Få opslag som dette inden alle andre

FINANCE MANAGER

HMF Group A/S



Brænder du for ledelse, leveringssikkerhed og optimering af finance-området? Evner du at indsamle og analysere data og omsætte disse til strategisk beslutningsgrundlag for virksomheden? Kan du sikre procesoptimering, og har du et digitalt mindset? Så har vi en spændende stilling til dig som Finance Manager, hvor din vigtigste opgave er at drifte og udvikle vores økonomifunktion.
OM JOBBET
Som Finance Manager ved HMF Group A/S får du direkte reference til vores CFO. Du bliver leder for vores 4 Financial Accountants og en del af et team, som – ud over vores CFO - består af 2 Financial Controllers/Business Partners samt IT, HR og Payroll.

Som leder for Accounting bliver en af dine vigtigste opgaver at sikre driftssikkerhed og compliance med både interne og eksterne krav. Vi ser det som et kriterie for succes i rollen, at der er fokus på udvikling og optimering af afdelingen og dennes leverancer. Herudover vil du fungere som strategisk sparringspartner for en organisation, hvis forretningsunderstøttende opgaver blandt andet dækker over at skabe strategiske analyser, sikre den datadrevne rapportering og skabe finansiel gennemsigtighed for hele organisationen.

Jobbet indeholder god mulighed for udvikling både fagligt og i ansvarsområder.

PRIMÆRE ARBEJDSOPGAVER:

  • Ledelsesansvar for virksomhedens Accountants
  • Ansvar for regnskabsfunktioner i tæt samarbejde med Controllere og CFO
  • Drift af månedsrapportering, budgetrapporter, økonomiske rapporter og selvangivelser
  • Rapportering af relevant regnskabsmateriale til organisationens ledelse/beslutningstagere
  • Drift af budget- og forecast-proces
  • Identificering og implementering af digitaliserings- eller automatiseringsmuligheder.
  • Bidrag til korrekt ESG-rapportering
  • Strategisk analysering af trends og udvikling til understøttelse af forretningsbeslutninger
  • Sparringspartner for CFO og øvrig topledelse
  • Sikring af relevant compliance med både interne og eksterne krav

VORES TEAM
Vores finansfunktion består af Finance, IT & Digitalisation samt HR & Payroll. I dag sidder vi forholdsvis samlet på vores kontor i Højbjerg.

Vi arbejder selvstændigt med hver vores opgaver, men vi sætter en ære i at fungere godt som team og hjælpe hinanden. Vi har fokus på vores arbejdsmiljø og en uformel og rar omgangstone. F.eks. er der fælles morgenmad om fredagen, plus vores meget vigtige fredagsquiz, som er drevet af medarbejderne selv. Der er god plads til både fokuseret arbejde og latter på kontoret.

HVEM ER DU?
Du har en økonomisk uddannelse; f.eks. HD, cand.oecon., cand.merc. eller lignende og evt. erfaring som Finance Manager eller Finance Business Partner/Controller med ønske om dit første lederjob. Ledelseserfaring er således et plus, men ikke et krav. Det er dog vigtigt, at du som leder forstår nødvendigheden af at sikre udvikling og de rette forhold for dine medarbejdere, da din succes opnås gennem deres succes.

Herudover forestiller vi os, at du har en bred forståelse for regnskab og erfaring med udarbejdelse af værdiskabende finansielle rapporter og beslutningsgrundlag. Du evner at skabe og fastholde struktur og stabilitet, men du motiveres også af at udvikle og optimere på både mennesker og processer omkring din funktion.

Af andre kompetencer, som kan være relevante for jobbet, kan nævnes: kendskab til Microsoft Dynamics 365, Medius, MS Office, Teams samt dansk og engelsk på højt niveau.

SOM PERSON HAR DU:

  • motivation for at lede andre; herunder at fastholde og udvikle din organisation
  • analytiske evner og en stærk finansiel forståelse, som du omsætter til strategisk sparring og relevante beslutningsgrundlag
  • et digitalt mindset, og tænker i procesoptimering og -effektivisering
  • den nødvendige struktur, som sikrer drift og compliance i Finance.
  • gennemslagskraft og er kommunikativt stærk – du evner at formidle et budskab!
  • en adfærd, der er tillidsvækkende og servicerende og kan opbygge gode samarbejdsrelationer
  • masser af energi og godt humør samt en positiv og optimistisk tro på fremtiden

ER DU VORES NYE KOLLEGA?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Henrik Skjærbæk Jensen på [email protected] eller +45 24 46 87 11

Ansøgningsfristen er onsdag d. 31. juli 2024 (uge 31). Samtaler afholdes i ugerne 32-34.
Forventet opstart vil være 1. oktober eller efter aftale.

Læs mere om HMF Group A/S på www.hmfcranes.com.

Afdeling: Accounting & Controlling Ansøgningsfrist: 31 July 2024Placering: Oddervej, 200, 8270, Højbjerg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HMF Group A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HMF Group A/S

Oddervej 200, 8270 Højbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2596437//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.