Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Codan Fonden

Alm. Brand Group



Ansøg om dette job

Vil du arbejde med uddeling af midler til almennyttige formål?
Har du erfaring med praktisk håndtering af uddeling af midler, og er du motiveret af at arbejde med projekter, der gør en forskel, så har du muligheden nu. Du kan blive en del af et stærkt team, hvor vi også prioriterer arbejdsglæden højt.

Alm. Brand Foreningen 1792 (Alm. Brand af 1792 fmba) søger en projektleder til varetagelse af opgaver for Codan Fonden med tiltrædelse den 1. oktober 2024 og meget gerne før. Trives du med et højt detaljerings- og kvalitetsniveau, er struktureret og god til mennesker, så er dette job måske noget for dig.

Opgaverne
Du vil få en nøglerolle i forbindelse med uddeling af fondens midler, og dine opgaver vil primært bestå i at:

  • vurdere modtagne ansøgninger om uddeling af midler samt varetage dialogen med ansøgerne og sparre med dem i ansøgningsprocessen
  • forberede indstilling af uddelinger til fondens bestyrelse
  • rapportere til fondens bestyrelse om projekter, der har modtaget uddelingsmidler
  • bistå den tilknyttede jurist i relation til udarbejdelse af samarbejdsaftaler med modtagere af uddelingsmidler
  • varetage dialogen med Alm. Brand Group/Codan om og bistå ved tilrettelæggelse af tiltag i forhold til marketing, presse og kommunikation om uddeling af midler.

Om dig
Du har erfaring med projektledelse og meget gerne inden for almennyttige formål. Har du også erfaring fra eller kendskab til forsikringsbranchen, er det et plus. Som person er du struktureret og fokuseret og har øje for detaljer i dit arbejde. Du er god til at kommunikere med alle mennesketyper og formår at opbygge gode relationer til ansøgere, samarbejdspartnere og kollegaer. Der er mange opgaver og ofte korte deadlines, og det er afgørende, at du trives i en dynamisk hverdag, tager initiativ og kan prioritere dine arbejdsopgaver og bevare overblikket – og ikke mindst det gode humør.

Vi forestiller os, at du har en projektlederuddannelse eller anden relevant uddannelse bag dig, og vi forventer, at du har minimum 3-5 års erfaring med projektledelse og uddeling af midler – og gerne erfaring med uddelinger til almennyttige formål.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og spændende fuldtidsjob i en nyoprettet stilling, hvor du i meget vidt omfang selv tilrettelægger dine opgaver og disponerer din tid. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med fondens jurist og bestyrelse. Administrationen af Codan Fonden er udlagt til Alm. Brand Foreningen 1792, og du vil fysisk være placeret sammen med foreningens sekretariat på Østerbro nær Nordhavn St. i et uformelt miljø kendetegnet ved høj faglighed med plads til det sociale.

Om os
Fondens formål er at støtte videnskabelige, humanitære, sociale og andre almennyttige formål, herunder skadeforebyggende forskning og virksomhed. Fonden støtter derudover videreuddannelse af ansatte i danske forsikringsselskaber samt erhvervsfremme, herunder inden for skibsfart, og andre samfundsgavnlige formål. Du kan læse mere om fonden på Codans hjemmeside https://www.codan.dk/om-codan/codanfonden.

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Tue Klitgaard Christensen, direktør i Alm. Brand Foreningen 1792, på tlf. 51 29 27 35 eller e-mail [email protected].

Send venligst din ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” senest onsdag den 31. juli 2024. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat.

Placeringer København, Lautrupsgade 13 (Alm. Brand af 1792 Fmba)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Alm. Brand Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Alm. Brand Group

Midtermolen 7, 2100 København Ø

I Alm. Brand Group er skadesforsikring vores kerneområde. Sammen har vi flere hundrede års erfaring med at tage vare på danskerne og deres behov for at være godt og ordentligt forsikrede.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.