Få opslag som dette inden alle andre

Rettighedskonsulent i Energinet

Energinet



Skal rollen være din?
Så får du mulighed for at være med til at sikre Energinets rettigheder på de store infra-
strukturprojekter, så vi når i mål med den grønne omstilling. Alt sammen mens du er
omgivet af kolleger, du både kan sparre og grine med.

”Du bliver en del af holdet, som sikrer udbygning af infrastruktur til den grønne omstilling",
siger Christina Plum Simonsen, afdelingsleder.

Velkommen til Rettigheder
Du bliver en del af afdelingen Rettigheder, som består af 25 kolleger, der varetager opgaver vedrørende rettighedsforhold i forbindelse med etablering og reinvestering af vores anlæg.

Vi er delt op i 2 teams med kontor i hhv. Ballerup og Fredericia. Du vælger selv din base, men kommer også til at besøge det andet kontor nogle dage om måneden. Og fik vi sagt, at du selvfølgelig kan få fuldt udstyret hjemmearbejdsplads, hvis du har brug for at arbejde hjemme fra et par dage om ugen?

”Du er omringet af gode folk. Vi vægter vidensdeling og sparring højt. Hjælpen er aldrig længere væk end et kig op fra din skærm”, fortæller Camilla Riis Gabelgaard, gruppeleder og din nye kollega.

Du sikrer vores rettigheder
Og indgår erstatningsaftaler med de lodsejere, der berøres af vores projekter. Du får ansvaret for at styre tidsplanerne. Men det betyder ikke, at du står alene med tingene, for du samarbejder tæt med kolleger på tværs af afdelingen og Energinet. Du er med i projektet fra første streg på kortet, til sidste punktum i tingbogen.

Derudover vil dine opgaver bl.a. bestå af følgende:

  • identificere bedst mulige tracéer for placering af anlæg
  • koordinere lodsejerforhandlerne
  • deltage i borgermøder
  • indhente og følge op på lodsejeraftaler og sikre tinglysning af rettigheder

Du har også mulighed for at arbejde mere strategisk i forhold til at udvikle det rettighedsfaglige område og komme med nye perspektiver på området, hvis det er noget for dig.

Der er flere veje ind i jobbet
Du kan være uddannet landinspektør eller jurist, eller måske har du fået din viden om lodsejerforhandling og erstatningsret et andet sted fra.

I hvert fald tænker vi, at du:

  • har arbejdet selvstændigt med lodsejeraftaler
  • ved, at viden ikke kommer flyvende, men at du skal opsøge den
  • altid kender status på dine projekter – også selvom du har flere kørende samtidigt
  • ikke er for stolt til at få dobbelttjekket dit arbejde hos en kollega – så du ved, du er på rette vej
  • trives som limen, der får lodsejeres og projektlederes behov til at mødes

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 3. august 2024. Sæt allerede nu
et par forsigtige kryds i kalenderen den 14. august, hvor vi holder 1. samtaler (online) og den 21. august, hvor vi holder 2. samtaler i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Christina Plum Simonsen på tlf. 6124 4419 eller gruppeleder Camilla Maria Riis Gabelgaard på tlf. 2363 9089.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Lokation: Fredericia / Ballerup

Ansøgningsfrist: 03 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595927//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.