Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder og en del af teamledelsen i Mågodtland | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pædagogisk leder og en del af teamledelsen i Mågodtland
Nu har du chancen for at blive pædagogisk leder og en del af teamledelsen i Mågodtland. Vi søger en pædagogisk leder primært til vores vuggestueafdeling i Odensegade ved Trianglen på Østerbro. Hvis du er en visionær, kreativ og handlekraftig pædagog med ledertalent, eller en erfaren pædagogisk leder med mod på at skabe høj faglig kvalitet i praksis, så har du muligheden for at gøre en forskel for børn, hvor du får en vigtig rolle i at skabe læring, trivsel og udvikling for både medarbejdere, børn og familier.
I udflytterbørnehaven er Janne pædagogisk leder. Janne glæder sig til en kollega, der vil samskabe omkring den faglige udvikling i Mågodtland og skabe et makkerskab. I skal sammen give medarbejderne mulighed for at få synlig ledelse tæt på og løse driften i fællesskab.

Du bliver ansat i en klynge, hvor vi gør meget ud af at fejre vores succeser, er fejlmodige, giver hinanden feedback og har en kreativ og legende tilgang til praksis.

Om Mågodtland
Mågodtland er et integreret dagtilbud, der består af en vuggestue med 60 børn fordelt i tre teams og en udflytterbørnehave med 80 børn fordelt i to teams. I vuggestuen råder vi over mange kvadratmeter med plads til udviklende og fordybende læringsmiljøer. I Mågodtland er vi særligt optagede af at arbejde med børneperspektivet, relationer og børnefællesskaber. Vi er en institution, som prioriterer pædagogisk udvikling.

Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog – du behøver ikke at have haft et formelt ledelsesansvar, men er god til at træffe beslutninger og tage ansvar i og uden for arbejdslivet, og du trives i rummet mellem faglig ledelse og personaleledelse
  • er synlig for forældre, medarbejdere og børn
  • brænder for faget, har ambitioner om at løfte fagligheden og har det strategiske blik for at igangsætte udviklingen, som sikrer, at den forankrer sig i vores praksis
  • er initiativrig, positiv, kreativ og kan bidrage med nytænkning og andre vinkler på lærings- og udviklingsopgaver i Mågodtland
  • har forståelse for at skabe et konstruktivt og positivt forældresamarbejde

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde dig et tæt samarbejde med ledere i et ledelsesteam i Indre By/Østerbro Klynge E. Det betyder, at du får løbende sparring, vejledning og støtte i ledelsesteamet og af klyngeleder. Du får stor medindflydelse på klyngens pædagogik, fundament og retning. Vi gør os umage, så du får en god indflyvning i jobbet og onboarding til alle systemer og afdelinger i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

I Mågodtland får du glæde af en stærk ledelsesmedspiller til at løse og udvikle de pædagogiske udfordringer og de opgaver, der måtte være. Og du får mulighed for at stå i spidsen for at skabe gode rammer for en sjov dagligdag med mulighed for fordybelse, udvikling, leg og læring i et tæt samarbejde med fagligt dygtige medarbejdere.

Desuden tilbyder vi medarbejdergoder i Københavns Kommune fx rabat i Tivoli, fitness og mulighed for at leje sommerhuse gennem Feriefonden.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi forventer, at du kan starte den 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så ring gerne til pædagogisk leder Janne Arensborg 2059 5585 (til og med uge 29) eller klyngeleder Rikke Buron på 2184 8018, hvor vi kan aftale, at du kan komme forbi til en kop kaffe.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest torsdag den 15. august 2024
Vi holder første samtale den 20. august og anden samtaler den 23. august.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Pædagogik

Ansøgningsfrist: 15.08.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596116//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.