Få opslag som dette inden alle andre

Studieadministrativ koordinator

Erhvervsakademi Sjælland



Studieadministrativ koordinator til Studieservice
Studieservice på Zealand arbejder med at understøtte studerende og kursister samt sikre og udvikle driften af vores uddannelser. Som ny medarbejder på Zealand vil du hurtigt opdage, at der er kort vej fra tanke til handling, og at alle kan komme til orde med gode ideer.

Kan du se dig selv i rollen som studieadministrativ koordinator på en spændende arbejdsplads, som har en central rolle i at medvirke til en positiv udvikling af Zealand som uddannelsesinstitution, så er det dig vi søger.

Til vores fælles team for Fuldtidsuddannelse og Frontservice søger vi en ny kollega med solid forståelse for god forvaltningsskik og sagsbehandling, som ligeledes er stærk til systemer og processer. Vi leder efter ny teamspiller, som er vant til at finde løsninger på administrative udfordringer i samarbejde med kollegaer og ledelse.

Vores kommende kollega er tiltænkt en række opgaver i en mangfoldig hverdag med en stor kontaktflade, hvor du skal samarbejde med dine nære kolleger i studieadministrationen og med studieledere og undervisere på uddannelserne.

Du skal:

  • samarbejde med kolleger på tværs af teams om systemer, data, processer osv.
  • være med i den fortsatte digitalisering af Zealands administration og arbejde med de effektiviseringsmuligheder, der er inden for drift af uddannelser og arbejdsgange.
  • Udføre af driftsopgaver i det fælles team, herunder eksamensplanlægning, afgørelsesnævn, indberetning, sagsbehandling og mange andre opgaver, som knytter sig til drift af erhvervsakademiets 30 uddannelser

Hvilken faglig profil søger vi?
Vi søger en serviceorienteret administrativ profil som har en relevant uddannelse, gerne erfaring med administration og administrative processer i en til tider travl hverdag. Du skal være stærk på samarbejde og sætte pris på, at du har brug for dine kolleger for at lykkes.

Vi lægger vægt på, at du:

• har erfaring med at arbejde med sagsbehandling og forvaltningsret

• er præcis og korrekt i din skriftlige kommunikation og kan formidle regler og afgørelser tilpasset efter målgruppe

• er indstillet på at arbejde både med udvikling og faste driftsopgaver

• er udadvendt og mestrer at skabe en venlig og professionel dialog

• er systematisk i din opgaveløsning og opfølgning

• arbejder selvstændigt med fokus på kvalitet og detalje

• trives i en foranderlig hverdag og er motiveret for kontinuerlig udvikling

• er positiv og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø

• har et højt humør og foretrækker at fokusere på løsninger fremfor udfordringer

Praktiske oplysninger
Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til relevant overenskomst.

Arbejdsstedet er Zealand - Sjællands Erhvervsakademi, Lyngvej 21 i Køge, og der kan forekomme opgaver, der skal løses på vores øvrige lokationer efter behov.

Ansøgning med CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via linket nederst på siden.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2024.

Ansøgningsfrist er onsdag den 7. august 2024.

Samtaler – 1. samtale er planlagt afholdt mandag/tirsdag, den 12. og 13. august 2024 og 2. samtale er planlagt afholdt mandag/tirsdag, den 19. og 20. august 2024.

Vil du høre mere om Zealand og jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kathrine Christoffersen på tlf. 5076 2828 / mail [email protected]

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på zealand.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Sjælland

Campusbuen 23, 4600 Køge

På Zealand udbyder vi videregående uddannelser på fuld tid og deltid. Vi sikrer løbende uddannelsernes aktualitet og kvalitet i samarbejde og dialog med regionens virksomheder – de virksomheder, som vores dimittender er i praktik i og får job i.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2596434//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.