Få opslag som dette inden alle andre

De dejligste børnehavebørn i Tvillingehuset ønsker sig nye engagerede pædagogiske medarbejdere | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



De dejligste børnehavebørn i Tvillingehuset ønsker sig nye engagerede pædagogiske medarbejdere
Vi søger pædagogiske medarbejdere – pædagoger og erfarne medhjælpere.
For næsten et år siden åbnede vi dørene op for vores nye smukke daginstitution Tvillingehuset. Vores hus er nybygget og har flotte og inspirerende rammer både inde og ude. Så hvis du sammen med os vil være med til at præge Tvillingehuset videre frem, er det dig, vi mangler.

Du skal være optaget af relationsarbejdet og af at skabe tryghed og tillid for børnene og deres forældre, for det er den primære opgave. Forældresamarbejdet er vigtigt, især da vi er et nyere hus, og vi ønsker derfor en kollega, der tør tage værtskabet på sig over for forældrene og være imødekommende samt engageret i sin kommunikation.

Vi ønsker også, at du kan forberede og planlægge dagene, så vores børn kan være i et trygt miljø, hvor vi skaber gode vilkår for, at de kan indgå i berigende legefællesskaber. Vi er lige startet op med at arbejde med ugeplaner.

Vi er i gang med at bygge det fundament, som skal kendetegne os som hus. Det vi har fokus på er at opbygge et godt arbejdsfællesskab og et godt forældresamarbejde samt blive verdensmestre i at tage imod nye børn. Undervejs på vores rejse vil vi i samarbejdet tilpasse praksis, så vi kan skabe det allerbedste Tvillingehus.

Vores børn skal have omgivelser og voksne, der kan skabe et miljø, hvor børnene kan udvikle sig emotionelt, socialt, sprogligt og kreativt. Og vi vil gerne skabe en arbejdsplads for medarbejderne, som i højere grad imødekommer det moderne arbejdsmarked med større fleksibilitet. Det kunne være en 4-dages arbejdsuge eller mulighed for en månedlig hjemmearbejdsdag, hvis opgaverne kalder på det.

Lidt om os og Løverne, som ønsker en ny pædagogisk medarbejder
Frederikke har været med fra start og har skabt en god hverdag for vores børnegruppe hos Løverne. Vi ser frem til at få en dygtig pædagogisk medarbejder mere med på holdet. Vi har allerede en god struktur på hverdagen og er glad for at have en sjov hverdag sammen med børnene. Vi arbejder blandt andet med fokus på børnefællesskaber, små grupper samt at være ude på vores kæmpe legeplads.

Vi tager ture ud af huset enten på gåben, med bus el. tog. Vi har to ladcykler, så vi kan komme længere væk på nogle fede ture. Vi glæder os til at bakke op om de ideer og pædagogiske tanker, du kommer med. Nøglekompetencen for os, er at du tør tage initiativ og gå forrest.

Vi leder efter dig, som

  • er initiativrig, har gode ideer og er handlekraftig.
  • har lyst og gåpåmod til at kaste dig ud i et opstartseventyr med alt, hvad det indebærer.
  • har tålmodighed og rummelighed overfor den svære opgave, det er at starte forfra, og hvor vi ikke kan læne os op ad erfaringer, som ”det vi plejer at gøre”.
  • er god til højkvalitets forældresamarbejde, hvor vi er rummelige overfor de udfordringer forældrene står med i en opstartsproces, og vi tænker kreativt i forhold til, hvordan vi kan støtte dem og skabe tryghed og tillid.
  • er vild med børn og deres familier og vil møde dem med et stort smil hver dag.
  • er fagligt dygtig og klædt på til at skabe gode rammer for det enkelte barn i en travl hverdag, hvor der skal arbejdes med data og evaluering.
  • vil være den bedste kollega, som søger det bedste kompromis og overholder de aftaler og rutiner, som vi sammen har besluttet.

Vi kan tilbyde

  • en fantastisk smuk og velindrettet daginstitution med de skønneste indendørs og udendørs faciliteter. Alt er nyt, lækkert og æstetisk udført. Det er ligeledes fordrende for arbejdsmiljøet, blandt andet med henblik på akustik, gode forberedelses- og mødelokaler samt et skønt personalerum.
  • at din leder vil følge dig tæt og tilbyde dig ledersparring.
  • fleksibilitet og forberedelsestid
  • at du kan få den faglige opkvalificering, som du har brug for, så du har de bedste forudsætninger for at lykkedes i dit arbejde.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start den 1. august 2024 eller hurtigst derefter. Vi skal bruge flere pædagogiske medarbejdere til at åbne flere stuer, så søg endelig selv om du først kan starte senere på året.

Løn er i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

I København får du en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget du tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Tjek huset ud på instagram – @Tvillingehusetvalby

Mere information
Vil du vide mere, er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til mig, pædagogisk leder Kirsten Ann Ghasemily på 5173 8236.

Kom gerne på besøg inden du sender din ansøgning, så du kan se huset og møde Frederikke og jeg.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og møde dig. De bedste hilsner fra din fremtidige pædagogiske leder, Kirsten Ann Ghasemily.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 17. juli 2024
Vi afholder samtaler løbende.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 17.07.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595359//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.