Få opslag som dette inden alle andre

Group Finance Manager

People Executive ApS



Group Finance Manager

Procesoptimering, ledelse på tværs af lande og yderligere digitalisering, der understøtter vækst

Er finans- og regnskabsdisciplinerne dine metier? Er du lederen, som evner at sætte retningen for finansorganisationen på tværs af lande? Formår du at balancere mellem fokus på stabil daglig drift og strategisk fremadrettet udvikling, så både processer og systemplatform bringes til næste niveau gennem øget digitalisering? Brænder du for din egen personlige og faglige udvikling, så er du den Group Finance Manager, vi søger til Bramming Plast Industri i Bramming.

Styrk økonomifunktionen med fokus på de regnskabsmæssige discipliner, processer og digitalisering
Du refererer til Group CFO og kommer til at stå i spidsen for finansorganisationen med et dansk og polsk funktionsansvar. Du får ledelse af bogholderiet i Danmark og matrix ledelse af Finance Manager i Polen. Du er højre hånd for Group CFO, som du supporterer med valide data i forbindelse med det løbende regnskab, konsolideringer, ledelsesrapporteringer og løbende analyser. Således får du en afgørende rolle i at håndtere de forskelligartede regnskabsmæssige discipliner, som skal understøtte forretningens korte- og langsigtede strategiske beslutninger. Overordnede ansvarsområder er:

  • Bidrage til udarbejdelse af perioderegnskaber og den løbende rapportering
  • Ansvarlig for konsolidering af koncernregnskabet, herunder ESG-rapportering
  • Medvirke i budgetproces
  • Ledelse og udvikling af medarbejdere og funktionen
  • Sikre et effektivt bogholderi i moder- og datterselskaber
  • Bidrage til kontinuerlig udvikling af processer, systemer og strukturer – herunder nyt ERP-projekt
  • Øget digitalisering så ressourcer frigøres til andre værdiskabende forretningsvendte aktiviteter
  • Moms, afgifter og skatteforhold
  • Sparring med koncernens øvrige selskaber og kolleger på tværs af hele gruppen
  • Support og analyser, der understøtter bestyrelse, ledelse og forretningen

Du får en strategisk vigtig funktion, som medvirker til at skabe sammenhæng og transparens i koncernen og mellem selskaberne, så vækst og skalerbarhed muliggøres. Desuden vil du - med den rette udvikling og ambition – være naturlig efterfølger til Group CFO-rollen over tid.

Velfunderet regnskabsmæssig værktøjskasse og lyst til personaleledelse
Du har en regnskabsmæssig uddannelsesbaggrund enten på bachelor- eller kandidatniveau for eksempel cand.merc., HD (R) eller lignende og kan dermed dit regnskabsmæssige håndværk til fingerspidserne og er naturligt optaget af digitalisering og teknologiens muligheder. Derudover kommer du formentlig fra en lignende rolle - gerne fra en produktionsvirksomhed, hvor du sidder med det regnskabsmæssige ansvar og fungerer allerede i dag som sparringspartner for ledelsen. Alternativt er du den stærke og ambitiøse finansielle controller eller revisor med lyst til at komme på ”den anden side af bordet”, der ser ledelse og samlet ansvar for regnskabsfunktionen, som det næste naturlige skridt i din karriere. Begge veje ind i jobbet er vi nysgerrige på. Vigtigst er, at du har lyst til at udvikle dig i rollen klar til at tage og få ansvar.
Som person går du forrest og evner at sætte retningen for teamet som spillende træner. Du er en god kommunikator på tværs af funktioner og niveauer, og du beskrives som serviceminded, empatisk og imødekommende overfor kollegaer og andre samarbejdspartnere, men du kan også på en konstruktiv måde stille krav til kolleger og forretningen. Endelig har du solid erfaring med Excel og er vant til at arbejde i ERP- og BI-systemer. BPI har NAV 2016 og Targit som BI, men står over for et ERP-projekt mod BC. Da du bliver en del af en international virksomhed, forventer vi, at du behersker dansk og engelsk på et professionelt niveau.

Send dit cv
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People Executive. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Afdeling:
Vardevej 9, Bramming

Lokation: Bramming

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos People Executive ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


People Executive ApS

Skæringvej 88, 8520 Lystrup

Vi tilbyder Board Search, Executive Search samt leder-, mellemleder- og specialistansættelser. Vi har erfaring og netværk til at finde det talent, du ikke kan.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595176//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.