Få opslag som dette inden alle andre

Børnefysio-/ergoterapeuter til Team Støtte- og Kompetencepædagoger - Nørrebro/Bispebjerg | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Børnefysio-/ergoterapeuter til Team Støtte- og Kompetencepædagoger - Nørrebro/Bispebjerg
Brænder du for at sætte dit fag i spil i en pædagogisk kontekst – til fordel for børn i almene daginstitutioner, KKFO og indskoling? Tror du på dit fags viden som et væsentligt bidrag til udvikling af den fagprofessionelle praksis om børn i sårbare og udsatte positioner? Vil du være en del af et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi prioriterer faglig udvikling?

I Københavns Kommune ansætter vi 10 børnefysio-/ergoterapeuter, fordelt med to terapeuter i hvert af de fem byområder.

Med ansættelserne ønsker kommunen at styrke den forebyggende og foregribende indsats på almenområdet overfor børn med sensoriske og motoriske udfordringer i dagtilbud og indskoling gennem udvikling af læringsmiljøerne og de faglige kompetencer helt tæt på barnet.

Du kan læse mere om Københavns Kommunes indsats Børn og Bevægelseskultur (BOB): Søg | Bedst Sammen (kk.dk)

Vi har erfaring i at inddrage det kropslige perspektiv – og vi er mere ambitiøse
I Københavns Kommune og i område Nørrebro/Bispebjerg har vi siden 2015 haft fokus på børns sansemotoriske udvikling og dennes betydning for både barnets udvikling og særligt de behov, barnet kan forvente, alle fagprofessionelle har med sig i mødet med barnet.

Med ansættelse af fysio-/ergoterapeuter i den tværfaglige support, træder vi et kæmpe skridt videre i at udvikle og tilbyde den viden, forståelse og praksis, som efterspørges fra forældre og de faglige miljøer de 0-10 årige. Du skal bidrage til, at det terapeutfaglige perspektiv på børns generelle udvikling og trivsel bliver en fast del ved faglige drøftelser, konkrete indsatser og evalueringer af tiltag omkring børnene. Da det er nyoprettede stillinger, vil du blive involveret i udvikling af funktionen og opgaverne.

Du bliver en del af områdets tværfaglige support og skal forvente at træde ind i opgaver på flere niveauer. På ledelsesniveau, i børnenes hjem samt for større og mindre medarbejdergrupper i dagtilbud/indskoling, for grupper af børn og for forældre – og der vil også kunne være enkeltsager. Målet er, at flest mulige indsatser foregår i brede, legende fællesskaber.

Ledelse og on-boarding
Stillingerne er lokalt forankret i team støtte- og kompetencepædagoger. Din nærmeste leder har erfaring fra ledelse af terapeuter i en tværfaglig support, og har selv mere end 20 års erfaring som børnefysioterapeut.

Du vil blive en del af et flerleddet on-bordingforløb – den ene del for nyansatte terapeuter på tværs af byen, og den anden del lokalt i supporten.

Med en ansættelse hos os, træder du ind i en hverdag, hvor vi fra første dag kan tilbyde dig de samarbejdsrelationer, som vil føre dig ind i opgaven og i de samarbejdsrelationer, som skal bidrage til udvikling af funktionen.

Vi holder Åbent Hus
Har du lyst til at møde os, holder vi Åbent Hus den 25. juni 2024, klokken 17-19 på Vibevej 9, 2400 København NV.

Vi opstiller en række café-borde, og planlægger at ledelse og medarbejdere fra supporten præsenterer tanker om opgaven, fortæller om os som arbejdsplads og svarer på de spørgsmål, du må have.

Vi vil bl.a. fortælle om

  • Hvordan vi som support arbejder med understøttelse af praksis gennem viden om børns udvikling og viden om læringsmiljøer.
  • Hvordan vi arbejder med at understøtte forældre og personalets arbejde med det enkelte barn og grupper af børn i udsatte positioner, så det bidrager til understøttelse af børns udvikling af læringsmiljøets kvalitet og personalets faglige kompetencer.
  • Hvilke redskaber vi arbejder med fælles med institutionerne, på tværs i områdesupporten, og lokalt i faggrupperne.
  • Hvordan vi arbejder som et professionelt læringsfællesskab om den fælles kerneopgave og har etableret en struktur samt organisering med tid til at mødes med både kollegaer og leder.

I en ansøgning vægter vi at læse om

  • Din erfaring og motivation for at søge vores stilling med dit fag som afsæt.
  • Din viden og erfaring fra arbejdet med børn i alderen 0-10 år.
  • Dit kendskab til, og motivation for, at arbejde med vidensdeling og udvikling af praksis i forandringsprocesser – og erfaring i at støtte processen ved at være til stede i praksis med det faglige personale om børnene, og med barnet og forældre som fælles fokus.
  • Dit kendskab til læringsmiljøer i almene daginstitutioner, fritidsordninger og skoler.
  • Dine erfaringer og kompetencer til at observere, analysere og vejlede forældre samt personale.
  • Dine erfaringer og kompetencer til at facilitere og indgå i sparring og refleksion omkring opgaver og udfordringer i forhold til egen og andres praksis.

Hvem er vi?
Område Nørrebro/Bispebjerg supporterer ca. 90 institutioner og 10 KKFO'er og folkeskoler samt tre specialskoler. Områdeledelsen består af en områdechef, to faglige chefer og tre ledere for henholdsvis sundhedsplejen, psykologer, talehørerlærere og støtte-/kompetencepædagoger samt et konsulentteam.

Kontakt os gerne
Du er meget velkommen til at ringe og få en snak med os.

Leder for støtte- og kompetencepædagoger Trine Winkel træffes på 2479 4569, leder for sundhedsplejen Vibeke Samberg på 5126 0999 eller faglig chef Lene M. Therkelsen på 2030 0160.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse den 1. september 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattester.

Er du uddannet fysio-/ergoterapeut - og har du motivation, viden og erfaring, der understøtter at du søger stillingen?
Så håber vi at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 30. juni 2024
Samtaler afholdes torsdag den 4. juli 2024 fra kl. 13.00.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Undervisning

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 30.06.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (30.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594864//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.