Få opslag som dette inden alle andre

Sales & Customer Care Consultant

Cryos International - Denmark ApS



Vil du være med til at opfylde drømmen om et barn for par og singler over hele verden? Brænder du for at yde en god service, og mestrer du hebraisk, engelsk og dansk på højt niveau? Ja - så kan det være dig, vi mangler i vores Customer Care Team.

Customer Care er en vigtig del af Cryos’ salgsafdeling, der har ansvaret for at servicere og bearbejde salget til Cryos’ private og professionelle kunder i mere end 100 lande verden over. Kunderne omfatter således både klinikker og private over hele verden.

For Cryos er det personligt – det skal det også være for dig!
Som person er du vant til at arbejde systematisk, disciplineret og selvstændigt. Du sætter pris på en udfordrende hverdag og kan håndtere situationer med mange ”bolde i luften” på samme tid. Da kort svartid og hurtig ordrebehandling over for vores kunder er nøgleord, trives du godt ved at arbejde i et til tider meget travlt miljø. Du er empatisk, lyttende og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Primære arbejdsopgaver:

  • Ordrehåndtering, koordinering og opfølgning
  • Kundeservice i form af chat, telefon og e-mail support til både private og fertilitetsklinikker internationalt
  • Mulighed for deltagelse på internationale messer og kongresser
  • Tæt samarbejde i salgsafdelingen om at forbedre vores service samt at opnå definerede mål

Det bringer du med dig:
Erfaringsmæssigt er du vant til at færdes i en international atmosfære og arbejde i et team, hvor der stilles høje krav til struktur og ansvarlighed. Din baggrund omfatter eventuelt en uddannelse inden for sundhedssektoren, men dette er ikke et krav.

Vi søger en medarbejder, der er sprogligt stærk både skriftligt og mundtligt på hebraisk, engelsk og dansk. Det er et stort plus, hvis du kan tale andre sprog. Derudover forventer vi, at du har:

  • Generelt kendskab til Microsofts produkter
  • Erfaring med international kundeservice
  • Erfaring med CE Dynamics 365 - dette er ikke et krav, men en fordel

Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i et internationalt og uformelt miljø, frihed under ansvar og stort fokus på faglig sparring og personlig udvikling. Du vil få direkte reference til Sales Manager, Tatiana Kisliakova. Stillingen er på fuld tid, og din arbejdstid vil ligge i tidsrummet mandag til torsdag mellem kl. 8 og 17, samt fredag til kl.16. Du vil få base på Cryos’ hovedkontor i Aarhus C i et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi prioriterer det sociale sammenhold.

Interesseret?
Opstart af stillingen er snarest muligt. Send os derfor straks din ansøgning og CV via linket nederst på siden. Vi tager løbende kandidater ind til samtale og lukker stillingen, så snart vi har fundet vores nye kollega.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Tatiana Kisliakova på 2082 9840 eller [email protected].

En rummelig og inkluderende arbejdsplads
Ud over et fælles ønske om at hjælpe andre, er vi meget forskellige. Vi tror på, at forskellige perspektiver er en styrke, og vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Om Cryos
Cryos er en international sæd- og ægbank med mere end 35 års erfaring.

Vi er verdens største sæd- og ægbank med det største antal donorer og det største antal registrerede graviditeter.

Cryos' vision er at hjælpe barnløse med at få drømmen om et barn opfyldt.

Læs mere om Cryos her: https://www.cryosinternational.com

Afdeling: Customer Care & B2C sales

Placering: AAR / Grønnegade 80, 8000, Aarhus, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Cryos International - Denmark ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Cryos International - Denmark ApS

Vesterbro Torv 3, 5th floor, 8000 Aarhus C

Som en international sæd- og ægbank leverer Cryos frossen donorsæd og -æg til mere end 100 lande verden over. Det startede i Danmark tilbage i 1981, da Cryos’ grundlægger havde en usædvanlig drøm om frossen sæd. Selvom det er mange år siden, er visionen stadig den samme: At hjælpe folk med at få deres drøm om et barn opfyldt.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2593600//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.