Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder Projekt

VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S



Har du lyst til lede et projekt-team, hvor opgaverne spænder vidt? Vi har et stærkt, fagligt miljø, og tror på, at vi gør en forskel for Danmarks grønne omstilling. VEKS vægter arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel højt, og er et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, som leverer grøn fjernvarme til 12 sjællandske kommuner.
Du vil medvirke til den grønne omstilling for et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, som leverer grøn fjernvarme til 12 sjællandske kommuner. Konkret er vi - ud over at udbygge fjernvarmen - ved at implementere elkedler, store varmepumper ift. overskudsvarme, ombygge vekslercentraler mv. Til dette arbejde søger VEKS en energisk, erfaren og dygtig teamleder til projektteamet. Du sætter en ære i, at det vi udfører, leveres til tiden i rette kvalitet! Vi håber samtidig, at du har antennerne ude og kan bidrage med forslag og gode idéer til, hvordan vi arbejder i vores projektorganisation.

Du vil som teamleder for projekt indgå i den daglige ledelse af afdelingen ”Plan og Projekt”, der består af 20 planlæggere og projektledere, der arbejder med fremtidens fjernvarme. Ud over dig, er der en temleder for team plan. Du vil i det daglige referere til afdelingschefen for Plan og Projekt.

Team Projekt
Team projekt består pt. af 9 fagligt stærke projektledere. Teamet beskæftiger sig med projektering af nye anlæg i fjernvarmenettet såsom nye distributionsnet og vekslerudbygninger – blandt andet i forbindelse med VEKS’ store udbygning af fjernvarmen i Køge. Derudover arbejder teamet med realisering af forskellige nye teknologier inden for fjernvarme, fx varmepumper, elkedler, varmelagre og kraftvarmeanlæg. Din opgave bliver at sikre personaleledelsen og sikre, at der til enhver tid er overensstemmelse med kompetencer og opgaver i teamet, herunder sikre en kontinuerlig udvikling af såvel opgaver som medarbejdere.

Dine medarbejdere har mange samarbejdsrelationer både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere - entreprenører, håndværkere, konsulenter m.fl. Derfor er det vigtigt, at du kan understøtte gode og faglige relationer eksternt.

Du ansættes på VEKS’ kontor på Fabriksparken 58A i Glostrup, men vil også have din gang på VEKS’ andre lokationer. En del af projektlederne sidder til dagligt i Køge ved Køge Kraftvarmeværk, Værftsvej 2 og du vil løbende have arbejdsdage i Køge.

Profil
Vi søger en energisk, udadvendt og humørfyldt leder, der har lyst til at arbejde med den grønne omstilling i en organisation, som er præget af høj faglighed og et godt arbejdsmiljø, og gode muligheder for løbende udvikling og uddannelse. Derudover lægger vi vægt på, at du har veludviklede sociale kompetencer og evner at samarbejde internt og eksternt. Endvidere skal du kunne skabe følgeskab, være åben og robust - og have lyst til at bringe dig selv i spil som leder i en spændende hverdag med mange opgaver.

Du har overblik og kan planlægge og styre tid og ressourcer effektivt med respekt for kvalitet, deadlines og de mennesker, der er involveret. Du evner at arbejde på såvel strategisk som operationelt niveau.

Dine opgaver

  • Daglig ledelse af projektteamet
  • Coaching og sparring af medarbejdere
  • Projektledelse, samarbejde og faglig formidling
  • Udarbejdelse af projektstatus samt overblik og materiale til VEKS’ ledelse og bestyrelse
  • Dialog med entreprenører, myndigheder, samarbejdspartnere og kunder

Din erfaring
Du har ledelseserfaring eller lyst til ledelse – og gerne erfaring fra ledelse af projektledere og har samtidig et godt og veludbygget netværk, som du gerne bruger i det daglige. Derudover er det en stor fordel, hvis du har erfaring fra fjernvarme- eller energibranchen.

VEKS er en fleksibel arbejdsplads
Faglig udvikling og efteruddannelse krydres i VEKS med sundhedsforsikring, frokost- og massageordning. I VEKS er et fleksibelt arbejdsliv ikke bare ord! Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde i en vis udstrækning. Du bestemmer selv, men mange af os vælger at gå tidligt hjem om fredagen.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost. Lønnen forhandles med udgangspunkt i din uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og relevant overenskomst
.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Plan & Projekt Lars Grundahl på 61 67 35 52 eller 43 30 26 49. Ansøgningsfristen er den 12. august 2024, kl. 12.00. Du ansøger stillingen via VEKS’ ansøgningsformular nederst på denne side. Vi forventer, at den første samtale finder sted i uge 34. I forbindelse med 2. samtale vil du skulle gennemgå en personlighedstest.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.08.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

VEKS ejer og driver fjernvarmetransmissionssystemet vest og syd for København. Vi producerer og indkøber grøn fjernvarme, med det formål at levere konkurrencedygtig og miljørigtig varme til 20 lokale fjernvarmeselskaber - vores primære kundegruppe.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596300//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.