Få opslag som dette inden alle andre

Overlægestilling med tid til arbejdet, i et samarbejde med stærkt tværfagligt team

Region Hovedstaden



Psykiatrisk Center København har brug for en overlæge til åbent afsnit på Gentoftematriklen.
Vi har brug for en overlæge, der har lyst til at være med til at løfte opgaven med uddannelse og trivsel. Både for yngre læger, specialpsykologer i uddannelse, personalet og for dig selv.

Vi har dagligt fokus på, hvordan alle udvikler sig i deres uddannelser og funktioner, samt at tonen til vores konferencer er god og konstruktiv.

Vores mål er hver dag, at lære noget nyt og at sørge for, at alle bidrager til det høje faglige miljø.

Visionen er at sikre det gode arbejdsmiljø i psykiatrien, hvor alle har lyst til at møde op hver dag, velvidende, at hver dag er en mulighed for udvikling. På denne måde skaber vi de bedste rammer for at hjælpe de mennesker, der kommer til os i psykiatrien.

Det daglige arbejde er præget af en målrettet indsats for at sikre gode planer for vores patienter, så de bedres i deres psykopatologi og deres kompetencer til at mestre livet, samt at de rammer, de har i hjemmet optimeres. Alt sammen for at vores patienter har de bedste muligheder for at få et godt liv hjemme.

Vi skaber et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer vores tid, så vi når vores opgaver, uddannelse og personlig udvikling, samtidigt med, at vi kommer hjem til tiden.

Din rolle som overlæge
Som overlæge udfører du klinisk arbejde på højt niveau. Du varetager den indledende vurdering og diagnostik, fungerer som tovholder gennem hele behandlingsforløbet og sikrer optimal medicinsk behandling samt tværfaglig koordinering.

Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for Foreningen Af Speciallæger (FAS), herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som speciallæge på PCK vil du indgå i SIF-gruppen, og have speciallæge-i-front tjenester.

Stillingen er ledig til besættelse pr. d. 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Har du spørgsmål?

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til Cheflæge Mia Gall Grandahl (mail: [email protected] eller tlf. nr.: 23 11 47 58)

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket på siden. Ansøgningsfristen er senest onsdag d. 14. august 2024

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansættelsessamtaler vil foregå torsdag d. 22. august og fredag d. 23. august.

Om Psykiatrisk Center København
PCK udreder, diagnosticerer og behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Herudover har centeret en række specialområder, der udover de sexologiske lidelser omfatter affektive lidelser, angst, OCD, selvmordsforebyggelse, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri samt militærpsykiatri.

Forskning er højt prioriteret på PCK. Der er på centret ansat flere professorer, som varetager hvert sit forskningsområde og leder de forskellige forskningsgrupper.

På Psykiatrisk Center København (PCK), der har ca. 1300 ansatte og behandler patienter fra Københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. PCK omfatter udover Gentofte matriklen 3 sengeafdelinger på Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og Frederiksberg Hospital samt en række ambulante matrikler.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 14 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596663//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.