Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog søges til charmerende lille vuggestue beliggende på Heimdalsvej i Åbyhøj

Aarhus Kommune



Stillingen er på fuld tid fra 1. august 2024, men vi er fleksible og venter gerne på den rigtige, så søg endelig, hvis opstart til september passer dig bedre. Vi er en vuggestue med 28 børn fordelt på to stuer i en skøn gammel villa med en stue på hver etage. Vi er fire andre pædagoger og tre medhjælpere samt køkkendame og pædagogisk leder. Som dagtilbud tilbyder vi onboarding og i huset mentorordning, så du vil blive taget godt imod og introduceret godt til og ind i vores såvel pædagogiske som arbejdsmiljømæssige kultur.

Om jobbet:
Vi er en ambitiøs personalegruppe med høj faglighed som med omsorg, smil og fjollerier skaber tydelige og trygge rammer for såvel børn som voksne. For os går kerneopgaven og den fælles faglige udvikling hånd i hånd, og vi stilladserer legemiljøer gennem struktur og god organisering med øje for såvel det enkelte barn som selve børnegruppen.

Din profil:
Vi søger en pædagog, hvor fagligheden er i centrum, hvor engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Du skal have børnefællesskabet for øje, men samtidig have et blik for det enkelte barn. Du skal kunne kvalificere legemiljøerne, skabe tryghed og nærvær i hverdagen for børnene på en anerkendende og rolig facon, der samtidig bidrager til den faglige udvikling i huset. Vi har et særligt fokus på grundmotorik og relationsdannelse, hvor vi i efteråret i et AFL-projekt finansieret af BUPL´s udviklingspulje udviklede en pædagogisk didaktisk hverdagsmodel, der sætter fokus på de mikroprocessor, der understøtter grundmotorikken og relationsdannelsen.

Vi ønsker os en pædagog, der:

  • Har kendskab til målgruppen (praktik fra studietiden tæller bestemt også med).
  • Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis.
  • Har fokus på kerneopgaven.
  • Er tydelig og kan tage ledelse af rollen som pædagog i et fagligt fælles ansvar; det være sig ift. såvel børn, forældre som kollegaer.
  • Er opsøgende og inddragende ift. såvel børn, forældre som kollegaer.
  • Har gode samarbejdsevner, samt kan arbejde selvstændigt og tage initiativer i hverdagen.
  • Kan formulere sig på skrift.
  • Har alment kendskab til brug af elektroniske devices.
  • Kan tage de nødvendige samtaler med forældrene.
  • Er handlekraftig, fleksibel, stabil og formår at være i børnehøjde.

Derfor skal du vælge os:
Vi er en lille vuggestue, hvor du vil møde engagerede kollegaer, der vægter et sundt og udviklende arbejdsmiljø. Vi er ide- og initiativrige med udgangspunkt i høj faglighed. Vi finder altid en løsning. Vi arbejder hele tiden på at være en kvalitets vuggestue, hvor samarbejde, professionel dømmekraft, refleksion, faglig sparring og højt humør er essentielle dele i hverdagen. Det er kendetegnene for os, at vi gør det, vi siger, vi vil gøre. Vi følger op med handlinger på vores intentioner.

Vi har i hverdagen fokus på kerneopgaven og at skabe udviklende øjeblikke med og for børnene. Vi arbejder systematisk, og vores hverdag er præget af tydelig organisering og struktur, hvilket danner gode rammer for at gribe børnenes initiativer, dataindsamle, evaluere derpå og didaktisere nye tiltag og rammer.

Vi har en engageret forældregruppe, som bidrager til det gode forældresamarbejde. Aula er i den forbindelse også et vigtigt kommunikationsredskab.

I vores vuggestuen arbejder vi med mentorordning, hvor du som nyansat vil blive introduceret og vejledt ind i såvel hverdagen som vores samarbejdskultur af en pædagog i huset.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Vuggestuen Heimdalsvej på vores hjemmeside:

Vuggestuen Heimdalsvej (aarhus.dk)

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Pia Kristiansen på [email protected] eller på 20576722.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 09-07-2024

Vi afholder løbende samtaler undervejs, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Om os
Vuggestuen Heimdalsvej er en del af Gl. Åby Dagtilbud med 10 afdelinger hvoraf en er en dagplejeafdeling. Vi er et lille hus med 28 børn som tilknyttet hhv. Blå og Rød stue hvor børnene har deres base. Vi bor i en gammel villa i et villakvarter i Åbyhøj med en skøn og overskuelig legeplads. Vi er ofte på tur i vores ladcykel og er glade for at være ude året rundt. Vores vigtigste fokus er at skabe trivsel udvikling og tryghed for alle børn.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Vuggestuen Heimdalsvej

Ansøgningsfrist: 09 July 2024

Placering: Heimdalsvej 5, 8230, Åbyhøj

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595523//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.