikere på tværs i organisationen.

Det kan du forvente af Nomeco:
Du kan se frem til et uformelt og positivt arbejdsmiljø med kompetente og erfarne kolleger, hvor du får masser af ansvar og rig mulighed for at definere og præge procesforbedringer og udviklingen i Nomeco.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og gode ansættelsesvilkår.

Ansættelsen kræver en ren straffeattest.

Praktisk information:
Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdstider inden for almindelig kontoråbningstid.

Du vil have delt arbejdsadresse mellem Idunsvej 3, 4600 Køge og Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte logistik direktør Michael Toftvad på telefon 22848338.

Lyder stillingen interessant for dig? Så send gerne dit CV og ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Nomeco:
Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apoteker og hospitaler i Danmark– ligesom vi er lægemiddelindustriens foretrukne strategiske logistikpartner. Vi er specialister i sundhedslogistik, og sikrer at danskerne altid har rettidig adgang til lægemidler. Dette sker gennem et værdiskabende partnerskab med apoteker og lægemiddelindustri – et partnerskab baseret på tryghed, høj etik og tillid. Nomeco udvikler sig i tæt dialog med marked og myndigheder, og udviklingen sker på et solidt fundament af viden og værdier.

Nomeco åbnede i 2019 Nordeuropas største lægemiddellager. Lageret ligger ved Køge – og er Nomecos nye topmoderne hovedkvarter for alle virksomhedens aktiviteter rettet mod lægemiddelindustrien. Lageret er med til at sikre, at vi kan imødekomme de stadigt stigende krav til kvalitet, herunder GDP/GMP krav, Annex 11 og serialisering /FMD. På lageret er den nyeste plukteknologi taget i anvendelse – herunder et stort højlager, der betjenes af automatiske kraner. Alle disse tiltag udgør tilsammen fundament, hvorpå vi kan tilbyde Nordens mest effektive og højtudviklede pre-wholesale-service til lægemiddelindustrien

Ansøgningsfrist:
Løbende

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nomeco A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nomeco A/S

Borgmester Christiansens Gade 40, 1790 København V

Nomeco er den foretrukne lægemiddelgrossist for apotekerne, hospitalernes leverandør og lægemiddelindustriens strategiske servicepartner.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2593302//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.