Få opslag som dette inden alle andre

VisitDenmark søger barselsvikar til at markedsføre Danmark over for briterne og amerikanerne – fra London

VisitDenmark



Har du lyst til at arbejde med markedsføring af Danmark i et internationalt miljø og i en branche, hvor den digitale udvikling fundamentalt har ændret den måde, turisterne agerer på, har du muligheden her.
Vores marketing manager for UK & US skal på barsel, og VisitDenmark London søger en proaktiv barselsvikar med solid marketingerfaring og stærke digitale kompetencer. Stillingen er tidsbegrænset til et år.

VisitDenmark arbejder for at øge kendskabet til Danmark som rejsemål, og fra kontoret i London vil du være med til at markedsføre og brande Danmark målrettet mod britiske og amerikanske turister. Storbritannien og USA er fokusmarkeder for dansk turisme, og VisitDenmark har brug for dig, der kan medvirke til, at det skal fortsætte.

Opgaver og ansvar:
Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger på tværs af fagområder på kontorerne i London og New York og på hovedkontoret i København.

Stillingen indebærer noget rejseaktivitet, primært til Danmark og et par gange til USA. Vi forventer en stor personlig ansvarlighed for de opgaver, der skal løses, og har omvendt også meget fokus på, at der skal være en ordentlig balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Partnerfokuseret arbejde, eksempelvis
    • udvikling og eksekvering af kampagner i samarbejde med hovedkontoret i København, turismepartnere i Danmark, samt større lokale aktører i UK og US – flyselskaber, medier, bookingplatforme.
    • opbygning af tætte samarbejdsrelationer til danske brands i UK og US, som kan være med til at understøtte fortællingen om de mange styrkepositioner i Danmark.
  • Projektledelse, både internt og eksternt, af markedsføringsindsatser med ansvar for
    • budgethåndtering
    • udarbejdelse af milepælsplaner
    • koordinering med hovedkontoret i København
    • udvikling af ekstern markedskommunikation (konceptudvikling)
    • partnerkommunikation i forbindelse med markedsføringsindsatsen
    • udvikling af medieplan
    • afrapportering af indsatserne.

Dine erfaringer og kompetencer:
Vi søger dig, der har solid marketingerfaring, stærke digitale kompetencer og mod på at spille en meget aktiv rolle, der kræver tæt kontakt til turismepartnere, medier, flyselskaber, bookingplatforme og forskellige danske brands i både UK og US.

Vi forventer, at du enten bor i eller har lyst til at bosætte dig i London, og at du

  • har erfaring med marketing på strategisk, såvel som taktisk niveau samt digital markedsføring
  • har en relevant videregående uddannelse
  • brænder for at gøre en forskel, er resultatorienteret og har erfaring med projektledelse.

Du får en helt central rolle i forhold til at tegne VisitDenmarks profil udadtil, og det er derfor vigtigt, at du er stærk til at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk. Vores koncernsprog er dansk, men en stor del af den daglige, eksterne kommunikation foregår på engelsk.

Vi tilbyder:
Som barselsvikar for vores marketing manager, UK og US, får du et spændende og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at blive udfordret og udvikle dine kompetencer i et internationalt digitalt marketingmiljø med en uformel og uhøjtidelig tone. Stillingen er tidsbegrænset til et år.

Løn forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer.

Arbejdsstedet er placeret tæt på Angel Tube station i det nordlige London, ikke langt fra Kings Cross, hvor vi er et stærkt team på fem kolleger. Samlet set får du omkring 90 dygtige og engagerede kolleger, ca. 60 på hovedkontoret i København samt ca. 30 kolleger fordelt på vores markedskontorer rundt om i verden, som alle er stolte af at markedsføre Danmark – og dermed medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Ansøgning:
Vi har brug for dig allerede den 1. oktober 2024, så send ansøgning og CV (begge på engelsk) samt relevant dokumentation for din erfaring senest den 11. august 2024, via ”søg stillingen”. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning.

Send gerne din ansøgning hurtigt, da vi holder indledende samtaler løbende. 2. samtaler ventes holdt de sidste uger i august.

Undervejs i processen kan du blive præsenteret for løsning af en case og evt. en personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte markedschef for UK & US, Dennis Englund, på e-mail: [email protected].

Afdeling: Islands Brygge 43 , København

Lokation: London - UK

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VisitDenmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VisitDenmark

Islands Brygge 43, 2300 København S

VisitDenmark markedsfører Danmark internationalt, så flere turister får lyst til at rejse hertil. Vi har markedskontorer i 8 lande og samarbejder med de danske destinationer, hvis opgave det er at udvikle destinationen og markedsføre den nationalt

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2593915//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.