Få opslag som dette inden alle andre

International profil med interesse for forsvars- og sikkerhedsdagsordenen til Rektorsekretariatet på Aalborg Universitet

Aalborg Universitet (AAU)



International profil med interesse for forsvars- og sikkerhedsdagsordenen til Rektorsekretariatet på Aalborg Universitet

Trives du i et job tæt på topledelsen, hvor de institutionspolitiske og strategiske beslutninger træffes? Er du interesseret i at understøtte rektors strategiske arbejde med både det internationale område og forsvars- og sikkerhedsdagsordenen, fx i forhold til Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) og ud mod universiteter internationalt? Så har du mulighed for at blive en del af Rektorsekretariatet på Aalborg Universitet.

Jobbeskrivelse
Aalborg Universitet øger det strategiske fokus på forsvars- og sikkerhedsdagsordenen og det internationale område, og vi opretter derfor en stilling med fokus på at understøtte og rådgive rektor om samarbejder og partnerskaber på disse områder. I stillingen skal du arbejde med at skabe og vedligeholde gode relationer, både internt på universitetet og blandt en række forskellige samarbejdspartnere. Du skal balancere forskellige synspunkter og begå dig i forskellige kulturer og sammenhænge, både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Du får mulighed for at tage ejerskab over dine egne opgaver samtidig med, at du indgår i et samarbejde med dine kolleger i Rektorsekretariatet. Det er en nyoprettet stilling, hvor du får indflydelse og kan præge arbejdet og opgaverne, ligesom du også kan bringe dine særlige færdigheder og interesser i spil. Du skal arbejde tæt op mod universitetets rektor og understøtte aktiviteter, der er relateret til det internationale område og forsvars- og sikkerhedsdagsordenen i bred forstand. Stillingen vil indebære rejseaktivitet.

Du får en bred berøringsflade på hele universitetet og i omverdenen, og du skal blandt andet være med til at sikre forståelse for og balancere arbejdet med forsvarsforskning i samarbejder, aftaler og politiske sammenhænge.

Nedenstående er eksempler på opgaver, du skal løse:

  • Koordinere og følge op på ledelsens beslutninger på forsvars- og sikkerhedsområdet
  • Rådgive rektorat og direktion om mulige tiltag, partnerskaber og samarbejder på det internationale område
  • Understøtte og mødeforberede rektors deltagelse i forskellige samarbejdsfora– både internationalt og i forsvars- og sikkerhedssammenhænge som fx Nationalt Forsvarsteknologisk Center(NFC)
  • Opbygge og vedligeholde relationer til politiske fora, universiteter og organisationer

Hvem er du?Vi forestiller os, at du har erfaring fra en international organisation eller virksomhed, EU, Forsvaret, universitetssektoren eller fra centraladministrationen. Desuden har du dokumenteret erfaring med relevante opgaver for stillingen og kan se dig selv i flere af nedenstående punkter:

  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har politisk tæft og kan gå analytisk ind i en universitetspolitisk kontekst– både nationalt og internationalt
  • Har en flydende pen og er god til processer
  • Kan tage ejerskab for og understøtte områder med stort strategisk fokus
  • Kan balancere forskellige synspunkter og holdninger
  • Kan sætte sig ind i forskellige kulturer og agere i kulturelle skel og sammenhænge
  • Har interesse for uddannelses- og forskningsverdenen
  • Kan opbygge relationer og pleje dem kontinuerligt
  • Udviser åbenhed og gode samarbejdsevner
  • Kan tale og skrive engelsk på højt niveau

Hvem er vi?Rektorsekretariatet består af 20 medarbejdere, der løser opgaver inden for strategi, ledelsesstøtte, rådgivning og sagshåndtering på det øverste ledelsesmæssige niveau og på tværs af universitetet. Vi har et stærkt kollegaskab med et tæt samarbejde, der er præget af en professionel tilgang og et fælles mål om høj kvalitet og god service over for ledelsen og samarbejdspartnere.

Du vil således få et godt arbejdsmiljø og udfordrende opgaver, hvor du kan gøre en forskel. Du vil få en bred kontaktflade på universitetet, ligesom du vil få mulighed for at arbejde selvstændigt med dine opgaver såvel som i et samarbejde med kolleger. Det er vigtigt, at alle Rektorsekretariatets medarbejdere– og dermed også dig– bidrager til den løbende opgaveløsning i sekretariatet med hver deres særlige blik på opgaverne. Derfor ser vi det som en styrke, hvis vi ikke allesammen ligner hinanden på parametre som fx køn, alder, kompetencer, interesser, uddannelsesmæssig baggrund og erhvervserfaring.

Læs mere om Rektorsekretariat og vores værdier påhjemmesiden og om Aalborg Universitet generelt på www.aau.dk.

Mere information
Stillingen er på fuld tid(37 timer om ugen) og ønskes besat den 1. oktober 2024 eller snarest muligt. Der er ansøgningsfrist den 11. august 2024, og vi forventer at holde samtaler den 19.-20. august 2024. Eventuel 2. samtale forventes afholdt den 26.-27. august 2024. Vi indhenter referencer efter ansættelsessamtalen, men kun efter forudgående aftale med dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Katrine Vasegaard(tlf. 6196 7555/ mail:[email protected]) eller kontorchef Lise Thorup-Pedersen(tlf. 4052 3452/ mail:[email protected]).

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet skal modtage din ansøgning elektronisk vedhæftet CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation. Åbn linket"søg stillingen online" og udfyld ansøgningsformularen.

AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
2024-08-11

Ref. nummer
1219121

Afdeling
Rektorsekretariatet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Universitet (AAU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Universitet (AAU)

Fredrik Bajers Vej 7K, 9100 Aalborg

AAU’s uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder vi virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. På AAU tror vi på, at viden kan og skal forandre verden. Derfor er AAU et universitet med ambitioner, der rækker langt udenfor murene og ind i kernen af de mest presserende globale og lokale brændpunkter.

Arbejdspladsen har lige nu 110 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 105 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596274//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.