Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge på deltid til Infirmeri Midtjylland

Forsvaret



Er du speciallæge eller klinisk meget erfaren, så er muligheden her for at få en stilling på deltid ved Infirmeri Midtjylland på Flyvestation Karup.

Om os
På Infirmeri Midtjylland er vi 15 kollegaer i et tværfagligt team, som dækker en læge- og tandlægekonsultation for Forsvarets fastansatte og værnepligtige. Vi har en fri og uformel tone med respekt og tolerance for hinanden, ligesom vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og at løfte i flok på tværs af faggrupper.

Om stillingen
Vi er resultatorienterede og sætter en stor ære i at løse vores kerneopgaver, som er helbredsundersøgelser af fast personel, flyve- og dykkermedicinske undersøgelser, diverse attester, vaccinationer og konsultationer for værnepligtige og akutte skader/sygdom. mm. Som infirmeri i Forsvaret er vi en del af Forsvarets Sanitetskommando, og vi har også et tæt samarbejde med de 4 øvrige infirmerier.

Om dig
Du har lyst til at arbejde i militære rammer. Du bliver civilt ansat, men har forståelse for de specielle krav militæret stiller. Du er speciallæge, ikke nødvendigvis i almen medicin, eller klinisk meget erfaren læge. Du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og har gode samarbejdsevner. Det kan være en fordel at have en pragmatisk tilgang til opgaven.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Yngre Læger for Læger i staten, jf. dennes bilag 2, ”Afdelingslæger”.

Arbejdstiden er 22,2 timer fordelt efter aftale med Infirmerichefen.

Til stillingen hører en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1% af den pensionsgivende løn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansøgning og kontakt
Vi beder dig om at søge stillingen via linket. Ansøgningsfristen er 12. juli 2024.

Samtaler gennemføres løbende. Besættelse af stillingen er 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge ved Infirmeri Midtjylland, Vibeke Skjold Kruse, telefon 7281 8131/9133 5765 eller mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn- ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Karup, Danmark

Ansøgningsfrist: 12 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596469//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.