Få opslag som dette inden alle andre

Customer Success Manager

Karnov Group A/S



Ansøgningsfrist: 10. juli 2024
Customer Success Manager
Ansøgningsfrist: 10. juli 2024
Motiveres du af daglig kontakt med kunder? Trives du med at præsentere produkter, arrangere kundeevents og webinarer med henblik på at sikre, at kunderne når deres ønskede resultater? Har du en passion for dit arbejde, der smitter af på dine kollegaer, og er dit humør lige så højt som dine ambitioner? Så er det dig, vi søger i DIB Viden A/S - en del af Karnov Group.

Om jobbet | Rådgivning | Support | Mersalg | Kunde onboarding og - træning
Din primære opgave bliver at rådgive nye samt eksisterende kunder i DIB´s produkter. Derudover bliver du ansvarlig for planlægning og implementering af en strategisk kundesuccesplan med konkrete initiativer omhandlende on-boarding af kunder samt oplæring i produkterne. Du udformer kommunikationsmateriale, samt årsplan for kommunikation til og med kunderne. Du får en spændende og varieret hverdag med en høj grad af frihed under ansvar og med mulighed for faglig udvikling, samarbejde og gensidig sparring. Du bliver del af en virksomhed på en spændende rejse og med et højt ambitionsniveau. Som Customer Success Manager får du som fornemmeste opgave at mindske kundeafgangen og øge værdien for kunderne således, at vi kontinuerligt fortætter vores vækstrejse. Du bliver en del af Customer Success teamet i DIB på 4-5 personer, der sidder i Norge, Sverige og Danmark. Du rapporterer til Chief Sales Officer, der sidder i Norge. Vil du med på vækstrejsen? Så slå til nu!

Om dig | Drevet af at arbejde med kundesupport & rådgivning | Økonomisk baggrund
Du lykkedes bedst i rollen, når du bringer dine mange års erfaring med kundesupport, rådgivning og mersalg fra en lignende stilling i spil. Du benytter dine stærke kommunikative færdigheder, når du afholder kurser, konferencer og webinarer for kunder samt, når du dagligt indgår i dialog med samme. Du inddrager din stærke forretningsmæssige forståelse, når du identificerer aktuelle temaer for blogindlæg, og når du udarbejder støtteartikler og videoer som kollegerne kan bruge i deres dialog med kunderne. Endvidere benytter du din forretningsforståelse, når du identificerer forbedringsmuligheder i kunderejsen, og når du identificerer leads og genererer relevante emner til sælgerne. Du trives med at arbejde kreativt og har evnen til at forenkle komplekse problemstillinger, så disse kan løses på en praktisk og god måde, til det bedste for kunden og DIB. Du er empatisk og kundefokuseret, med en grundlæggende passion for at hjælpe kunderne med at lykkes. Det falder dig naturligt at indhente kundereferencer, at udvikle stærke kundeforhold og i det hele taget at bygge langsigtede og tætte kunderelationer.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har en økonomisk baggrund
  • Ideelt set har erfaring fra at tilbyde og formidle løsninger indenfor økonomi, regnskab og revision
  • Er detaljeorienteret og struktureret

Om os | Markedsledende aktør med international vækststrategi
DIB Viden A/S, der siden 2021 har været en del af Karnov Group, tilbyder cloud-baserede vidensværktøjer inden for økonomi, regnskab, ESG og HR til kunder i den private sektor. Virksomheden havde en omsætning på omkring NOK 88 millioner i 2023 og vokser kontinuerligt med 14-15% årligt. DIB har mere end 6.000 kunder og over 28.000 brugere i Norge, Sverige og Danmark. Kunderne kan findes inden for revision, regnskab og større virksomheders økonomiske funktion. DIB Viden A/S´s løsninger hjælper kunderne med at spare tid og levere tjenester af faglig høj kvalitet. Gennem dialog med kunderne arbejder vi aktivt med at forstå deres behov og løbende udvikle ydelserne.

Du vil opleve DIB Viden A/S og Karnov Group som en virksomhed i rivende udvikling, hvor forretningen nytænkes og digitaliseres. Psykologisk Tryghed er en af vores grundsten, der understøtter vores kulturelle værdier. I dagligdagen agerer vi ud fra, og efterlever, netop disse værdier - ”we walk the talk”. Du bliver således en del af en attraktiv arbejdskultur og et dynamisk miljø i en ambitiøs virksomhed blandt dygtige kollegaer, der støtter og respekterer hinanden. Vi tror på, at tæt samarbejde på tværs af hele virksomheden bidrager til, at vi, på bedst mulig vis, betjener vores kunder.

Endeligt bliver du en del af et kompetent team og en arbejdsplads centralt beliggende i København — tæt ved Nørreport Station. Der er naturligvis mulighed for hjemmearbejde.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Camilla Damm-Møller – Talent Acquisition Partner på tlf.: + 45 30250484 eller mail: [email protected]. Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Karina Larsen - CEO på mail: [email protected]. Vi håber at høre fra dig hurtigst muligt, da vi løbende inviterer relevante kandidater til samtale.

Sådan søger du
Stillingen søges via vores jobportal Teamtailor, som står for rekrutteringen. Vi ser frem til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning

Ansøgningsfrist:
10. juli 2024

Om Karnov Group
Karnov Group er en førende leverandør af forretningskritisk information inden for jura, skat, revision og regnskab samt miljø, sundhed og sikkerhed i Danmark og Sverige. Vores løsninger er baseret på pålidelig viden, forfattet af fageksperter og formidlet via teknologi. Vi hjælper dagligt både private og offentlige kunder – og understøtter samtidig retssikkerheden. Vores faglighed går vi aldrig på kompromis med. Ordentlighed, uafhængighed og tillid er nøgleord, som vores nuværende medarbejdere værner om, og som kommende kollegaer tiltrækkes af. Med brands som Karnov, Norstedts Juridik, Notisum, Legal Cross Boarder, Forlaget Andersen, Ante, Bella, LEXNordics, DIBkunnskap og Echoline leverer Karnov Group viden og indsigt, der gør flere end 80.000 brugere i stand til at træffe bedre beslutninger, hurtigere – hver dag. Med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Spanien og Portugal beskæftiger Karnov Group i dag omkring 1300 medarbejdere. Karnov Group er noteret på Nasdaq Stockholm, Mid Cap-segmentet under “KAR”. For mere information, besøg www.karnovgroup.com

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Karnov Group A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.07.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Karnov Group A/S

Skt. Petri Passage 5, stuen, 1165 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2593912//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.