Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling til Patologi, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Patologi, Aarhus Universitetshospital (AUH) opslår en introduktionsstilling med tiltrædelse 1. september 2024, eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset på 12 måneder.

Stillingsnummer: 6620-21-65-i-05

Vi søger engagerede, selvstændige reservelæger med interesse for patologisk anatomi og cytologi. Du skal være nysgerrig mht. diagnostisk udredning og multidiciplinært samarbejde, have gode kommunikations- og formidlingsevner, kunne arbejde i teamstruktur og på tværs af faggrupper samt kunne bevare overblikket i en travl hverdag.

Som introduktionslæge på Patologi, AUH, vil du blive en del af en større gruppe af uddannelseslæger, som sidder fordelt på tre kontorer, hvilket i et vagtfrit speciale som vores, giver en tæt kontakt med kollegaer. Under din introduktionsstilling vil du komme forbi ca. 3 ud af afdelingens 9 organspecifikke teams, hvor oplæringen sker ved mesterlæringsprincippet og daglig supervision.

Som uddannelseslæge håndterer man kirurgiske præparater, hvor man beskriver vævet og udvælger relevante, repræsentative vævssnit til senere mikroskopi. Ved mikroskopet stilles diagnoser på baggrund af vævs- og celleforandringer, dels på rutinefarvede snit og dels ved hjælp af immunhistokemiske farvninger.

Inden for Patologispecialet beskæftiger vi os med diagnostikken af kræftsygdomme, og i en mindre grad også inflammatoriske og degenerative sygdomme.

Med det store fokus på kræftudredning, hvor patologisvaret har stor betydning for patienten og det videre forløb (herunder udredning og behandling), vil man som introduktionslæge være godt støttet af mere erfarne kolleger, og vi har fokus på tæt supervision. For mere dybdegående information henvises til specialets målbeskrivelse og afdelingens uddannelsesprogram.

Patologi, AUH har ca. 160 ansatte, herunder 30 speciallæger (hvor 2 er professorer) og omkring 16 uddannelseslæger, og dermed er vi en af landets største patologiafdelinger. Vi er en universitetsafdeling som varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet.

Afdelingen varetager undervisningen på medicin-, tandlæge- og molekylærmedicinstudierne, hvor man også som introduktionslæge har mulighed for at undervise. Afdelingen har videreuddannelsesforpligtelse for specialets læger og retsmedicinere, og uddanner herudover også bioanalytikere og sundhedsadministrative koordinatorer.

Som en universitetsafdeling sker der også en betydelig mængde forskning hvor der bl.a. er fokus på translation til klinikken. En stor del af forskningen sker i samarbejde med kliniske afdelinger og Aarhus Universitet, og såfremt du har interessen, er der gode muligheder for at blive involveret i et forskningsprojekt.

Stillingen er vagtfri og godkendt af Det Regionale Videreuddannelsesråd for læger i Region Nord.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 08.00-15.24 alle hverdage og med mulighed for flekstid.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.

Der er prøvetid i de første tre måneder af ansættelsen.

Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte cheflæge Marie Louise Jespersen på 2977 7427 / [email protected] eller kvalitet- og kompetenceudviklende ledende overlæge Lisbeth Lund Jensen på 2977 7650 / [email protected].

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af uge 33, 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Afdeling: Patologi

Ansøgningsfrist: 04 August 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596210//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.