Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til skønne vuggestuebørn i den integrerede institution Nordstjernen i hjertet af Nørrebro | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pædagog til skønne vuggestuebørn i den integrerede institution Nordstjernen i hjertet af Nørrebro
Genopslag
Hvis du er uddannet pædagog, er du præcis pædagogen til vores skønne vuggestuebørn i Nordstjernen på Nørrebro. Skynd dig at søge stillingen, før din nabo gør det. Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid, men ønsker du mindre, skal det ikke hindre dig i at søge. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2024 eller hurtigst muligt.
Det gode børneliv i Nordstjernen opstår i mødet med kærlige, nysgerrige, modige, relationskompetente og ansvarsbevidste voksne, der ser, hører-, forstår 'mig' og 'mine' behov.

Vores pædagogiske grundantagelse er, at det er den voksnes ansvar at skabe tryg tilknytning og relation til barnet, mellem børn, til forældre og kolleger. Vi har en grundbog, der på en konkret måde understøtter arbejdet med tilknytning, og vi underviser løbende i den og dens betydning.

Vi griber mulighederne i hverdagens gyldne øjeblikke og følger børnenes spor. Og vi skaber stemninger og leger med. Gennem tydelig mimik, tale og kropssprog, guider vi børnenes følelser, så de har en tryg, sjov og lærerig hverdag. Vi følger årstidernes gang med sange, fokusord og fortællinger. Vi smager på frugt og grønt og hilser på dyrerene ved vores kolonihave, eller drager afsted på vores Christianiacykler rundt i lokalområdet og til byens kulturelle tilbud.

Hos os får du

  • en mentorordning – i opstarten med ugentlige samtaler med din teampædagog og ledelse for at sikre en systematisk indføring i hverdagens struktur, pædagogik og opgaveløsningen
  • et samarbejde med ugentlig planlægning, evaluering og justering og med blik for at forbedre børnenes legemiljø – fra pædagogisk tanke til handling og frihed under ansvar
  • et nyistandsat, lækkert hus og legeplads med inspiration i Reggio Emilias organisering af pædagogikken – med tydelige legemiljøer og stort bevægelsesrum og atelier
  • en ledelsesstil, der bygger på tillid, fagfaglighed, samskabelse, tydelighed, mod, systematik og daglig sparring
  • en organiseret hverdag i fordybet leg med børnene i små grupper på tværs af institutionen
  • faglige møder baseret på systematik, dialog, refleksion og gruppearbejde

Vi arbejder med tidlig indsats, hvor kvalitet i indkøringer prioriteres højt. Vi arbejder med primære/sekundære tilknytningspersoner for at mindske sårbarheden for barnet og familien i overgangen til institution, og med overgangsmaterialet 'En tryg start' i systematiseringen af arbejdet. Vi har et stærkt samarbejde, hvori en tæt dialog med forældrene og inddragelse af tværfaglige parter er essentiel. Vi stræber efter høj faglig viden, hvor det primære arbejde består i at skabe tryg tilknytning til børnene, og støtte børnene i udforskningen af verden 'med kroppen forrest'.

Der er en tydelig retning for husets pædagogik – nysgerrighed, fællesskab og mod – hvor barnet støttes i at indgå i relation til sig selv og andre i de små, større og store børnefællesskaber, som barnet dagligt indgår i. Der er ro til fordybelse og nysgerrighed sammen med børnegruppen såvel som med det enkelte barn ved fx indkøringer.

Vi vægter den lange dialog med børnene. Den dialog, som gør os alle klogere på hinanden og livet i sin helhed – den relationsskabende, dannende og udviklende dialog, der gør dig klogere på, hvem barnet er, og hvad det har brug for, så du kan understøtte barnets behov.

Vores arbejdsfællesskab er baseret på tydelige aftaler, hvor vi støtter hinanden og udvikler os sammen gennem feedback, videndeling og udvikling i fællesskab. Senest 'sprog i samspil' og forskningsforløbet CIP for at forbedre tilknytningsarbejdet. Vi har netop kastet os over udarbejdelse af Nordstjernens måltidspædagogik i samarbejde med Meyers Madhus.

Om 0-6-års institutionen Nordstjernen
Vi er normeret til 85 børn, ligger på Sankt Hans Torv med Søerne i baghaven og har i forhaven et hyggeligt kolonihavehus ved De Gamles By. Vuggestuen består af 36 børn fordelt på tre grupper med fire medarbejdere i hvert af vores to teams med 14 børn tilknyttet (der er i denne gruppe stillingen er ledig) og en overgangsgruppe med to medarbejdere og de otte ældste børn. Derudover har vi en flyver ansat, der dækker ind efter behov. Vi er to børnehavegrupper, der hver dag drager på landet til vores udflytter med otte seje voksne. Vi er to fantastiske køkkenmedarbejdere og byens bedste forældregruppe. Vi drager på en årlig teambuildingtur for at styrke sammenholdet i arbejdsfællesskabet, og så elsker vi at lege.

Vi forventer, at du

  • er vild med at være pædagog
  • er autentisk, tydelig og legende i dit væsen – at du tager teten som kollega og viser vejen for børnene
  • ser fidusen i at bevæge dig med børnene, er nærværende i et børneperspektiv
  • er nysgerrig på at følge og understøtte børnenes udvikling ved at benytte TOPI, SMTTE, sprogtrappen, og evaluering i dit systematiske arbejde
  • er bevidst om at kommunikere klart og tydeligt ud i både børne- og voksenhøjde
  • er bevidst om egne læreprocesser, at du har lyst til at arbejde med både styrker og svagheder
  • baserer dit arbejdsliv på en positiv, humoristisk og livsglad tilgang – at du tager alle mennesker alvorlige og møder verden med et smil

På sigt skal du være indstillet på at kunne lede dig selv og dine kolleger med øje for husets pædagogik, faglige retning og aftaler.

Vi søger en pædagog, der brænder for at være en del af ovenstående og samtidig gerne vil tilføre Nordstjernen nye perspektiver – en pædagog med hjerte for de 0-3-årige.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
For yderligere information om stillingen og en evt. rundvisning kontakt meget gerne pædagogisk leder Michael Lauridsen på 2151 9447.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 28. juni 2024
Vi holder samtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 28.06.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (28.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594842//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.