Få opslag som dette inden alle andre

Koordinator til kursusadministration

CfL - Center for Ledelse



Til vores administrative team søger vi en struktureret koordinator med god systemforståelse og styr på detaljerne.
Har du gode samarbejdsevner og et stort servicegen, og kunne du tænke dig at arbejde med kursuskoordinering i ledelseshuset CfL? Så er du måske vores nye kollega.

Stillingen
CfL, Center for Ledelse, har samlet alle administrative funktioner i én enhed med i alt seks medarbejdere. Afdelingen varetager de administrative opgaver for kurser, medlemsaktiviteter, netværk, rådgivning og testværktøjer.

Den ledige stilling omfatter administrative opgaver i forbindelse med planlægning og gennemførsel af CfLs kurser og programmer, som du får ansvaret for i tæt samarbejde med en kollega.

Arbejdsopgaver og kompetenceprofil
Den største del af jobbet består i koordinering med deltagere, konferencesteder og undervisere, og du skal være indstillet på mange forskelligartede opgaver og højt tempo.

Arbejdsopgaverne:

  • Du påtager dig ansvaret for et bestemt antal kurser, og det er vigtigt, at du kan bevare et godt overblik og er på forkant med dine opgaver.
  • Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og du sætter en ære i at levere høj kvalitet samt at overholde deadlines.
  • Du har udpræget systemforståelse og kan jonglere på tværs af digitale platforme. Vi forventer, at du er lærenem, når det kommer til nye systemer og det vil være en fordel, hvis du er vant til at begå dig i Outlook.
  • Dit serviceniveau er højt over for interne undervisere såvel som eksterne kunder, både når de deltager på kurser hos CfL, og når du er i kontakt med dem via telefon eller mail.

Erfaring er ikke altafgørende for os – det er dine ambitioner og dit ønske om at lykkes i dine arbejdsopgaver. Vi ser dog gerne, at du er uddannet inden for kontor eller administration og gerne vil forsætte i den retning.

Personlig profil
Som person er du åben og imødekommende, og du er vant til selv at planlægge og prioritere i din hverdag. Du har øje for detaljen og er løsningsorienteret. Da en stor del af tiden går med driftsopgaver, er det vigtigt, at du trives med det.

Vi arbejder i et storrumskontor i hjertet af CfL, og yder support til resten af organisationen. For at lykkes i rollen, er det vigtigt, at du kan arbejde fokuseret, prioritere og være god til at veksle mellem opgaver.

Vi tilbyder
Hos CfL bliver du en del af en energisk arbejdsplads med mange aktiviteter, høje ambitioner og en professionel tilgang. Vi har en uformel omgangstone, stort engagement, højt tempo, og vi har det sjovt. Du vil få mulighed for en fast ugentlig hjemmearbejdsdag, mulighed for fleksibilitet, god pensionsordning, sundhedsforsikring, adgang til massageordning og frokostordning. Vi har derudover fælles sociale aktiviteter som fx bogklub, fredagsbar mm.

Vi sørger selvfølgelig for at klæde dig på til jobbet med en omfattende introduktion til CfL, vores forretningsområder og vores arbejdsgang i afdelingen. Du bliver en del af et stærkt samarbejdende team, der hjælper hinanden i travle perioder og altid står klar til sparring omkring stort og småt.

Sådan søger du
Ønsker du at søge stillingen, så send dit CV og en introduktion af dig selv til Lea Ørnkov [email protected]. Du modtager automatisk en bekræftelse på din ansøgning. Hvis du ikke modtager en bekræftelse, bedes du kontakte os på [email protected].

Ansøgningsfrist: 4. august 2024
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mødetid i tidsrummet 8-16.00)
Arbejdssted: København Ø
Tiltrædelse: 1. september 2024
Samtaler: Vi afholder samtaler i uge 32

Vi gør opmærksom på følgende omkring behandling af ansøgninger og rekrutteringsproces, der gælder for både uopfordrede ansøger og ansøger til opslåede stillinger. Læs mere her

For yderligere oplysninger, kontakt:

Teamleder
Lea Ørnkov
E-mail: [email protected]
Mobil: +45 51 54 41 08

CfL er dedikeret til at løfte ledelseskvaliteten i Danmark for både private og offentlige virksomheder. Vi tror på: Bedre ledere. Bedre resultater. Vores arbejde omfatter medlemssupport, netværk, kurser, testværktøjer, HR-jura og rådgivning.

Kom og bliv en del af vores inspirerende team!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos CfL - Center for Ledelse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


CfL - Center for Ledelse

Folke Bernadottes Allé 45, 2100 Kobenhavn Ø

CfL er et ledelseshus, der er sat i verden for at løfte ledelseskvaliteten i Danmark. I private såvel som offentlige virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596363//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.