Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt dygtig og engageret pædagog til Regnbuens børn i Valby | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Fagligt dygtig og engageret pædagog til Regnbuens børn i Valby
Synes du også, at vuggestuebørn er seje og spændende at arbejde med? Og har du gejsten og visionerne om at give børn den bedst mulige start på livet? Så er det lige dig, vi søger til at understøtte børnenes udvikling fra første dag i Valbys mindste vuggestue.
Du skal være med til at gøre en forskel for børnenes udvikling i Regnbuen
Hos os i Regnbuen tager vi det pædagogiske arbejde seriøst, og det er vigtigt for os, at vi ikke bare er en pasningsordning, mens mor og far er på arbejde. Vores kerneopgave er at understøtte, at alle børn får lige muligheder for at udfolde deres fulde potentiale som ligeværdige deltagere i samfundslivet – noget der kun kan ske, hvis hvert enkelt barn ses og høres, og vi forventer, at du som pædagog i Regnbuen vil være med til at løfte den opgave.

Vi glæder os til at møde dig og begynde et samarbejde med dig, der brænder for vuggestuebørn, og som tænker, at vuggestuebørn er de mest fantastiske små mennesker at skabe læring for. Det gør ikke spor, om du er nyuddannet eller har mange års erfaring, så længe du kan se dig selv i nedenstående.

Vores ønsker til dig

  • Er enig med os i, at vuggestuebørn er superseje
  • Er engageret, nysgerrig, ansvarlig og stabil
  • Er anerkendende og nærværende i interaktionen med børn, forældre og kollegaer
  • Tør at komme med små og store ideer til at udvikle pædagogik og faglighed
  • Stiller krav til egen og andres pædagogiske faglighed, både i teori og praksis
  • Kan formulere sig skriftligt og mundtligt
  • Kan arbejde systematisk med refleksion og dokumentation
  • Ser vigtigheden i et godt forældresamarbejde
  • Ser samarbejdet på tværs i huset som en styrke og kan indgå i den daglige praksis i hele huset
  • Kan lide at lege og være en del af legen sammen med børnene

Hvad vi kan tilbyde dig?
Et job som pædagog i en lille hyggelig og velfungerende vuggestue, hvor du kommer til at arbejde med engagerede kollegaer, der brænder for at sikre det lille vuggestuebarns trivsel og udvikling.

Hos os vil du få en høj grad af medindflydelse på den pædagogiske ramme og retning i huset samt medansvar for, at den omsættes i praksis. Selvfølgelig sammen med en engageret gruppe af medarbejdere, der drømmer om fortsat udvikling med spændende inspiration fra dig.

En hverdag fyldt med højt humør blandt børn og voksne. En arbejdsplads hvor der er plads til forskellighed og en personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden.

Mulighed for at få mere viden om børns sprogtilegnelse, da vi er i gang med at implementere sprogtrappen fra Pia Thomsen i Regnbuen.

Vi har en meget positiv forældregruppe, der er meget glade for at have deres børn gående hos os.

Om os
Vi er en lille vuggestue i Valby med 36 børn fordelt på tre stuer. Vi er en lille personalegruppe på 10 medarbejdere, der består af både pædagoger, pædagogmedhjælper og en pædagogisk leder. Vi er en god blanding af folk, der har været der længe, og nogle der er kommet til for nylig. Men vi har alle det til fælles, at vi bevidst har valgt at arbejde i en lille institution.

Du lærer hurtigt alle børnene at kende, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med alle dine kollegaer. Vi bakker op om hinanden på kryds og tværs af stuer og titler på ansættelseskontrakten, og mange af os har også ansvarsområder fx. i klyngen ved siden af den almindelige vuggestuehverdag, som vi sætter ekstra fokus på. Hos os får du indflydelse på din pædagogiske hverdag samt Regnbuens pædagogiske fremtid, og vi sætter både kollega- og forældresamarbejde højt på dagsordenen.

I vores vuggestue er faglig udvikling en del af hverdagen og noget, som både vores leder og klynge i det hele taget har fokus på. Vi tør spørge hinanden, hvorfor vi tager de beslutninger, vi gør, når det kommer til børnene. Den faglige sparring er med til at skabe en rød tråd i institutionen, og vi tror på, at vi bliver bedre voksne for vores skønne børn, når vi husker at reflektere over vores pædagogiske praksis.

Vi glæder os meget til at byde en ny kollega velkommen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Stillingen er på 35 timer om ugen med tiltrædelse pr. 12. august 2024 eller hurtigst derefter.

Vuggestuen har åbent fra kl. 07.00-17.00 mandag-fredag, og vi forventer, at du kan arbejde indenfor dette tidsrum og derudover kan deltage i ca. ét aftenmøde pr. måned i tidsrummet kl. 17.00-20.00.

Vi er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C.

Yderligere oplysninger
For yderligere information se Regnbuens hjemmeside https://regnbuen-kk.aula.dk/ eller kontakt pædagogisk leder Nathja Green på 2370 3749.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest tirsdag den 2. juli 2024

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 02.07.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594928//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.