Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at sikre cyber- og informationssikkerhed på Kulturministeriets område?

Slots- og Kulturstyrelsen



Vil du være med til at sikre cyber- og informationssikkerhed på Kulturministeriets område?

Slots- og Kulturstyrelsen søger en kollega til arbejdet med cyber- og informationssikkerhed i Center for Koncern It og Udbud.

Har du viden og kompetencer inden for informationssikkerhed på det organisatoriske plan og er du stærk i at udvikle og drive processer? Så har du nu muligheden for at være med til at højne strukturen og kulturen i forhold til cyber- og informationssikkerhed og løse opgaver, der retter sig mod såvel Slots- og Kulturstyrelsen som Kulturministeriets departement og institutioner.

Nøgleperson i arbejdet med sikkerhed
Slots- og Kulturstyrelsen har en vigtig opgave med at sikre opfyldelse af kravene til statslige myndigheder indenfor cyber- og informationssikkerhed. Du vil, i tæt samspil med vores informationssikkerhedskoordinator, få en nøglerolle i dette arbejde.

Dine primære opgaver bliver rettet mod koncernen (institutionerne og departementet) i en udadvendt rolle inden for cyber- og informationssikkerhed og omfatter følgende opgaver:

  • Udvikling, koordinering og drift af cyber- og informationssikkerhed, herunder tilsyn og kommunikation med Kulturministeriets institutioner
  • Afrapportering og kommunikation til topledelse og departement
  • Arbejde med den fortsatte implementering af ISO27001 og ISO27002
  • Opfølgning på it-beredskab, GDPR- og informationssikkerhedshændelser

Om dig
Du tager initiativ, sikrer fremdrift, opsøger opgaver inden for den udstukne ramme og har evnen til at skabe struktur i hverdagen. Vi lægger ligeledes vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig formidler. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra et ministerie eller en styrelse og via opfølgning kan skabe overblik på målopfyldelse og rapportering på dette. Det vigtige er, at du evner at sætte dig ind i et kompliceret og omfattende sagsområde.

Om os
Center for Koncern IT og Udbud har berøringsflader i hele ministeriets koncern. Du vil bidrage til den vigtige opgave at højne sikkerheden på cyber- og informationssikkerhedsområdet i en mindre sikkerhedsenhed bestående af 4 medarbejdere, dig inklusiv. Vi lærer og udvikler løbende og opsøger ny viden på området.

Centeret er organiseret i fem teams, og vi er omkring 35 kolleger med vidt forskellig baggrund og erfaring.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor faglig udvikling er i højsædet. Vi arbejder sammen som et stærkt team, der prioriterer videndeling og kollega-sparring højt, så du vil ikke stå alene med faglige udfordringer, og samtidig er der fokus på god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning
Synes du, at jobbet lyder som noget for dig og vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte informationssikkerhedskoordinator Karen Petersen på mail: [email protected] – tlf. nr. 20 53 30 19 eller enhedschef Lars Guld Fuglsang på mail: [email protected] - tlf. nr. 22 66 76 66. Send en sms, så ringer vi dig op.

Du kan læse mere om Kulturministeriets departement / Slots- og Kulturstyrelsen på www.kum.dk / www.slks.dk.

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest søndag den 4. august 2024.

Du bedes vedhæfte CV og andre relevante bilag. Vi holder samtaler i uge 32.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Afdeling:
Hammerichsgade 14, København V

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 04 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Slots- og Kulturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14, 1611 København V

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Arbejdspladsen har lige nu 250 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 30 færdiguddannede samt 40 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2595472//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.