Få opslag som dette inden alle andre

Leder til kommunikations- og analysekontor i Skattestyrelsen

Skattestyrelsen



Skat er ikke enkelt. Det er derfor, vi er her. Vi søger dig, som kan lede et kontor, der fortæller de gode talhistorier, der kan styrke Skattestyrelsens omdømme.

Til kontoret Publikationer og Analyser i Skattestyrelsens stabsfunktion søger vi en funktionsleder. I Stab har vi til opgave at understøtte Skattestyrelsens direktør og direktion i den daglige drift og udvikling af Skattestyrelsen. Herunder eksterne kommunikationsopgaver, pressehåndtering og omdømmevaretagelse. Desuden varetager vi interne kommunikationsopgaver, strategiske HR-opgaver samt den tværgående koordinering og varetagelse af risikostyring samt sikkerheds- og organisationsopgaver i Skattestyrelsen.

Kontoret Publikationer og Analyse bidrager til øget tillid i offentligheden og værner om Skattestyrelsens omdømme ved at formidle Skattestyrelsens mål og resultater eksternt. Vi har det overordnede og strategiske ansvar for Skattestyrelsens publikationer, hjemmesiden sktst.dk og X (tidl. Twitter).

Som leder af kontoret får du specifikt ansvaret for at:

  • Udarbejde og implementere en samlet strategisk ramme for Skattestyrelsens omdømmekommunikation. Herunder, at levere en gennemarbejdet publikationsplan, der matcher såvel Skattestyrelsens årshjul som aktuelle skattepolitiske dagsordner
  • Skabe synergi i offentliggørelsen af Skattestyrelsens publikationer, så de har den størst mulige positive effekt på Skattestyrelsens omdømme. Herunder sikre koordination mellem presseenheden, sociale medier, sktst.dk og departementer/Folketinget
  • Sikre effektiv og strategisk anvendelig måling og opfølgning på Skattestyrelsens omdømmekommunikation og presseindsats

Stærk leder med blik for analyse og kommunikation
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse, fx cand.polit., cand.scient.pol. eller cand.merc. og har relevant erfaring med data og analyse og kommunikation. Derudover forventer vi, at du har ledererfaring fra en politisk styret organisation og kan balancere flere interessenter – herunder især departement, direktion og Skattestyrelsens forretning – på samme tid.

Desuden lægger vi vægt på at:

  • Du er stærk til relationer og kan skabe og vedligeholde et bredt netværk i en stor organisation
  • Du kan skabe resultater gennem dialog, tillid og respekt for mange forskellige fagligheder
  • Du er eksekveringsorienteret og har en fast fokus på at få leveret inden for aftalte frister
  • Du har et naturligt fokus på at medarbejderne i kontoret er motiveret, trives og kommer i mål med deres opgaver.

Om kontoret
Som leder for Publikationer og Analyser får du ansvaret for 6 medarbejdere, der arbejder målrettet på at øge tilliden til Skattestyrelsen via ekstern kommunikation til interessenter og offentligheden gennem publikationer, skattestyrelsen.dk og andre relevante kommunikationskanaler.

Enheden er en god blanding af analytiker- og kommunikationsprofiler, som arbejder teambaseret og er kendetegnet af en uformel omgangstone, høj faglighed, og at vi er gode til at inddrage hinanden og sparre om opgaver og arbejdsgange.

Du vil referere til Stabschefen og bliver en del af en ledergruppe på 6 ledere, der har ansvaret for at sikre, at stabsfunktionen i Skattestyrelsen understøtter direktøren og direktion.

Vi lægger vægt på at tilbyde fleksibilitet i forhold til planlægningen af arbejdsdagen, og du vil gennem hyppige 1:1-samtaler få løbende ledelsessparring med Stabschefen om dine og kontorets opgaveløsning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest fredag d. 5. juli 2024 kl. 12.00.

Vi håber på at høre fra dig. Ring gerne til underdirektør Ebbe Vestergaard Jørgensen på 72 37 10 30, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Tiltrædelse forventes senest 1. september 2024 og gerne før, hvis det er muligt.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 05 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594338//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.