Få opslag som dette inden alle andre

To bevægelsesglade pædagoger til børnehaven i idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



To bevægelsesglade pædagoger til børnehaven i idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad
Vi søger to bevægelsesglade pædagoger eller PAU'ere til idrætsinstitutionen LilleArena i Ørestad. Så hvis I er to gode kollegaer, så har I en enestående mulighed for at fortsætte det gode samarbejde sammen her hos os!
Du bliver en del af en børnehave, hvor vi elsker at bevæge os, lege og bruger pædagogisk idræt som metode. Vi bor i et lækkert hus indrettet til vores idrætsprofil og vi leder lige nu efter pædagoger, som har fagligheden i orden og som naturligt tager pædagogisk ansvar og går foran.

I LilleArena betragter vi brug af vores krop og aktiv deltagelse i fællesskabet, som verdens bedste læringsramme, som vi aktivt sætter i spil hver dag. Vi mener, at børn udvikler sig med kroppen forrest og derfor er leg og bevægelsesglæde i centrum for pædagogikken. Aktiviteterne kan være mange tumle-, fange- og løbelege med fuld fart på, men også mere rolige aktiviteter som fagtesange, børneyoga eller massagelege. Vi følger børnenes initiativer, og brænder for at understøtte deres selvhjulpenhed, legekompetencer og bevægelsesglæde.

Vi arbejder i teamstruktur og vægter højt et godt arbejdsmiljø, sociale aktiviteter og godt humør. Vi tror på, vi løfter bedst i fællesskab.

Du behøver ikke være ekspert i pædagogisk idræt for at arbejde hos os, men du skal have mod på at deltage i aktiviteterne og sammen med os udvikle fagligheden.

Vi er et hus med et fagligt fællesskab med gode muligheder for kollegial sparring med sprogkoordinator og teamkoordinator for pædagogik og et hus med to pædagogiske ledere, som sammen understøtter den fælles retning og trivsel.

Som pædagog i teamet forventer vi, du arbejder

  • anerkendende i relationen med alle børn, forældre og kollegaer
  • med fokus på inkluderende børnefællesskaber
  • professionelt og er en teamplayer
  • struktureret, kan gå forrest og trives med at tage ansvar for fælles opgaver

Vi tilbyder

  • en hverdag med fokus på børn og pædagogisk idræt
  • skønne fysiske rammer
  • teamstruktur og et stærkt arbejdsfællesskab
  • modtagelsesforløb for nye medarbejdere
  • mulighed for kompetenceudvikling, herunder kursus i pædagogisk idræt
  • et tæt og godt fællesskab med børnenes forældre
  • gratis te/kaffe og frugtordning
  • gratis sundhedsordning og andre medarbejderfordele i Københavns Kommune

LilleArena har til huse i et stort hus ved siden af Royal Arena i Ørestad Syd og Amager Fælled. Institutionen har store lyse lokaler og multirum, fællesrum med pædagogisk køkken og fire legepladser og bålhus. Vi er en del af Amager Klynge I, og har et godt samarbejde med klyngens andre institutioner: Sejlhuset, M-Husets Vuggestue, Kongeriget, Børnehuset 8TALLET, Idrætsbørnehuset Jorn og Børnehuset Else. Læs mere på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne tiltrædes hurtigst muligt eller fra den 1. oktober 2024. Ansættelsesområdet er Københavns Kommune (røgfri). Stillingerne er faste stillinger som udgangspunkt 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Mere information
Er du blevet nysgerrig, så ring eller kom forbi til en rundvisning i vores flotte hus og mød evt. kommende kollegaer. Du kan kontakte pædagogisk leder Pia Laursen på 2330 0724 eller pædagogisk leder Carina Holm på 2336 9706. I ugerne 28-29-30 kontakt klyngeleder Louise Østermark-Johansen på 3051 6726.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 18. august 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.08.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595347//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.