Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig rådgiver på Børneområdet til Borgercenter Børn & Unge City - Østerbro | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Dygtig rådgiver på Børneområdet til Borgercenter Børn & Unge City - Østerbro
Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge – så læs videre her
Børnegruppen i BBU City-Østerbro søger en engageret medarbejder, der har mod på myndighedsarbejdet i en udviklingsorienteret enhed. Myndighedsgruppens arbejdsområde består primært i at lave afdækninger, børnefaglige undersøgelser, samt iværksætte indsatser efter Barnets Lov og følge op på igangværende indsatser i samarbejde med børnene og deres familier. Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af at lave afdækninger, iværksætte foranstaltninger og følge op på dem sammen med børnene og deres familier.

Lidt om os
BBU City-Østerbro er en af i alt fem områdeenheder i Borgercenter Børn og Unge, som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning. I BBU City-Østerbro er vi ca. 100 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vores målgruppe er børn, unge og familier, som har behov for særlig støtte efter Barnets Lov.

BBU City-Østerbro består af flere forskellige grupper, som samlet set leverer en tidlig, tæt og kvalificeret indsats. Vi er opdelt i to myndighedsgrupper: Børnegruppen for 0-13 årige og Ungegruppen for 14-23 årige, som består af både specialiserede undersøgelsessagsbehandlere og børne- og ungerådgivere. I Børnegruppen har vi tilknyttet skolesocialrådgivere, som arbejder med tidlig indsats. Derudover har vi en Styrket Modtagelse, som modtager og vurderer alle indkommende underretninger samt vores eget Familiehus bestående af familiebehandlere, kontaktpersoner og psykologer med forskellige tilbud til vores familier. Vi prioriterer at have tæt samarbejde såvel internt i grupperne som på tværs af huset.

Vi har fokus på familiens ressourcer og prioriterer at involvere familien og familiens netværk. I centrum for vores arbejde står den tidlige indsats, og vi har en løsningsfokuseret tilgang, hvor der bl.a. bruges Signs of Safety, ICS og sikkerhedsplaner. Vi ønsker at være kendt for høj kvalitet i sagsbehandlingen og har derfor øget fokus på metodeudvikling og kvalitetssikring i sagsarbejdet. Det kombinerer vi med en høj grad af involvering af børnene, de unge, familierne og netværket i sagsarbejdet. Vi er stolte af at have et godt kollegialt arbejdsklima med fokus på faglig udvikling.

Børnegruppen består af 17 engagerede myndighedssagsbehandlere, hvoraf tre er undersøgere, 14 er børnerådgivere og vi har én socialfaglig koordinator. Vi arbejder i makkerskab med undersøgere og børnerådgiver i de sager, hvor der skal udarbejdes børnefaglige undersøgelser, samt i vores anbringelsessager. Det er med til at sikre en indsats over for børnene, de unge og familierne, som er præget af kontinuitet og høj kvalitet.

Til stillingen lægger vi vægt på, at du

  • har relevant socialfaglig baggrund (fx socialrådgiver elle socialformidler) og meget gerne erfaring fra myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet
  • er skriftligt skarp og kan arbejde processtyret og kortfattet
  • har mod på at varetage alt fra sager om skolevægring til sager med børn anbragt uden for hjemmet
  • er god til at tale med både børnene, forældrene og vores samarbejdspartnere
  • er interesseret i at tilrettelægge dit arbejde sammen med dine kolleger
  • har gode samarbejdsevner, tænker kreativt og løsningsfokuseret og kan se muligheder ved at træffe faglige beslutninger i fællesskab
  • kan strukturere dit arbejde, så du sikrer, at både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
  • kan arbejde både selvstændigt, systematisk og tværfagligt
  • besidder personlig gennemslagskraft og en god portion humor

Vi kan tilbyde dig

  • en spændende arbejdsplads i udvikling og med meningsfulde opgaver
  • introprogram og oplæring samt gode muligheder for faglig udvikling
  • en arbejdsplads med høj faglighed med fokus på mål, metodeudvikling, etik og retssikkerhed
  • en høj grad af indflydelse og ansvar for egen sagsstamme med stor mulighed for at bringe din faglighed i spil
  • engagerede, kreative og dygtige kollegaer i en ambitiøs gruppe, som prioriterer det gode samarbejde i en travl hverdag
  • en nærværende og tydelig ledelsesgruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • flextid
  • kantine, et lattermildt miljø og sociale arrangementer

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Tiltrædelse 1. august 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn. Ved ansættelse indhenter vi udvidet straffeattest og børneattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialfaglig koordinator Maria Albæk på 2933 3508 og konstitueret afdelingsleder Anne Eriksen på 2446 0971.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 27.

Søg via linket senest mandag den 1. juli 2024
Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 01.07.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (01.07.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594911//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.