Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge til obstetrisk Team, Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



Overlæge til obstetrisk team
Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Randers

Vi søger en obstetrisk overlæge, gerne med uddannelse eller erfaring i føtalmedicin, ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers, til ansættelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.

Vi tilbyder en stilling med fagligt og organisatorisk ansvar for Graviditetsklinikken eller Fødeafdelingen og håber, du har lyst til at udvikle og sætte dit præg på dagligdagen og patientforløbene. Vi ser frem til, at du med dit engagement vil bidrage til afdelingens fremtidige udvikling, både fagligt, kulturelt og organisatorisk.

Obstetrisk team
Det obstetriske team består af 4-5 læger med funktion i Graviditetsklinikken, på fødegangen og i varetagelse af elektive sectioer.
I Graviditetsklinikken foretages obstetrisk ultralyd og føtalmedicin i samarbejde med 5 sonografer, hvoraf én er faglig koordinator.
Vi har omkring 2300 fødsler årligt, heraf ca. 175 elektive sectioer fra AUH's optageområde. Vi har et tæt samarbejde med Børneafdelingen og har fødsler fra uge 28+0. Afdelingerne for barsel og nyfødte står overfor en sammenlægning, der vil øge samarbejdet om den nyfødte og familien endnu mere, og hvor der er et stort udviklingspotentiale.
Fødeafdelingen har 6 sansefødestuer og klinisk jordemodersupervision i døgndækket funktion. Vi anvender oprejst UK-teknikker og har årlige teamtræningssessioner i akut obstetrik. De kliniske jordemodersupervisorer arbejder selvstændigt med scalp-pH tagning og ballonanlæggelse. Funktionslederlaget består af to vicechefjordemødre.

Om Kvindesygdomme og Fødsler
Du kan forvente at indgå i et fagligt inspirerende miljø, hvor der fokuseres på udvikling, uddannelse og samarbejde på tværs af faggrupper og anciennitet. Vi er åbne overfor ønsker om frikøb til forskning og hilser nytænkning og initiativer velkomment. Det er vigtigt at alle speciallæger er engagerede i vedvarende læring og tænker transformation og bæredygtighed ind i fremtidens behandlinger og patientkontakter.

Vi arbejder for gode patientforløb og orienterer os mod den seneste faglige udvikling og deltager i instruksudvalg, PNA, specialeråd mm.
Vi vægter uddannelse højt og forventer, at du betragter supervision af yngre kolleger som en naturlig del af det daglige arbejde.
Vi har netop haft inspektorbesøg og fik en særdeles god evaluering af vores uddannelse. Afdelingen har løbende kliniske ophold af medicinstuderende fra Aarhus Universitet, og alle læger er fælles om undervisning og supervision af de studerende.

Vi lægger stor vægt på en god tone og et godt samarbejde - både tværfagligt og interkollegialt - og er bevidste om en anerkendende og respekterende kultur på afdelingen.

Lægestaben
Vi er 1 cheflæge, 12 speciallæger, 3 læger i H-stilling, 2 læger i I-stilling samt 5 AP-læger.
Speciallægerne dækker bagvagtsfunktionen, der er en 12-skiftet tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse. Der er en forvagt i døgnvagt; forvagtslaget består af alle yngre læger.
Alt efter ønske, er der mulighed for nedsat vagthyppighed eller at være vagtfri i perioder.

Forskning
Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø og indgår i flere nationale og internationale kliniske studier. Der er tilknyttet 1 klinisk lektor og 1 ekstern lektor til afdelingen.
Vi har en forskningsansvarlig speciallæge og støtter op om ønsker til frikøb til forskning.

Afdelingen i tal
Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Randers betjener den nordøstlige del af Region Midt med et befolkningsgrundlag på ca. 220.000. Afdelingen har et fælles gynækologisk/svangre/barsels sengeafsnit med 10 senge samt et familieafsnit med 7 senge. Årligt er her 3.000 indlæggelser samt 1.500 operationer hvoraf den væsentligste del foretages i dagkirurgisk regi. Vi har i alt 34.000 ambulante besøg årligt.
Afdelingen har samarbejde med Aarhus Universitetshospital, da vi varetager elektive sectioer samt funktionen for provokeret abort, sterilisation og cervixdysplasi for patienter fra AUH’s optageområde.
Afdelingen indgår sammen med Børn og Unge i en klyngeafdeling med fælles afdelingsledelse og budgetansvar. Lægefagligt og organisatorisk refereres til cheflægen indenfor eget speciale.

Ansøgere er velkomne til at besøge afdelingen eller få yderligere information fra cheflæge Isa Niemann, tlf. 78421101 eller mail [email protected]

Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer bedes udfyldt Ansættelse af speciallæger - Medarbejder.rm.dk ligesom CV med oplysninger om uddannelse, undervisningserfaring og evt. videnskabelig produktion.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Ansøgningen sendes til Regionshospitalet Randers via nedenstående link ”Søg job”. og skal være modtaget senest mandag d. 12. august 2024 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt i uge 35, 2024.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Link til hospitalets ledelsesgrundlag:
http://www.regionshospitalet-randers.dk/siteassets/om-hospitalet/strategi-og-noegletal/ledelsesgrundlag-_rh-randers_online.pdf

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Fællesafsnit, Kvindesygdomme og Fødsler

Ansøgningsfrist: 12 August 2024

Placering: Randers

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595550//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.