Få opslag som dette inden alle andre

Ph.d.-studerende til NordiQC, Patologiafdelingen - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Stilling som klinisk assistent ved NordiQC opslås til besættelse d. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale. Stillingen er et 3-årigt ph.d.-projekt med fuld finansiering.

Om NordiQC
Nordic Immunohistochemical Quality Control (NordiQC) er en international organisation, der arbejder med ekstern kvalitetssikring (EQA) indenfor immunhistokemi (IHC). Vi arbejder tæt sammen med patologilaboratorier og industrien for at fremme kvaliteten på immunhistokemiske undersøgelser og øge den diagnostiske sikkerhed. NordiQC er en del af Patologiafdelingen på Aalborg Universitetshospital, og er akkrediteret efter ISO-17043 for generelle krav til præstationsprøvning.

Om stillingen
Vi søger en engageret og dygtig ph.d.-studerende til at deltage i vores forsknings- og udviklingsprojekter ved NordiQC. Vi tilbyder et tværfagligt dynamisk miljø bestående af bioanalytikere, læger, forskere og er en del af Patologiafdelingen med bred specialisterfaring. Ph.d.-projektet omhandler primært kvalitetssikring og udvikling indenfor immunhistokemi, men kan i vid grad tilpasses kandidatens kompetencer indenfor andre relevante diagnostiske metoder som digital billedanalyse og molekylærbiologiske undersøgelser.

Kvalifikationer

  • Vi søger en speciallæge i patologi med interesse for forskning, immunhistokemi og kvalitetssikring.
  • Vi forventer, at du har nogen forskningserfaring, og at du kan arbejde systematisk med udformning af videnskabelige artikler.
  • Du har stærke analytiske færdigheder og evnen til at arbejde selvstændigt samt i teams.
  • Du har gode kommunikationsevner på engelsk både skriftligt og mundtligt. Vi er internationalt aktive med mange eksterne samarbejdsrelationer, møder og konferencedeltagelse.

Derudover skal du være god til at arbejde selvstændigt, være fleksibel, løsningsorienteret, kreativ og initiativrig. Som ph.d.-studerende forventes det, at du sideløbende varetager undervisningsopgaver og opnår 30 ECTS-point ved kursus- eller konferencedeltagelse. Læs evt. mere på ph.d.-skolens hjemmeside.

Vi tilbyder

  • Muligheden for at arbejde i en førende international kvalitetsorganisation.
  • Et internationalt, dynamisk og støttende arbejdsmiljø.
  • Udfordrende opgaver med mulighed for at opdyrke nye forskningsområder.
  • Deltagelse i drift og udvikling af NordiQC’s arbejdsmetoder.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse ved Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital for en 3-årig periode, som klinisk assistent.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst med YL Stillingen er en tidsbegrænset 3-årig fuldtidsansættelse med 37 t/uge uden vagter.

Ansøgningsfristen er mandag den 8. juli 2024

Yderligere oplysninger om afdelingen og stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingslæge, ph.d., NordiQC Scheme Organizer Rasmus Røge, e-mail [email protected], eller cheflæge Anja Brügmann, tlf. 97 66 53 17 eller e-mail [email protected]

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595815//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.