Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til lukket intensivt afsnit 809, Psykiatrisk Center Glostrup – Her har vi tid til at opbygge stærke relationer

Region Hovedstaden



Vil du være med på rejsen på afsnit 809 med store drømme og højt aktivitetsniveau for vores patientbehandling. Vores vision på afsnittet er at vi spiller hinanden gode og altid forsøger, at få det bedste ud af både patienter og personale.

Lyder det som noget for dig? Så læs med her.

Afsnit 809 - Her har vi fokus på og tid til stabilisering og stærke relationer.
På intensivt lukket afsnit 809 modtager vi både afklarede og uafklarede patienter med alle former for akutte psykiatriske lidelser. Afsnittet er normeret til 13 patienter. Vi arbejder med forbedringskultur, som både inkluderer personale og patienter. Aktuelt arbejder vi med at sikre patient og pårørende, som aktører i egen behandling. Vi har gode fysiske rammer, som tager udgangspunkt i de mest optimale rammer for både patienter, pårørende og personale.

Du bliver en del af et stærkt fagligt sammenhold, hvor du altid har mulighed for sparring, også i vagterne. Vi hjælper med at bytte og dække vagter. Du kommer også til at deltage i fællesmøder i vagterne for at sikre gensidig orientering mellem dem, der er på arbejde i afsnittene. Vi har stor respekt for hinanden og vi løfter samlet og hjælper hinanden, som en del af kulturen på afsnittet.

Din hverdag hos os
Du skal sammen med dine kommende kolleger sørge for at vores patienter opretholder en normal dagligdag. Du bliver sammen med to andre kollegaer kontaktperson for 2-4 patienter.

Eksempler på dine konkrete opgaver:

  • Motivere patienterne til at deltage i aktiviteter og benytte vores sanserum, samt motivere dem til at deltage i fysio- og ergoterapeutens aktiviteter
  • Sygepleje i traditionelle og komplekse behandlingsforløb
  • Efter oplæring kan du få ansvaret for koordinering af daglige opgaver og vagtens opgaver.

Hver dag kl. 13 mødes vi til opsamling. Her evaluerer vi dagen og bruger tid på refleksion over kliniske problemstillinger.

Derudover bruger vi meget tid på at arbejde med forbedringer, og det forventes, at du deltager aktivt i vores arbejdsgrupper, aktivitetsgruppe eller ad-hoc grupper, der er udsprunget af drøftelser på personalemøder eller ved vores forbedringstavlemøder.

Vores forventninger til dig
Du er sygeplejerske og har gerne relevant erfaring – men det er ikke et krav. Du kan også være nyuddannet og nysgerrig på psykiatrien. Du bliver en del af en personalegruppe, der har mange års erfaring fra psykiatrien, og der vil altid være mulighed for faglig sparring og udvikling, derfor er erfaring ikke en nødvendighed.

Vi ser desuden gerne, at:

Du er god til at kommunikere, samarbejde og udvise empati. Vi vægter samarbejdet med patienterne og deres pårørende højt. Du har derfor en åben og lyttende tilgang, samt kan udvise forståelse for patienternes ønsker og behov.

Du er fagligt engageret. Vi forventer, at du reflekterer over din egen indsats, og at du udover at ville vedligeholde dit kompetenceområde også ønsker at udvikle dig fagligt.

Du er en teamplayer. Vi er flere forskellige faggrupper i afsnittet, og det er derfor vigtigt, at du er god til at indgå i et team om patienterne, og at du kan arbejde tværfagligt.

Derfor skal du søge jobbet!

  • Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet og opgaven. Du vil i løbet af dit introduktionsforløb få rig mulighed for at udvikle egne kompetencer og fylde nye redskaber i din værktøjskasse. Vi tilbyder dig desuden en mentor og fast supervision én gang om ugen.
  • Din faglige og personlige udvikling bliver prioriteret højt. Der er plads til, at du selv kan præge og udvikle både din rolle og afsnittet. Er du ny i psykiatrien vil du få mulighed for at komme på kurset ”Godt på vej i psykiatrien”. Se vores mange karrieremuligheder her. https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/sygeplejerske-i-psykiatrien-bliv-1
  • Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø. Vi er nysgerrige på vores medarbejderes observationer og forslag til ændringer. Du bliver dermed inddraget i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling som sygeplejerske på 37 timer om ugen i blandede vagter med mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Ansættelse fra den 01.09.24 eller efter aftale.

Intensivt afsnit 809 ligger på Brøndbyøstervej 160, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ønsker du at vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os? Kontakt afdelingssygeplejerske Karen Jurlander på tlf. 51583779, mail: [email protected] eller assisterende afsnitsleder Anders Gregers Lind på tlf 38645590, mail: [email protected].

Er du klar til at blive vores nye kollega?
Så vil vi glæde os til at modtage og læse din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 14. juli 2024. Du bedes uploade et CV sammen med din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 29.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 14 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2596669//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.