Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Børne- og Ungdomsforvaltningens policy-enhed | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til Børne- og Ungdomsforvaltningens policy-enhed
Vil du gerne bidrage til politisk betjening på et højt fagligt niveau? Synes du, at samarbejde på tværs i en politisk styret organisation er sagen? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Center for Politik og HR – policy-enheden.
I Policy forbereder vi de politiske sager til Børne- og Ungdomsudvalget, herunder indarbejdelse af ny national lovgivning samt løbende politiske ønsker om forandring. Dit arbejde kommer bl.a. til at bestå af at bidrage med formidling af materiale til politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget. Det kan være som et ekstra sæt øjne på politiske sager, eller det kan være som skribent på diverse indstillinger, oplæg og notater. Derudover skal du bidrage til koordinering og opfølgning på sager, som mødeforberedelse til direktionen, afvikling af workshops og udarbejdelse af borgmestersvar og lignende. Du vil indgå i et tæt samarbejde med faglige og økonomiske eksperter, medarbejdere og ledere i Børne- og Ungdomsforvaltningen og de andre forvaltninger i kommunen.

Derfor skal du være analytisk skarp, formulere dig præcist både på skrift og i tale og have sans for samarbejde og processer i en politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du har flair for at skrive og generelt er en god formidler.

Vi forventer, at du har mod på lidt af hvert, lige fra at stå for det praktiske til et inddragelsesmøde for skoleledere og institutionsledere til at skrive notater til det politiske udvalg og læse korrektur på andres arbejde. Vi forventer også, at du er selvstændig og opsøgende i forhold til, hvor du kan bidrage i en travl enhed.

Du læser en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse med gode faglige resultater. Du er helst lidt inde i dit studie og heller ikke lige ved at afslutte, så gerne på mellem 3.-6. semester på bacheloren.

Vi kan tilbyde dig
Du bliver en del af et dynamisk center, som er tæt på det politiske beslutningsrum. Vi fungerer som bindeled mellem direktion, politikere og resten af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Samtidig bliver du del af et hold af imødekommende, sjove og dygtige kolleger, som har højt til loftet og en uformel omgangstone. Dine nærmeste kolleger bliver de omkring tyve medarbejdere i Policy, som primært arbejder med at forberede faglige og økonomiske sager til det politiske udvalg.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er Danmarks største forvaltning, og du kan være sikker på, at du kommer til at arbejde i et fagligt udviklende og afvekslende miljø.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst, og du bliver aflønnet efter aftale med den relevante faglige organisation.

Ansættelse sker hurtigst muligt, og arbejdsstedet er i Hans Nansens Gård på Dahlerupsgade tæt på Vesterport Station.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte chefkonsulent Peter Thiele på 5151 6138.

Søg via linket senest torsdag den 4. juli 2024

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Ansøgningsfrist: 04.07.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594949//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.