Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med flair for den ældre komplekse patient, søges til Ældrepsykiatrien - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Er du Sygeplejerske, kan du lide at arbejde i Nattevagt og have ansvar, ønsker du en arbejdsplads med et godt sammenhold, kollegialt fællesskab og høj faglig standard, så se med her!

Brænder du for at arbejde med den ældre patientgruppe, og vil du have mulighed for at bruge dine kompetencer indenfor både det somatiske og det psykiatriske felt, så er N4 den rette arbejdsplads for dig. Her har du mulighed for at gøre en forskel for både patienter og pårørende, og du får mulighed for at hjælpe psykisk sårbare ældre og deres familier videre i en proces, hvor der skal træffes mange svære beslutninger om fremtiden. Du får mulighed for at arbejde i behandlingspsykiatrien indenfor et helt særligt niche område, som på mange måder adskiller sig, men også har flere ligheder med almenpsykiatrien. Vi kan byde velkommen til et unikt, stort og spændende speciale indenfor Psykiatrien.
Vi er en afdeling hvor der er vedvarende fokus på et godt arbejdsmiljø, og vi har alle forpligtet os på nogle helt særlige samarbejdsaftaler, som er lavet på baggrund af psykiatriens ITOP værdier
Vi søger en kollega som har erfaring fra psykiatri og/eller ældreområdet, eller en kollega der har lyst til, og mod på, at lære netop vores speciale at kende.

Dine kommende kollegaer siger følgende om deres arbejdsplads:
”Her er plads til alle, vi styrker og fremhæver hinandens kompetencer samt særheder” (SSA ansat i 4 år).
”Den bedste patientgruppe – her giver arbejdet mening. Jeg er stolt over mit arbejde” (Sygeplejerske ansat i 5 år).
”Alle faggrupper og leder er fleksible – vi hjælper hinanden med at komme i mål med arbejdsopgaverne” (Sygeplejerske ansat i 9 år).
”Et trygt og lærerigt arbejdsmiljø” (SSA ansat i 11 år)

Det praktiske:
Vi kan tilbyde, at man enten har arbejdsweekend hver 3 uge med 12-timers vagter, eller arbejdsweekend hver 2 uge med 8-timers vagter.
Stillingen er til besættelse i fortrinsvis Nattevagt, men der kan også være mulighed for at ønske enkelte dagvagter eller aftenvagter.
Stillingen er på fuld tid, men vi kan være imødekommende, såfremt du ønsker et mindre timeantal.

Om jobbet:
Som Sygeplejerske på N4 får du en travl og meningsfuld hverdag med mange bolde i luften, og en hverdag hvor vi altid bliver udfordret på 'plejer'. I sygeplejen til vores patientgruppe holdes der øje med både somatiske og psykiatriske problemstillinger. Hos os lærer du, at varetage helhedssygepleje til den ældrepsykiatriske patient.
Du kommer til, at arbejde med deeskalerende sygepleje og forebyggelse af tvang. Du kommer til, at arbejde med patientinddragelse både i behandlingen af, og sygeplejen til den ældrepsykiatriske patient. Du kommer på N4 til, at arbejde tværfagligt både internt i afsnittet, og i med andre afdelinger. I nattevagten vil det som sygeplejerske være det tværfaglige samarbejde med lægerne i forvagt samt kollegaer på øvrige afsnit.

Om dig:
Vi ønsker, at du er uddannet sygeplejerske, og at du er motiveret af, at arbejde med ældre mennesker. Du forstår vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, og du vil gerne bidrage hertil. Du skal trives med at have mange bolde i luften.
Vi leder efter en kollega som er nysgerrig og løsningsorienteret, og som lægger vægt på dialog og samarbejde både i forhold til patienter, kollegaer og ledelse. En kollega som er både stabil og fleksibel. En kollega som er fagligt engageret interesseret i at bidrag til afsnittets udvikling. En kollega som kan bevare overblikket i pressede situationer.

Om afdelingen:
Afsnit N4, er en lukket intensiv sengeafdeling med regionsdækkende funktion.
Vi har akutfunktion, og kan i alt have 22 patienter indlagte. Heraf kan 2 af pladserne konverteres til højintensive. Vi har i afsnittet tilknyttet ergoterapeut, fysioterapeut, aktivitetsmedarbejder, socialrådgiver, psykolog og læger. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. Vi har til huse i samme bygning som Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, og vi har et tæt samarbejde med dem.
Vi har på afdelingen et mobilteam, hvor personalet veksler mellem at arbejde inde i afsnittet og ”ude i marken”.
Vi uddanner både SSA-elever og sygeplejerskestuderende i afsnittet.
Afsnittet er delt op i 2 ”sub”-afsnit – N4A og N4D. På N4A, indlægges hovedsaligt patienter med affektive lidelser, og på N4D hovedsaligt patienter med demensdiagnoser og hertil svære adfærdsforstyrrelser og/eller psykiske lidelser. Stillingen er med ledelsesreference i N4A, men vi arbejder sammen som en enhed, og der er derfor behov for at man skifter base i enkelte vagter. I nattevagten dækker man begge afsnit, men vil fra vagt til vagt blive placeret med base på enten det ene eller andet afsnit
Sygeplejen på N4A er organiseret med TEAMS omkring den enkelte patient.
Vi prioriterer Introduktionsprogram samt mentorordning, og vi er en arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder:
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og høj faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Vi lægger vægt på, at have en god og afvekslende hverdag, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, eller ønsker du at få mere at vide om stillingen eller afdelingen, så er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Camilla Marie Cederkvist på tlf: 30713467

Ansættelse: 1/10 2024 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: 05/8 2024

Ansættelsessamtaler: Hvis Du synes en skriftlig ansøgning er udfordrende, tidskrævende o.lign., så er Du velkommen til at sende nogle få linjer omkring sig selv, og så tager vi resten ”ansigt-til-ansigt”.

Vi holder samtaler følgende dage: 14/8 2024
For at blive indkaldt til samtale, er det forudsætning, at du er uddannet Sygeplejerske. Andre faggrupper kommer ikke i betragtning

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi indhenter referencer på den person vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595812//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.